Christian E. Skov: Fagligheden i gymnasiet er et sminket lig

KOMMENTAR: Der er blevet uendeligt langt mellem fagkonsulenternes, embedsmændenes og politikernes jubelord om gymnasierne og virkelighedens faglige niveau, skriver Christian Egander Skov.

Det er sommer, og overalt gør flittige gymnasieelever sig klar til eksamen. Eller hvad? Det er længe siden, at gymnasiet stillede så høje krav, at en Hans Scherfig kunne tale om ungdomslivet i gymnasieskolen som det forsømte forår. Og der er dem, der ville pege på, at det eneste moderne gymnasieelever forsømmer, er deres undervisning og deres hjemmearbejde.

På den anden side fyldes luften i denne tid også af den tilbagevendende snak om neurotiske 12-talspiger, der bliver anorektiske af deres egne høje forventninger. Tilsyneladende stritter vores fortællinger om ungdommen i alle retninger.

Derfor var det også glædeligt, at undervisningsminister Merete Riisager for nylig kunne præsentere EVA's store evaluering af udviklingen i det faglige niveau i gymnasieskolen.

Der er brug for at få fakta på bordet. Jeg husker, at en rektor for et stort århusiansk gymnasium engang advarede unge gymnasielærere in spe om, at de jo nok kunne forvente at møde bedrevidende onkler, der til diverse trælsomme familiemiddage ville belære dem om gymnasiets dalende faglige niveau og svundne tiders storhed. Det skulle de naturligvis ikke lytte til, var hendes budskab, for virkeligheden var jo en anden.

Og den holdning synes udbredt i gymnasieskolens ledelseslag. Den nu tidligere rektor for Rungsted Gymnasium Mogens Hansen gik i fagbladet Gymnasieskolen så langt som til helt at afskrive politikere, universitetsfolk og andre aftageres ”forfaldshistorie” om gymnasiet.

Det var ifølge den indflydelsesrige uddannelsesmand slet og ret ”noget sludder”: ”Den bedste halvdel af eleverne i det almene gymnasium har aldrig været dygtigere. De er enormt dygtige fagligt, mestrer alt det metafaglige og kan begå sig i en global verden,” forklarede han.

Intet mindre end alt det metafaglige! Se, det er imponerende, vil jeg skynde mig at skyde ind.

Mogens Hansen kritiserede i samme interview den seneste gymnasiereforms ”retraditionalisering” af ”fagtænkningen” - altså det eksplicitte fokus på en dannelsesproces funderet i beherskelse af kundskaber. Mogens Hansen kan siges at være en repræsentant for en tænkning, der har præget gymnasiet stærkt frem til den seneste reform. Ånden fra '04 kan vi kalde den.

For vægtningen af metafaglighed frem for faglighed (eller fagfaglighed som det kom til at hedde i jargonen), af kompetencer frem for kundskaber, af global orientering frem for dannelse var bærende elementer i den store gymnasiereform det år, som blandt andet afskaffede obligatorisk latin, lemlæstede historiefaget og kraftigt reducerede danskfagets skriftlige dimension.

I dag starter næsten 50 procent af en ungdomsårgang på det almene gymnasium. Det er i den grad blevet alment. Det er altså værd at undersøge, hvad vi – og ikke mindst de unge – får ud af ulejligheden.

Alle er enige om, at gymnasiet har ændret sig drastisk siden begyndelsen af 1970’erne. Hvad har det betydet?

Ja, ifølge rapporten fra EVA er den intenderede faglighed ikke faldet siden 1970. Faktisk er fagenes kompleksitet blevet øget. Der bliver groft sagt stillet højere krav til gymnasieelever i dag end til deres forældre. Hvor dansk i gymnasiet for en generation siden handlede om at kunne redegøre for en tekst, er kravet i dag, at eleverne skal reflektere.

Samtidig er der kommet mere stof ind i fagene. De er blevet bredere. For en generation siden handlede danskfaget om litteratur og sprog, i dag handler det også om retorik, medier, ”ny skriftlighed”.

Og for at fuldende billedet af fagenes øgede kompleksitet, påpeger rapporten, at dybden i fagene samtidig er blevet fastholdt. Det står jo i bekendtgørelserne.

Umiddelbart er alt altså vel i gymnasieskolen. De bedrevidende onkler og de verdensfjerne aftagere på universitetet kan pakke sammen. Fagligheden er både blevet bredere, dybere og højere på en gang.

Men det bliver endnu bedre. For i samme periode, hvor denne mirakuløse fremgang har fundet sted, er fagene blevet drastisk beskåret i timetal.

