Om
Carl Holst
Carl HolstCarl Holst vil i Folketinget
26. juli 2014 kl. 10.03
Carl Holst siger farvel til regionspolitik og vil i stedet arbejde for at blive valgt til Folketinget ved næste valg, som senest skal finde sted i efteråret 2015. Det skriver JydskeVestkysten.
Carl Holst har ellers tidligere afvist at stille op til Folketinget. Ved regionsvalget i november sidste år fik han 94.000 personlige stemmer og kunne igen blive regionsrådsformand i Syddanmark.
Med beslutningen om at gå ind i landspolitik og dermed forlade regionsrådet i utide, forstår han godt, hvorfor nogle vælgere kan blive skuffede. Men beslutningen om at stille op til Folketinget blev først truffet kort inden sommerferien, skriver JydskeVestkysten.
"Jeg føler ikke, jeg snyder nogen. Det var 100 procent reelt, da jeg sidste år afviste at ville stille op til Folketinget," siger Carl Holst til avisen.
Carl Holst vil stille op for Venstre i Esbjerg Omegnskreds, hvor han først skal vælges som folketingskandidat på et opstillingsmøde. Det sker 19. august.
Carl Holst blev i 1993 formand for Venstres Ungdom, og samme år blev han valg til amtsrådet i Sønderjylland. I 2000 blev han amtsborgmester, og han har siden 2007 været regionsrådsformand i Region Syddanmark. Han er desuden næstformand for Danske Regioner.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan









































