Buspuljer brænder inde med millioner

Vi kæmpede hårdt i 2009 for at afsætte de penge til busserne, så det ærgrer mig grænseløst, at vi brænder inde med så mange penge, for der er stadig et kæmpe behov for at tilføre den nødlidende bustrafik ressourcer.

Magnus Heunicke (S)
Trafikordfører

Selvom det bugner med penge i buspuljerne, kan politikerne ikke komme af med de mange bus-millioner, fordi der ganske enkelt ikke er nok ansøgere.

I sidste uge uddelte forligspartierne bag trafikaftalen kun 32 millioner kroner til projekter, der skal øge bussernes fremkommelighed - selvom der i 2011 er afsat hele 200 millioner til formålet.

Sidste år måtte forligskredsen tilbageføre 158 millioner kroner til Infrastrukturfonden "med henblik på prioritering af nye initiativer på andre områder." Og det ærgrer formanden for Trafikselskaberne i Danmark:

"Jeg havde gerne set, at alle de penge, der er afsat til busprojekter, også bliver brugt på busprojekter, så det ærgrer mig da, at der er så mange penge, der ikke bliver uddelt," siger Thomas Kastrup-Larsen (S).

Også formand for FynBus' bestyrelse Torben Andersen (SF) mener, at det er "dybt beklageligt," at der ikke har været tilstrækkeligt med ansøgere til, at alle pengene er blevet brugt på busprojekter.

Forventet større interesse
Der var ellers stor jubel, da det lykkedes oppositionen ved trafikforhandlingerne i 2009 at øremærke over 1 milliard kroner til to buspuljer, der skal gøre den kollektive bustrafik mere konkurrencedygtig og attraktiv.

I dag er den uforbeholdne glæde erstattet af en ærgrelse over, at puljerne ikke havde den forventede succes og effekt. Og den kendsgerning ærgrer ikke mindst Socialdemokraternes trafikordfører Magnus Heunicke:

"Vi kæmpede hårdt i 2009 for at afsætte de penge til busserne, så det ærgrer mig grænseløst, at vi brænder inde med så mange penge, for der er stadig et kæmpe behov for at tilføre den nødlidende bustrafik ressourcer," siger Magnus Heunicke.

Ifølge Radikales trafikordfører Johs. Poulsen havde forligskredsen forventet en større interesse for puljerne og derfor fejlvurderet behovet, da den grønne transportaftale blev vedtaget. Også han ærgrer sig over, at der ikke kan skaffes afløb for alle pengene - og han påpeger, at stort set alle de projekter, der er blevet søgt midler til, også er blevet tilgodeset.

Krav om 50 pct. medfinansiering
Både busselskaberne og flere ordførere fremhæver kravet i fremkommelighedspuljen om minimum 50 procent medfinansiering som en stor hæmsko for, at blandt andre kommunerne søger om midler fra puljen. Ifølge Thomas Kastrup-Larsen er kommunerne så presset på økonomien, at busprojekterne nemt bliver valgt fra:

"Det er svært at finde 30 millioner til et nyt busprojekt i et stramt kommunalt budget, når man også skal prioritere folkeskolen og ældreplejen," siger Thomas Kastrup-Larsen, der mener, at medfinansieringskravet burde være langt lavere, hvis flere skal søge om midler fra puljen.

Det afviser Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen dog:

"Jeg synes, at det er flot, at vi bevilger 50 procent til projekter, og det er kun rimeligt, at kommunerne også selv skal stille med midler. Så det mener jeg ikke, at man bør ændre på midtvejs i aftalen," siger han.

Projekter skal være innovative
For at få midler fra buspuljerne skal et projekt være innovativt, og der må altså ikke søges om tilskud til almindelig drift og vedligehold - hvilket, påpeger Johs. Poulsen, har betydet, at flere projekter i denne runde er blevet fravalgt.

Ifølge Magnus Heunicke blev de stramme krav om innovation indskrevet i aftalen, fordi den tidligere justitsminister Lars Barfoed (K) ikke ville afsætte penge til at støtte drift og vedligehold af den kollektive trafik. Før den borgerlige regering kom til i 2001, var der ellers afsat 300 millioner på finansloven til dette formål.

Og det skal ifølge Anne Baastrup (SF) genindføres, hvis den røde blok vinder regeringsmagten ved næste folketingesvalg:

"Tilskuddet til trafikselskaberne skal hæves med 500 millioner kroner om året for at få nedsat billetprisen med 20 procent i gennemsnit," siger Anne Baastrup.

Rest-midler går til letbaner og HyperCard
I 2009-10 var der afsat i alt 600 millioner kroner i de to buspuljer, men over en fjerdedel - 158 millioner kroner - måtte altså tilbageføres til Infrastrukturfonden. Det betyder dog ikke, at de ligger og samler støv, for størstedelen er allerede afsat til andre projekter. Det gælder blandt andet flere letbaneprojekter og et nyt to-årigt forsøg med det såkaldte HyperCard, der skal sikre billige billetter til unge på ungdomsuddannelserne.

Og selvom både politikere og trafikselskaber ærgrer sig over, at alle bus-millionerne alligevel ikke kommer til at gå til de tænkte busprojekter, glæder de sig over, at pengene bliver i den kollektive trafik.

"Hvis det ikke kan være anderledes, og pengene ikke kan gå til busser, så er det positivt, at de bliver brugt på blandt andet letbaner. Jeg er fortaler for alt det, der kan gavne den kollektive trafik," siger Thomas Kastrup-Larsen, der får opbakning fra oppositionen til, at de overskydende midler skal gå til letbaner og anden kollektiv trafik - og ikke til motorveje.

Ifølge Altingets oplysninger skal der gå 40 millioner kroner til en ny letbane i Odense, mens 100 millioner skal bruges på det nye HyperCard. Derudover har forligskredsen valgt at bruge 200 millioner fra buspuljerne i år og 100 millioner i 2012 på HyperCard'et, der vil koste 400 millioner i alt.

Men Venstres trafikordfører frygter ikke, at det vil betyde, at buspuljerne vil komme til at mangle penge i de kommende år:

"Der vil stadig være masser af penge, og jeg håber, at mange søger de næste år. Nu er kommunerne ved at blive opmærksom på puljerne, så jeg tror og håber, at der kommer en række relevante projekter over de næste år," siger Kristian Pihl Lorentzen.