Byggeriet af Lynetteholm er i fuld gang. Nu genstarter modstandere offensiv for at få halvøen droppet

Bannere med slogans som "klimasikring ikke Dubai-ø".

Og megafoner, hvorfra man forsøgte at råbe politikerne op om den dybe folkelige modstand mod den kunstige halvø, der ifølge aktivisterne selv hersker.

Sådan så modstanden mod Lynetteholmen - lidt fortegnet - ud i mange år.

Men i dag er flag og slagsange erstattet af kunstfærdigt pyntet sandkage og maskinkaffe, og Lynetteholm-modstanderne rykket ind i et mødelokale i fagforeningen IDA's hovedkvarter på Kalvebod Brygge.

Det du spørger mig om er: Er i ikke himmelråbende naive, når i tror, at i rent faktisk kan flytte noget med jeres protest, for toget er jo kørt.

Lone Johnsen, talsperson, netværket Tænk Os Om

Her inviterede netværket Tænk Os Om, der tæller flere tidligere medlemmer af bevægelsen Stop Lynetteholm, samt en række række fagfolk såsom arkitekter, ingeniører og forskere tidligere i november til pressemøde.

Fællesmængden blandt de fremmødte i rummet er en dyb skepsis overfor byggeriet af Lynetteholm.

Mødets egentlige formål er da også at give kritikerne lejlighed til at præsentere deres eget bud på et alternativ til halvøen. 

"Forudsætningerne for Lynetteholmen har ændret sig så meget, at politikerne bliver nødt til at genbesøge den beslutning, der er truffet," siger Lone Johnsen, der som talsperson for Tænk Os Om byder velkommen til dagens pressesceance.

Hun understreger dog, at det er en fælles opfattelse i Tænk Os Om-netværket, at Lynetteholmen som projekt er overflødigt.

Derfor mener netværket også, at de mange tons jord, der allerede er fyldt i havet ud for Refshaleøen, i vid udstrækning skal hives op af havet og bruges til andre kystsikringsprojekter. 

Og der er ifølge netværket heller ikke behov for de mange tusinde boliger, der efter planen skal bygges på den menneskeskabte halvø. 

Fornyet optimisme

Selvom mødelokalet er fyldt godt op af tilhørere, konstaterer Lone Johnsen, at kun journalister fra to ud af de otte medier, der havde bebudet deres ankomst, rent faktisk er mødt op. 

Jeg mener, at politikerne skylder at fortælle befolkningen, at langt de fleste af dem jo ikke kommer til at have råd til at bo på Lynetteholm. 

Lone Johnsen, talsperson, netværket Tænk Os Om

Mødedeltagerne har udsigt over Københavns Havn, som hver dag krydses af hundredevis af lastbiler, der fragter overskudsjord fra københavnske byggerier til Refshaleøens nordlige kystlinje.

Her bliver jorden hældt i havet, og ender dermed som en del af det støt voksende fundament for Lynetteholmen.

Projektets modstandere mener dog langtfra, at kampen mod Lynetteholm er ovre. 

Modvind

Modstanden mod Lynetteholm var et centralt tema ved kommunalvalget i 2021, og Tænk Os Om-netværket håber, at sagen kan få samme momentum op mod det kommende kommunalvalg, der skal afholdes om et år. 

I denne valgperiode har Lynetteholm-modstanden dog oplevet modvind fra Københavns Rådhus.

For selvom rådhusets største parti, Enhedslisten, er klart modstander af ø-byggeriet, lykkedes det i 2022 en alliance af partier uden om Enhedslisten og Alternativet at lave en såkaldt principaftale, hvor udviklingen af Københavns Østhavn og på sigt Lynetteholmen er i centrum. 

Principaftalen blev formelt set brudt, da Konservative forlod årets budgetforhandlinger i september. På trods af det er der dog stadig opbakning til Lynetteholm fra syv ud af ni partier i Borgerrepræsentationen. 

Lone Johnsen, Lynetteholmen er ved at blive bygget, og et bredt flertal på Københavns Rådhus har indgået en aftale, hvor udviklingen af halvøen er en central del af de næste mange års byudvikling. Hvilken mulighed er der reelt for, at I kan forhindre Lynetteholm i at blive bygget? 

"Det, du spørger mig om, er: Er I ikke himmelråbende naive, når I tror, at I rent faktisk kan flytte noget med jeres protest, for toget er jo kørt."

Det er dine ord og ikke mine. 

"Det vigtigste for os er, at politikerne ikke kan komme og sige, at de ikke var blevet advaret, og at ingen sagde noget. Vi kan ikke tvinge en politisk ændring igennem. Men jeg håber da, at de ansvarlige politikere allerede nu er optaget af de spørgsmål, som vi rejser," siger Lone Johnsen. 

"I det lys er det også interessant, at Socialdemokratiets nyvalgte overborgmesterkandidat har sagt, at hun er skeptisk overfor projektet. Det giver jo en politisk situation, hvor vi kan bringe vores argumenter i spil," siger Lone Johnsen. 

Pernille Rosenkrantz-Theil har sagt, at hun aldrig kunne finde på at opsige forliget om Lynetteholm, og at hendes skepsis går på, om der kan blive bygget nok billige boliger. Det er vel meget langt fra jeres indstilling om, at projektet helt skal skrottes? 

"Det kan du sige. Men hun har åbnet en debat, og den vil der blive fulgt op på, når hun i stedet skal begå sig i kommunalpolitik fremover," bemærker Lone Johnsen. 

Altinget har forsøgt at få en kommentar fra Pernille Rosenkrantz-Theil, men det har ikke været muligt. 

En adaptiv plan 

Tilbage på pressemødet i IDA's lokaler præsenterer arkitekten Nel Jan Schipull fra firmaet Vandkunsten Tænk Os Om-netværkets bud på en alternativ vision for, hvordan København skal udvikle sig frem mod 2070. 

