Tidligere ambassadør: Høring på Christiansborg indikerer, at vi har fået vanvidspolitikere

Det er tydeligt, at forudsætningen for deltagelse i den aktuelle høring var anlæggelsen af en kritisk linje over for Domstolens indgribende karakter over for lovgivning.

Andre end de tre kritiske deltagere var ifølge mine oplysninger blevet spurgt, men havde sagt nej, da forudsætningen – det kritiske blik – var blevet præsenteret som det væsentlige. Det er rystende.

Men denne skammeligt subjektive forudsætning kunne man ikke fremføre som forudsætning for paneldeltager Louise Holck, direktøren for en af Folketinget nedsat institution, Institut for Menneskerettigheder, der blandt andet skal "rådgive Folketinget, regeringen, andre offentlige myndigheder … om menneskerettigheder."

Bemærk "rådgive", underforstået sagligt og fagligt forsvarligt.

Politikerne hører kun det, de vil høre 

Panelets overvejende negative holdning til Domstolen var derfor indlysende. Politikerne ville åbenbart kun høre det, man politisk ønskede at høre.

Panelets overvejende negative holdning til Domstolen var derfor indlysende. Politikerne ville åbenbart kun høre det, man politisk ønskede at høre.

Claus von Barnekow

Som borger er det mistillidsskabende. Hvem rådgiver dem? Hvad bliver nu udvalgets næste skridt; uanset tre til en-dysten, må man håbe at tonedøvheden manes i jorden af formanden, og at højrefløjspartierne besinder sig.

Hvorfor i alverden kunne man ikke være objektiv? Det kunne man i oktober 2017, da Retsudvalget gennemførte en tilsvarende høring 'Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis'. Her var objektivismen i højsædet.

Justitsministeren, en forfatningsretsprofessor, Menneskerettighedsinstituttets direktør, Danmarks dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Justitias direktør, den allerede omtalte formueretsprofessor samt en forhenværende højesteretspræsident deltog.

Denne juridiske bemanding var i modsætning til den aktuelle høring faglig afbalanceret.

Komikken er i højsædet 

Som ventet var der i den aktuelle høring intet nyt, hverken i analysen eller forslag til at afhjælpe det ukvantificerede problem med udvisning af kriminelle udlændinge.

Ud af de fire inviterede oplægsholdere var tre domstolsfordømmende.

Formueretsprofessor Mads Bryde Andersen, som subtilt fremhævede sin personlige interesse for menneskerettigheder, hvorved han ikke som andre er afhængig af forskningsbevillinger med videre.  
Med Goethes ord: "Så føler man hensigt, og man er forstemt."

Som ventet var der i den aktuelle høring intet nyt, hverken i analysen eller forslag til at afhjælpe det ukvantificerede problem med udvisning af kriminelle udlændinge. 

Claus von Barnekow

En norsk forhenværende juraprofessor i skatteret og en tidligere engelsk højesteretsdommer. Begges retspolitiske synspunkter er kontroversielle i hjemlandene.

Vedrørende sidstnævnte er komikken i højsædet, idet dommerskabt ret, som han fordømmer, er historisk praksis i England.

Formueretsprofessor Mads bryde Andersens påstand om at kunne træde ud af konventionen og derefter træde ind med et forbehold, er tilbagevist igen og igen af skiftende justitsministre, folkeretsjurister og andre med indsigt.  

Et foregangsland med omvendt fortegn  

Påstanden blev med styrke tilbagevist af Louise Holck, som anbefalede at gå ad diplomatiske veje for at sikre den størst mulige udvisning af kriminelle udlændinge, dog uden at "rokke båden".

Formueretsprofessoren tydeliggjorde ikke, hvilke konsekvenser det måtte kunne have for borgerne, at Danmark i en periode er udtrådt af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, inden Danmark hypotetisk skulle kunne tiltræde igen.

Realiteten er, at en sådan dans frem og tilbage er uprøvet. Og Danmark – en af Europarådets stiftere – må formodningsvis efter en udtræden følge proceduren for ansøgerlande.

Hvorledes vil den rådgivende Europarådets Parlamentariske Forsamling og den besluttende Ministerkomité se på dette "foregangsland", som både vil være inde og ude?

Regeringens anslag mod Domstolen fejlede i samme ærinde i 2017-2018, da Danmark varetog formandskabet for Europarådets Ministerkomité.

Det påhviler formueretsprofessoren at forklare, hvorfor et fornyet dansk anslag, der umiddelbart dog kun ville få gyldighed for Danmark, skulle lykkes denne gang.

Mener han, at Danmark er noget helt særligt? Endvidere må han forklare, hvorfor dansk enegang ikke ville medføre, at nogle få andre stater fik lignede tanker.  

Man styrker ikke rettigheder ved at trække sig 

Det er indlysende, at de fire til fem stater, der allerede har ondt i menneskerettighederne, hypotetisk kunne tænkes at udtale støtte til Danmark.

Det er indlysende, at de fire til fem stater, der allerede har ondt i menneskerettighederne, hypotetisk kunne tænkes at udtale støtte til Danmark.

Claus von Barnekow

Omvendt vil det yderligere eksponere disse stater konkret at bistå en dansk undergravning af konventionssystemet; en undergravning som det helt store flertal vil være imod.

Det forventelige scenario er, at det store flertal vil møde Danmark uforstående og afvisende som i 2017-2018; der vil blive henvist til, at Danmarks statsminister var med til at vedtage Reykjavik-erklæringer (maj 2023), hvor medlemsstaterne blandt andet understregede "deres afvisning af angreb på højt politisk niveau på de rettigheder, der er beskyttet af konventionen og på Domstolens domme".

Der vil også blive henvist til Danmarks aktuelle plads i FN's Sikkerhedsråd og til Danmarks overtagelse af formandsstolen i EU's ministerråd i juli.

Formueretsprofessor Mads Bryde Andersens politisk/juridisk ukvalificerede forslag vil, hvis politikere hopper på limpinden, eksponere Danmark som et folkeretligt utroværdigt land; et foregangsland med omvendt fortegn.

Så lyt til Institut for Menneskerettigheders direktør og andre menneskerettigheds- og folkeretssagkyndige.