Dansk er gået fra 347 timer til 260 siden 1970 og er siden år 2000 faldet fra 130 timer til kun 75 afsat til skriftligt arbejde. Det svarer til fald på henholdsvis 25 og 42 procent. Med enkelte variationer gælder dette også de andre undersøgte fag, engelsk, fysik og matematik.

Det er næsten et mirakel. At være embedsmand eller rektor må være som at være statistiker i Sovjetunionen under Stalins femårsplaner, hvor man på fast basis kunne glæde sig over, at kvoten var blevet sprængt og vidunderlige produktionsfremgange opnået for færre midler.

Der er dog et problem. Det kan ikke rigtigt passe. Rapporten har netop undersøgt det, den kalder den intenderede faglighed. Det er ikke det samme som den faglighed, eleverne ender med. Og det er heller ikke det samme som det faglige niveau, lærerne lægger op til i undervisningen (Det kaldes den tilegnede henholdsvis den implementerede faglighed).

Men hvad taler vi med andre ord om, når vi udtrykker bekymring om gymnasiets faglighed? Ja, vi taler vel netop om det faglige niveau ude i den praktiske virkelighed, altså det, der foregår mellem lærere og elever, og det resultat eleverne ender med.

Vi ved, at der kan være forskel på en brugtvognsforhandlers lovord om den udrangerede Opel Kadett og så dens reelle køreevne.

Man kan nok spørge, om der i virkeligheden er nogen, der har en selvstændig interesse i at måle en ”intenderet faglighed”, der ikke har nogen relation til virkeligheden ude i klasseværelset? Det svarer jo til at vurdere et byggeprojekt eller en politisk plan på sine gode hensigter alene.

Det interessante spørgsmål er naturligvis, om de gode hensigter slår igennem i virkeligheden?

Eller spurgt på en anden måde: Skal vi virkelig tro på, at det er lykkedes at fastholde fagenes dybde, samtidig med at de er blevet udvidet i bredden, samtidig med at de er blevet mere ambitiøse angående elevernes evne til refleksion?

Alt imens timetallet er blevet drastisk reduceret over tid, medens gymnasiet har en langt bredere elevgruppe, som ikke nødvendigvis har forudsætningerne for en studieforberedende undervisning.

Ærlig talt. Hvis vi skal tro det, så er miraklernes tid sandelig ikke forbi.

I modsat fald må vi nok se i øjnene, at det faglige niveau faktisk er faldet over årene, og at der er blevet uendeligt langt mellem fagkonsulenternes, embedsmændenes og politikernes jubelord og gode hensigter på den ene side og på den anden side dagligdagen på vores gymnasier.

Den inflatoriske jargon burde være et selvstændigt problem i sektoren. Det lader heldigvis også til at være undervisningsministerens konklusion. Så må vi se, hvad hun tør gøre ved det.

 -----------

Christian Egander Skov (f.1985) er cand.mag. i historie og religionsvidenskab og har en ph.d. i moderne politisk historie fra Aarhus Universitet. Han er redaktør ved Årsskriftet Critique og er forfatter til bogen "Konservatisme i mellemkrigstiden". Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Benjamin Rud Elberth: Folkemødet – organisationens guide til sociale medier Benjamin Rud Elberth: Folkemødet – organisationens guide til sociale medier Næste artikel Lisbeth Knudsen: Opgrader it-ordføreren – det handler om fremtiden Lisbeth Knudsen: Opgrader it-ordføreren – det handler om fremtiden
  • Anmeld

    Christian X

    JA - også på flere universiteter


    Enhver der næsten kan stave sit navn får adgang til den gymnasiale SFO-ordning, hvor de stort set kan gøre, som det passer dem, da kun få smides ud pga. taxametertilskuddet.

    Tjek eksamensopgaver og omsætningstabeller de sidste 40 år og se selv, at mængden af opgaver er mindre og markant lettere - bedømmelsen er også blevet markant mildere.

    På visse universiteter hjælper vejlederne de "studerende" med tilretninger af projekter, som vejlederne selv efterfølgende eksaminerer. Når projekter så er eneste eksamensform er taxametertilskuddet sikret - og så behøver jo kun give ELEVERNE 10 timers undervisning.

    Er der noget at sige til, at de unge får stress, den dag nogen stiller reelle krav til dem - især hvis det først sker alt for sent, som når de er kommet i gennem en uddannelse, og finder ud af, at den hverken passer til deres evner eller personlighed, blot fordi de aldrig har oplevet løbende realistiske krav.

    Vi har skabt et kuvøse uddannelsessystem, der giver mange åndenød, når de tages ud af kuvøsen.

  • Anmeld

    Sven K. Slaf

    Start med Candidatus. Mageligheden selv.



    Uden et filosofikum er det ikke muligt at gå i "dybderne" med noget som helst fag, derfor heller ikke for eleverne.

