Carsten Jensen er sørgmodigt polemisk og historisk skarp i ny debatbog

Bjælken i mit øje er Carsten Jensens fjerde essayistiske debatbog. Og den handler om ’den evige krig og glæden ved at slå hinanden ihjel’.

Og ligesom i de foregående tre ’Kældermennesker’, ’Mod stjernerne’ og ’Hovedspringere’, er stilen kompakte, korte kapitler, der stiller spot på de ting, der optager samfundet og forfatteren netop nu. 

Findes den retfærdige krig?
I Bjælken i mit øje spørger Jensen, om volden er den ubarmhjertige sandhed bag alle vores civilisatoriske bestræbelser, eller om den er mandekønnets forbandelse? 

Han bruger blandt andet citater fra Biblen, filosoffer, hjemvendte soldater, og noter fra brændpunkter og observationer fra sine rejser på Balkan, i Cambodja, og i Afghanistan for at undersøge menneskets natur. 

Carsten Jensen er en mester i at formulere sig kirurgisk præcist.

Anne Sofie Allarp
Forfatter, politisk kommentator, radiovært

Det er en indholdsmættet, insisterende undersøgelse of os som art.

Carsten Jensen dissekerer krigen og spørger: Findes den retfærdige krig eller den humanitære krig overhovedet? Er sammenstillingen af de ord ikke i virkeligheden indbyrdes modsætninger? 

Han peger på parolerne, som går forud for dansk intervention, for vi kæmper jo for kvinder og børn og frigørelse og uddannelse og imod ondskab og for demokrati, og han anerkender, at han selv lod sig forføre af disse paroler. Dette var ganske overraskende for denne skribent. 

Nu har Jensen imidlertid indset, at vi altid fører krig for os selv, og ikke for at redde eller befri nogen. De andres vold skræmmer os, men vores egen vold beroliger os. Summen af de to ting er en neutralitet, som er svær at skelne fra glemslen, skriver han. 

Dybt originale tanker
Carsten Jensen er sørgmodigt polemisk og historisk skarp. Hvad ville der være sket, hvis sejrherrerne havde likvideret krigsforbryderne fra det tredje rige og smidt dem ud over det indiske ocean i plasticposer efter anden verdenskrig, spørger han, med reference til likvideringen af gamle og syge Osama bin Laden foran sine børn og hustruer. Hvordan ville det have set ud for eftertiden?

Carsten Jensen er i det hele taget optaget af paradokser, dilemmaer, selvmodsigelser, hybris og amoral i vestens krigsførelse. Og terror, selvmord og massemord. 

Han tænker dybt originale tanker, såsom: Hvad ville vi have gjort, hvis Breiviks manifest havde været genialt? Og fremlægger teser for vores væsen som for eksempel, at det er ikke vores sociale instinkt, der før os sammen i fællesskaber, men vores angst for volden. Vi finder sammen for at beskytte os mod hinanden. 

De 250 siders relevante modbydeligheder er fordøjelige og tilføjer nye perspektiver på alle det frygteligt menneskelige, som vi normalt helst ikke forholder os til.

Anne Sofie Allarp
Forfatter, politisk kommentator, radiovært

Carsten Jensen er en mester i at formulere sig kirurgisk præcist. Og det gør han i denne samling. Og Jensen er påvirket af sin tid. Ulykkelig ligefrem, hvilket fremgår af de omhyggelige essays.

Han skriver på en gang anklagende og undersøgende. Han er nysgerrig og frustreret, lidende og vred. Han spørger mere, end han svarer, og i tomrummet vibrerer det sorgfulde og eksistentielle. 

Relevante modbydeligheder
Dette menneskelige imperativ gør, at de 250 siders relevante modbydeligheder er fordøjelige og tilføjer nye perspektiver på alle det frygteligt menneskelige, som vi normalt helst ikke forholder os til. Og det er effektivt og sørgmodigt. 

Carsten Jensen er en stemme fra fortiden, der insisterer på medmenneskelighed, humanisme, civilisation og ordentlighed. Og han lyder som en anakronisme i en tid, der brager imod konflikt og autokratisering.