Cevea: Ingen af regeringens argumenter for skattelettelser holder vand

Det er korrekt, at efterspørgslen efter service og velfærd stiger i alle rige lande. Og det er også rigtigt, som Baumol påpeger, at det er sværere at øge produktiviteten i servicesektoren end i den industrielle sektor: at det er sværere at effektivisere ældrepleje eller et spil ludo i børnehaven end produktionen af biler og cykler.

Men det gælder uanset, om den service produceres i det offentlige eller i den private sektor, og uanset om vi betaler for velfærdsservice over skatten eller individuelt.

Regeringen bør melde klart ud
Ingen af regeringens økonomiske argumenter holder altså vand ved nærmere eftersyn. Det er ikke nogen økonomisk nødvendighed at give skattelettelser i stedet for at øge investeringerne i velfærd. Det handler om politiske valg.

Det er ikke nogen økonomisk nødvendighed at give skattelettelser i stedet for at øge investeringerne i velfærd. Det handler om politiske valg

Asbjørn Sonne Nørgaard og Magnus Thorn Jensen
Hhv. direktør og senioranalytiker, Cevea

Man kan mene, at den øgede velstand skal gå til at øge de private forbrugsmuligheder eller til mere offentligt forbrug. Her burde regeringen melde klart ud og sige, at der skal være plads til flere ferierejser, mobiltelefoner og andet privat forbrug. At den ikke ønsker at prioritere den kollektive velfærd over det private forbrug. Det er en helt legitim politisk holdning. Men det er også en holdning, der ikke deles af befolkningen.

Tænketanken Cevea har i sommer spurgt et repræsentativt udsnit af danske lønmodtagere, om de er enige eller uenige i dette udsagn: ”Jeg er villig til at betale 1 % mere af min indkomst i skat, hvis pengene går til at forbedre den offentlige velfærd.”

Vi ville gøre det svært at vælge velfærden. Derfor gjorde vi det klart, at man ikke kunne få i både pose og sæk – hvis man ville have bedre velfærd, skulle man også være villig til at betale for det.

Alligevel erklærer to ud af tre sig helt eller overvejende enige. Et stort flertal er altså villige til at betale mere i skat for bedre velfærd. Det gælder i øvrigt på tværs af alder og indkomstgrupper. Selv blandt regeringens egne vælgere er der et meget stort flertal, der er parate til at betale mere i skat for at styrke velfærden.

Nu er vi ovenikøbet i den lykkelige situation, at vi ikke behøver at hæve skatten for at prioritere velfærden. Det er ikke penge, der mangler, siger statsministeren. Derfor kunne det være befriende, hvis regeringen meldte klart ud og sagde, at den ikke prioriterer den kollektive velfærd så højt, at den vil droppe ideen om flere skattelettelser.

Det vil være ærligt og hæderligt, men befolkningen vil ikke være enige i regeringens prioritering. Og det er vi heller ikke.