Debat

Centerchef: Uddannelsessteder har akut behov for handicappolitik

DEBAT: Handicappede studerende står i en usikker situation som følge af fremdriftsreformen. Derfor er der akut behov for en handicappolitik, der ligestiller handicappede med andre studerende på alle uddannelsessteder, mener centerchef Anne Kristine Grosbøll.

Foto: /ritzau/Sanne Vils Axelsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne Kristine Grosbøll
Centerchef, Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS)

44 procent af studerende med et handicap er droppet ud af deres videregående uddannelse, efter fremdriftsreformen blev indført i 2014. Det viser en undersøgelse fra Danske Handicaporganisationer.

Det har fået Carolina Magdalene Maier (ALT) til at spørge uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), hvorvidt han vil sætte tiltag i værk for at sikre, at studerende med handicap ikke tvinges til at søge om forlængelse af deres dispensation eller dokumentere deres lidelse i den udstrækning, som det er tilfældet i dag.

Kan ikke studere på normeret tid
Det er et godt spørgsmål. For en evig søgen om dispensation er en stor barriere for, at studerende med et handicap kan gennemføre deres uddannelse. Og det sætter dem i en situation, der er præget af usikkerhed.

De studerende, vi vejleder i studievejledningen på Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS), møder både en tidsmæssig og økonomisk barriere, som er særlig for deres situation. For det første tager alting længere tid, når man har et synshandicap, og derfor kan alle ikke gennemføre deres studie på normeret tid.

Økonomisk utryghed er en barriere
For det andet kan den tidsmæssige udfordring medføre en økonomisk udfordring, for når man læser på nedsat tid, løber man tør for SU-klip. Flere SU-klip kræver dispensation, og den kan først søges, lige inden SU’en udløber.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Det skaber voldsom utryghed, at de studerende skal leve med denne usikkerhed om deres økonomi – ikke mindst fordi dispensationssager afhænger af de enkelte studienævn og de personer, der sidder der. Resultatet er, at sagerne administreres forskelligt, og at den studerende ikke på forhånd kan vide, om en dispensation er mulig.

De store forskelle i, hvordan man forholder sig til handicapområdet på de enkelte uddannelsessteder, gør det endvidere svært for vores studievejledere at vejlede om.

Der bør sættes politisk ind med tiltag, som ligestiller studerende med handicap med andre studerende. Et vigtigt skridt her er en overordnet handicappolitik på alle uddannelsessteder og en sikring af, at den når ud i alle lag.

Anne Kristine Grosbøll
Centerchef, Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS)

Særlige behov for synshandicappede
På IBOS har vi i mange år haft et ønske om en overordnet handicappolitik, der kan gælde på uddannelsesstederne. En politik, der medtænker de behov, mennesker med handicap har i forbindelse med at gennemføre et studie.

For studerende med synshandicap er det for eksempel vigtigt:

• at få adgang til faglitteraturlisten i god tid, så litteraturen kan blive produceret i et tilgængeligt format – for eksempel lydfil eller som punktskrift. Det tager tre uger. Hvis planen først ligger klar et par dage inden studiestart, er den studerende bagud fra start.
• at administrationen af eksamensdispensation er så enkel som mulig, og at studienævnene er klædt på med viden om funktionsnedsættelser.

Hvis ønsket om en overordnet handicappolitik går i opfyldelse, er næste skridt, at den i implementeringen når ud til alle lag på uddannelsesstederne.

På de uddannelsessteder, der allerede arbejder med at indføre handicappolitikker, oplever vi ofte, at politikken kun når ud til det tekniske, administrative personale, og ikke det videnskabelige personale, for eksempel underviserne.

Færre synshandicappede får en uddannelse
Fra politisk side oplever vi mange markeringer af ambitionen om, at også mennesker med funktionsnedsættelser skal bidrage på arbejdsmarkedet. En forudsætning for dette er, at uddannelsesfrekvensen stiger, da manglende uddannelse hos synshandicappede – ligesom hos den øvrige befolkning – er en barriere for beskæftigelse.

Desværre er uddannelsesfrekvensen blandt mennesker med synshandicap over en årrække faldet – i samme periode som uddannelsesfrekvensen er steget i befolkningen som helhed.

Derfor bør der sættes politisk ind med tiltag, som ligestiller studerende med handicap med andre studerende. Et vigtigt skridt her er en overordnet handicappolitik på alle uddannelsessteder og en sikring af, at den når ud i alle lag.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Kristine Grosbøll

Leder, National koordination, Socialstyrelsen, fhv. centerchef, Instituttet for Blinde og Svagsynede
ma i historie (Aarhus Uni. 1999)

Carolina Magdalene Maier

Leder, Egmont Fondens projekt 'SygtStærk', fhv. MF, gruppeformand og politisk ordfører (ALT)
cand.scient.soc. (Københavns Uni. 2003)

Søren Pind

Bestyrelsesformand, Danish Cyber Defence, formand, The Danish Ronald Reagan Society, fhv. uddannelses- og forskningsminister, MF (V)
cand.jur. (Københavns Uni. 1997)

0:000:00