Flertal vil nøjes med midlertidig mobbeinstans

MOBNING: En ny klageinstans mod mobning skal indføres med en solnedgangsklausul, så den ophører igen i 2020. Sund fornuft, siger ministeren. Et politisk svigt, svarer kritikerne.

"Min forventning er, at klageinstansen kan reducere problemet med mobning uden at indføre tunge bureaukratiske processer for skolerne,” siger undervisningsminister Merete Riisager om den nye klageinstans for mobbeofre. Instansen skal efter planen indføres med en såkaldt solnedgangsklausul. 
"Min forventning er, at klageinstansen kan reducere problemet med mobning uden at indføre tunge bureaukratiske processer for skolerne,” siger undervisningsminister Merete Riisager om den nye klageinstans for mobbeofre. Instansen skal efter planen indføres med en såkaldt solnedgangsklausul. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
Tyson W. Lyall

En klageinstans for mobbeofre skal sættes i søen fra 1. august 2017.

Og så skal den hives i land igen i juli 2020.

Det er Folketingets partier, minus Alternativet, blevet enige om efter måneders debat om instansen, der giver elever mulighed for at klage over manglende antimobbestrategier, handlingsplaner m.m.

I lovforslaget bag instansen, som forhandles tirsdag, indgår således nu en såkaldt solnedgangsklausul, som sætter automatisk udløb på initiativet.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) var i sin tid som undervisningsordfører åbenlyst imod klageinstansen, men er alligevel ikke drivkraften bag klausulen.

”Det kan hun ikke tage æren for,” siger Socialdemokratiets undervisningsordfører Annette Lind, som forklarer, at ideen blev født af Enhedslisten under førstebehandlingen af lovforslaget.

Annette Lind mener, klausulen er et udtryk for, at politikerne har lyttet grundigt til aktørerne på området.

”Vi læste alle høringssvarene og kunne se, at mange syntes, klageinstansen tager noget af friheden fra skolerne,” siger hun og tilføjer:

”Vi skal have afsøgt, om det er nødvendigt at have en klageinstans. Vi vil gerne afprøve det, men det skal give mening, og derfor siger vi ja til en solnedgangsklausul.”

Elever: En våd klud i ansigtet på mobbeofre
Det er imidlertid ikke alle aktører, som synes at det er nødvendigt med en solnedgangsklausul.

Hos Børns Vilkår, Børnerådet, Danske Skoleelever og Red Barnet er der udpræget utilfredshed med politikernes bagkant.

I et fælles indlæg skriver organisationerne tirsdag, at instansens levetid er alt for kort til at man vil kunne analysere nogen effekter.

Selvom et bredt politisk flertal står bag klausulen, mener aktørerne, at det konkret er undervisningsministeren, som har fået kolde fødder.

”Klausulen er som en våd klud i ansigtet på de af os elever, som har oplevet mobning og som instansen skal hjælpe. Jeg ser ikke en minister, som egentlig tror på sit eget lovforslag, men derimod en minister, som forsøger at sabotere det,” forklarer formanden for Danske Skoleelever, Jens Vase, opfølgende til Altinget: uddannelse.

Han beskriver samtidig det aktuelle lovforslag som et "politisk svigt af alle elever fra 2021 og frem".

Ifølge Jens Vase og repræsentanterne fra Børns Vilkår, Børnerådet og Red Barnet bør en solnedgangsklausul kun overvejes, hvis den giver instansen en levetid på minimum fem år.

Minister: Sund fornuft
Undervisningsminister Merete Riisager behøver imidlertid ikke fem år til at vurdere, om instansen virker. Allerede efter to år skal den nemlig evalueres, fremgår det af lovteksten.

Det er helt oplagt med en form for prøveperiode på området, mener hun.  

”Vi indfører solnedgangsklausulen, fordi det giver god mening at se, om klageinstansen virker, inden ordningen bliver permanent. Det er sund fornuft,” lyder det fra Merete Riisager.

Selvom ministeren tidligere har været imod forslaget, slår hun fast, at hun nu vitterligt tror på, at instansen kan afhjælpe mobbeproblemer.

”Erfaringerne kan give os værdifuld indsigt i, om klageinstansen har haft en effekt, og om skolerne arbejder seriøst med at komme mobning til livs. Min forventning er, at klageinstansen kan reducere problemet med mobning uden at indføre tunge bureaukratiske processer for skolerne,” siger hun.

Dokumentation

Om lovforslaget

Fremsat 26. januar 2017.
Betænkning afgivet 14. marts 2017.
2. behandling 21. marts 2017.
3. behandling 28. marts 2017.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft 1. august 2017. Loven skal herefter automatisk ophæves igen 31. juli 2020.

”Herved understreges instansens særlige og midlertidige karakter,” anføres det i betænkningen af 14. marts.

Ophævelsen sker, ”medmindre Folketinget vurderer, at klageadgangen skal opretholdes, og inden da vedtager dette ved lov”.

Undervisningsministeriet vil senest 2 år efter lovens ikrafttræden vurdere, om loven har haft den tilsigtede virkning. På baggrund heraf vil der blive taget politisk stilling til en eventuel fortsættelse af klageordningen.

Kilde: ft.dk


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Annette Lind

Generalkonsul, Flensborg, fhv. MF (S)
lærer (Nørre Nissum Seminarium 1994)

Jens Vase

Fhv. formand, Danske Skoleelever
folkeskole (Odder Lille Friskole)

Merete Riisager

Forfatter, foredragsholder, fhv. undervisningsminister (LA), fhv. direktør, Dansk Svømmeunion
cand.mag.pæd. (Københavns Uni. 2003)

0:000:00