    Men derfor kan ma jo som CES godt ride en hovmodig hest : Se på mig:

    "Jeg er en klog mand."

    Men en klog mand kan man altid få til at forstå, at han ikke er så klog som han tror - men aldrig en dum.

    Hvad klassisk dannelse er værd ses bedst på dem der ikke har den,
    men som måske endda tror at de har den.

  • Anmeld

    Uffe Gravers Pedersen · Tidl Undervisningsdirektør

    Meget præcis vurdering

    Reformpædagogikkens fodsoldater hentes ud af folden, når der stilles spørgsmålstegn ved deres tankegods og dettes konsekvenser for det faglige niveau. Gymnasiernes Lærerforenings blad ”Gymnasieskolen” har da også hentet tre “eksperter” frem for at lade dem undre sig over, at undervisningsminister Merete Riisager mener, at det faglige niveau i gymnasiet er faldet. Det er nemlig den konklusion, hun har draget af Evalueringsinstituttets rapport om udviklingen af det faglige niveau i gymnasiet. De tre mener ikke, at det faglige niveau er faldet; det er blevet mere komplekst at gå i gymnasiet, men den faglige fordybelse er ikke ændret, tværtimod.

    Christian E. Skov har i dette glimrende indlæg i Altinget påvist, at virkeligheden ser ganske anderledes ud, end de tre ”eksperter” hævder, og at undervisningsministeren har ret i sin konklusion. Han peger også med rette på, at der er grænser for, hvor megen glæde man kan have af en undersøgelse, der ikke måler det faktiske faglige niveau før og nu men kun det ”intenderede” niveau.

    Man skal have meget mørke ideologiske briller på for at hævde, at det faglige niveau er blevet fastholdt efter det kraftige fald i timetallet i de enkelte fag og efter det radikalt ændrede søgningsmønster til ungdomsuddannelserne. En student har i dag haft færre undervisningstimer end en realist for 50 år siden, og der går dobbelt så mange elever i gymnasiet end dengang. Det skyldes bl.a., at man i det store og hele ser bort fra elevernes egnethed ved optagelsen.

    Det store skred kom med 2005-reformen. 1988-reformen af gymnasiet blev kaldt fagenes fest, men festen blev i 2005 erstattet af et fagligt forfald og en bevidst sænkning af det faglige niveau. Hvor man f.eks. tidligere skulle have 45% rigtigt for at bestå i Matematik, var det nu nok med 32%, og det blev forklaret med stor åbenhjertighed af ministeriets fagkonsulent i Matematik således: »Faget er vokset eksplosivt, og derfor har vi valgt at sige, at hvis man har fulgt med og kan de basale ting, så består man også. Hvis vi fastholdt niveauet fra gamle dage, ville dumpeprocenten måske blive 20-30%, og det ville ikke være acceptabelt i længden«.

    Christian E. Skovs artikel har titlen Fagligheden i gymnasiet er et sminket lig. Det er en rammende beskrivelse af situationen. Blandt eksemplerne kunne han også have nævnt den ny karakterskala som en del af sminken.

    Den gør det vanskeligt at sammenligne karakterer fra før og efter reformen, den er uegnet til at måle elevernes faglige niveau præcist, og den har ført til en kraftig karakterinflation, der forstærkes af taxametersystemet. Det er blevet nemmere at få høje karakterer og sværere at få dårlige, og dumpegrænsen er sænket.
    Enhver karakterskala er over en længere periode udsat for inflation, men det er sket med stormskridt for 12-skalaen. Karakteren 13 i den gamle skala blev kun givet for den helt ekstraordinære præstation, og den lå stabilt på ca. 1% af karaktererne, mens 11 var den normale topkarakter. I modsætning hertil hænger 12-tallene lavt på træerne. I 2006 blev der givet 39.767 11- og 13-taller tilsammen, men i 2015 var antallet af 12-taller nået op på 148.761. Når man indkalkulerer det højere elevtal og det forskellige antal eksaminer, betyder det, at der på 9 år er sket en 2-3-dobling af antallet af topkarakterer.

    Det er kun ideologerne, der tror på, at danske studenter er blevet meget klogere, end de var for få år siden. Tværtimod dækkes der over den lavere faglige standard ved at give højere karakterer. Det minder lidt om Lake Wobegon. Den kendte amerikanske radiovært, Garrison Keillor, har skabt et fiktivt univers, Lake Wobegon, som han beskriver som et sted, Where the women are strong, the men good-looking and all the children above average!

    Man kan kun glæde sig over, at undervisningsminister Merete Riisager ser virkeligheden i øjnene og er parat til at gøre noget ved det. Spørgsmålet er blot, hvor meget forligspartierne given hende lov til at lave om.

    Tidl. Undervisningsdirektør Uffe Gravers Pedersen