Chef i Domstolsstyrelsen: Danner var grundlovens grevinde

Af Merethe Eckhardt
Udviklingsdirektør i Domstolsstyrelsen og bestyrelsesformand i Teatergrad

Hvad har det lille eksperimenterende teater Teatergrad og Danmarks Domstole med hinanden at gøre? I udgangspunktet ingenting. At jeg er engageret begge steder, er en tilfældighed, men nogle gange går alt på en underlig måde op i en højere enhed.

Det skete, da teateret sidste år satte forestillingen 'Danner' op. Der sad jeg i stadsstuen i Dannerhuset og oplevede den fascinerende historie om Louise Christine Rasmussen, bedre kendt som grevinde Danner.

Rendestensungen og skøgen, der blev balletdanser, kongens elskerinde, senere hans hustru og tilmed den kvinde, som tillægges stor betydning for enevældens ophør og Grundlovens vedtagelse i 1849. Grundloven, som den dag i dag er fundamentet, som det danske retssamfund bygger på.

Det er en ganske spektakulær historie om en kvinde, der blev født som et uønsket barn i 1815, hundrede år før kvinder i Danmark fik stemmeret.

Grevinde Danner var et produkt af datidens patriarkalske samfund, hvor manden tog, hvad han mente var hans, og kvinden var underlagt hans luner og behov. Altid uden konsekvens for manden.

Louise gjorde effektivt op med samfundets forventninger. Hun gav fanden i datidens normer og insisterede på at være et frit, handlende og tænkende menneske.

Merethe Eckhardt
Udviklingsdirektør i Domstolsstyrelsen og bestyrelsesformand i Teatergrad

Retsstaten virker bedre i dag
Hører jeg nogen sige Weinstein? Gentager historien sig? Ja og nej, for Weinstein blev for få uger siden ført ud af retssalen i New York med hænderne i håndjern. Dømt for sine overgreb på kvinder.

Det retssamfund, som grevinden forstod vigtigheden af for over 200 år siden, er i dag langt bedre til at dømme de personer, der forgriber sig på andre.

Sådan virkede samfundet ikke på grevindens tid. Mændene og de rige havde magten. Og en kvinde, der var født i rendestenen, skulle blive i rendestenen.

Men Louise gjorde effektivt op med samfundets forventninger. Hun gav fanden i datidens normer og insisterede på at være et frit, handlende og tænkende menneske.

Hun var ikke givet meget fra fødslen af, men hun havde evnerne, og hun formåede at bruge dem. Hvor hun fik styrken fra, er uvist. At hun lykkedes, er ganske vist.

En kvinde, kongen ikke kunne undvære
Til borgerskabets store forargelse fik Louise først barn med den magtfulde avisudgiver Carl Berling, som hun elskede. Men det sluttede ikke der, for hun blev også kong Frederik den syvendes elskerinde.

Det brød med alle konventioner og må til tider have været et meget hårdt og ensomt liv. Ikke mindst fordi hun konstant var udsat for borgerskabets ydmygelser.

Trods modstanden opstod der mellem kongen og Louise et stærkt og ubrydeligt bånd. Den utro drukkenbolt, men folkekære konge, fandt ro hos Louise og mødte måske for første gang i sit liv et menneske, han ikke kunne undvære.

Louise blev kongens tredje kone, viet til kongens venstre hånd, hvilket betød, at hun aldrig kunne blive dronning. Og hun fik navnet Danner og titel af lensgrevinde.