Planen rummer mange elementer. Hovedtrækket er, at Lynetteholmen ikke skal bygges.

I stedet skal hovedstadsområdet stormflodssikres med kilometerlange kystdiger, der strækker sig langs Køge Bugt og op ad kysten nord for København. 

Stormflodsdigerne skal også kunne benyttes til grønne og rekreative arealer.

I den brochure, som Tænk Os Om-netværket har udleveret til de fremmødte er et computerskabt billede af en københavner i sports-bh, der løber langs de nye voldanlæg. 

"Tænk, at vi nu kan gå en tur på voldene hele vejen fra Nordhavn til Refshaleøen", lyder billedteksten. 

Arkitekten understreger, at der er behov for en "ressourceoptimeret og adaptiv" plan, der kan tage højde for en usikker fremtid. 

"Vi ved, at vandet kommer, men vi ved ikke hvor meget og hvornår. Derfor skal vi hele tiden kunne justere på de spor, vi lægger nu," konstaterer han. 

"Men det er ikke kun af nød, vi skal gøre det her. Det giver os også muligheden for at udvikle noget smukt og skabe en mere sammenhængende fremtid for byen," siger arkitekten.  

Bedre socio-økologisk balance

Byudviklingen af København skal ifølge Vandkunstens plan ske gennem fortætning, og ved at inddrage ubenyttede grønne områder langs det eksisterende s-togsnetværk og Letbaneringen til nybyggeri.

Planen beror blandt andet på beregninger foretaget af DTU-forsker Otto Anker Nielsen i forbindelse med et EU-projekt om kollektiv transport, som Ingeniøren tidligere har beskrevet. 

Ifølge dem kan man finde mere end seks kvadratkilometer ledigt areal i umiddelbar nærhed af stationer på S-banen, hvilket vil give plads til op mod 127.000 boliger.

Den alternative plan vil ifølge Vandkunstens brochure bidrage til et "boligmarked i bedre socio-økologisk balance indenfor de planetære grænser". 

Til sammenligning skal Lynetteholm bidrage med 35.000 boliger. 

En drøm 

Udviklingen af infrastruktur i Vandkunstens 2070-vision for København skal ske ved at udbygge og automatisere det eksisterende S-togsnetværk. 

Samtidig skal der satses på hurtigtkørende busser, ligesom bilkørslen i København skal inddæmmes gennem trafikøer og roadpricing. 

Det vil ifølge netværket overfløddiggøre den udbygning af metroen, der er planlagt som en del af Lynetteholms-projektet, og som Tænk Os Om-gruppen er meget skeptiske overfor. 

Adspurgt medgiver Nel Jan Schipull, at der ikke er lavet beregninger for, hvad Tænk Os Om-gruppens alternative vision for København vil koste i kroner og ører. 

"Det ville selvfølgelig være en drøm at komme med et præcist tal. Men vi har benyttet os af eksisterende kilder, så det er ikke bare en vision, vi har lavet på tegnebrættet," understreger arkitekten. 

Flyt til Høje Taastrup 

Under dagens pressesceance berører Lone Johnsen også det, der har været et af de centrale argumenter for at opføre Lynetteholm: 

Antallet af københavnere kommer ifølge Københavns Kommunes egen befolkningsfremskrivning* til at vokse med op mod 100.000 frem mod 2050, og en betydelig del af dem er udset til at skulle bo på Lynetteholm.

Men den udvikling vil Lone Johnsen have gjort op med. 

"Myndighederne lægger op til, at langt størstedelen af befolkningstilvæksten i Danmark kommer til at ske i København ved at fylde jord i Øresund. Der er brug for, at politikerne stopper op og spørger sig selv: Er det her realistisk, og er det en god idé," siger hun.

Hvorfor er det et problem, at København vokser, hvis det er der, mange mennesker ønsker at bo? 

"For det første er der jo udsigt til, at København ikke vokser lige så meget, som man oprindeligt regnede med. Men det er et grundlæggende problem, hvis vi bliver nødt til at lave dybt ubæredygtige byggeprojekter som Lynetteholm for at få plads til de nye borgere, der kommer" siger Lone Johnsen. 

"Politikerne skylder at fortælle befolkningen, at de lejligheder, der bliver bygget derude med al sandsynlighed vil være på et prisniveau, hvor mennesker med helt almindelige indkomster som lærere og pædagoger ikke kan være med, siger Lone Johnsen. 

Argumentet for at bygge boliger på Lynetteholm er også, at det afhjælper, at de øvrige boliger i København stiger endnu mere. Hvor skal de bygges i stedet? 

"Jeg mener, at man bør bruge sine kræfter på projekter, der skaber byudvikling og sammenhængskraft i hele hovedstadsregionen og ikke kun København. Der er oplagte muligheder for at skabe fortætning og nye bymiljøer, for eksempel langs letbanen ved Albertslund eller andre byer, der ligger tæt på København," siger Lone Johnsen. 

Så jeres budskab til de familier, der gerne vil bo i København i fremtiden er, at de skal flytte til forstæderne i stedet? 

"Langt de fleste af de mennesker kommer ikke til at have råd til at bo på Lynetteholm alligevel. Og det vil være bedre for klimaet og sammenhængskraften i Danmark i det hele taget, hvis en større del af befolkningstilvæksten i fremtiden sker udenfor Københavns volde".

Rettelse 17. november 21:40: Det fremgik tidligere af artiklen, at Danmarks Statistik anslår, at Københavns Kommune vil vokse med 100.000 indbyggere frem mod 2050. Det er dog kommunens egen befolkningsprognose, der viser dette tal. Altinget beklager fejlen.