Byplanskonsulent: Hvordan finder København plads til 2.400 nye boliger?

DEBAT: Når 2.400 nye boliger skal placeres i København, kræver det, at politikerne har et godt beslutningsgrundlag, der tager udgangspunkt i at skabe en by, hvor der er balance mellem natur og trafik, skriver byplanskonsulent Holger Bisgaard.

Af Holger Bisgaard
Byplankonsulent

I København foregår der en diskussion af, hvor kommunen kan finde alternativer til at bygge 2.400 boliger i stedet for de boliger, der skulle bygges på Ørestad Fælled Kvarter ved Sundby Station. Miljøaktivister har foreløbigt forhindret byggeriet med begrundelser om, at området indeholder unik natur.

Kommunen har netop udgivet en rapport om ”Yderligere undersøgelse af alternative byggemuligheder til Ørestad Fælled Kvarter”. Rapporten koncentrer sig primært om at vurdere de forskellige alternative byggemuligheder i forhold til økonomi og natur.

At bygge 2400 boliger svarer til at bygge en stationsby som for eksempel Langeskov, Glamsbjerg eller Langå, hvorfor der bør inddrages langt flere emner end dem, der er inddraget i de nuværende rapporter. Det skyldes, at når der bygges en by på den størrelse, så kræver det også, at man ser på, hvad det betyder for den øvrige by.

Hvad med trafikken? Hvordan påvirker de nye boliger det samlede trafikmønster i byen? Hvor skal børnene gå i skole, og er skolevejen sikker? Hvor skal beboerne handle ind, og hvordan er vejen til butikkerne? Er der nærhed til fritidsfaciliteter og så videre?

Det er der ikke redegjort for i rapporten, hvilket giver politikerne et ufuldstændigt beslutningsgrundlag i de budgetforhandlinger, der for tiden foregår på rådhuset.

Trafikmønster og CO2
Specielt er det en mangel ved rapporten, at den ikke redegør for det samlede trafikmønster og dermed det samlede trafikarbejde ved de forskellige placeringer. Hvis boligerne placeres på arealet omkring campingpladsen på Amager Fælled, vil det være en trafikal udfordring.

De nyeste undersøgelser omkring stationsnærhedsprincippet viser, at borgerne går længere, når de går gennem en bebyggelse, end når de skal gå igennem et ubebygget område. Hvis der kommer boliger på det gamle campingpladsareal, skal beboerne i al slags vejr vandre mellem 500 og 1000 meter til en station. Det vil efter al sandsynlighed give et højere bilejerskab end i det øvrige København – tilmed biler, som ikke primært anvendes i fritiden, men også til den daglige pendling.

Det betyder igen, at bebyggelsen skal have en højere parkeringsnorm end ellers i Ørestad.

Hvis boligerne bliver placeret ved Selinevej på Kalvebod Fælled, bliver det en ren bilby med yderligere trængsel og CO2-udslip. 

Erstatningsnatur
Så når der findes plads til de 2.400 boliger, er der to forskellige miljøhensyn, der står over for hinanden: enten at bevare naturen ved Sundby Station eller få mere biltrafik og dermed trængsel i byen og et dårligere bymiljø.

Men kunne man bygge ved Sundby Station og samtidig bevare naturen? Ja, det kan man godt.

I Danmark er der en lang tradition for at etablere erstatningsnatur, når der anlægges veje, vindmøller med videre. Erstatningsnatur etableres normalt i forholdet 1 til 2 eller 3. Af ovennævnte rapport fremgår det, at naturen omkring campingpladsen ikke er særlig værdifuld, hvorfor der kan etableres noget af erstatningsnaturen her, og så kunne der også etableres noget af erstatningsnaturen i de allernordligste dele af Nordhavn for også her at skabe god biologisk mangfoldighed.

Bedre beslutningsgrundlag
Al byplanlægning handler om at afveje flere hensyn imod hinanden og kende konsekvenserne af sine beslutninger. Hvis vi vil have en by, der ikke sander til i biler, og samtidig have natur i byen, må hensynene afvejes.

Det kan i dette tilfælde ske ved, at nogle af boligerne etableres ved Sundby Station, men med en ny bebyggelsesplan, der tager hensyn til de mest unikke naturværdier, og så etablere erstatningsnatur for resten.

Det kunne også være en helt bilfri bydel, som der er mange eksempler på fra Holland og Tyskland. De boliger, som så ikke kan placeres ved Sundby Station, kan i stedet placeres i Ørestad Nord, for det går ikke at placere dem på mange af de små grønne åndehuller, som rapporten også forslår inddraget til bebyggelse.

Politikerne i København trænger til et bedre beslutningsgrundlag, der tager udgangspunkt i at skabe en bedre by, hvor der er skabt en balance mellem natur og trafik for både kommende og nuværende københavneres daglige liv.

...

Byplankonsulent Holger Bisgaard var planchef i København 1998-2007 og har derefter arbejdet med Planloven og Fingerplanen i staten fra 2008 til 2018. 

Forrige artikel Direktør for grønne delebiler: Politikerne mangler vilje til at gøre København renere, grønnere og rigere Direktør for grønne delebiler: Politikerne mangler vilje til at gøre København renere, grønnere og rigere Næste artikel S: Vil Ole Birk virkelig trække stikket ud af fjerntog til det meste af Jylland? S: Vil Ole Birk virkelig trække stikket ud af fjerntog til det meste af Jylland?
Alt tyder på smalt og hurtigt forlig om sundhedsreform

Alt tyder på smalt og hurtigt forlig om sundhedsreform

NYHEDSANALYSE: Der er ingen større bump på vejen mod et forlig med Dansk Folkeparti om regeringens sundhedsreform. Op til forhandlingsstart kom regeringen da også med justeringer, der imødekommer både DF-mærkesager og centraliseringskritik.