
Der bliver spurgt, om vi skal have grøn regulering eller mere fri leg til virksomhederne.
Det lyder næsten som om, at man antager, at de kriser, som vi står i, ikke er noget, man behøver at adressere. At de også kan gå væk, hvis vi ignorerer dem, og at det derfor også er en legitim mulighed.
Men virkeligheden ser ud til at være en anden. Verdens virksomheder er dybt afhængige af, at vi ikke gør for stor skade på deres omgivelser.
Skulle de betale for deres brug af natur og naturressourcer, ville det være markant sværere, hvis ikke umuligt for en række af de største sektorer i verden at tjene penge.
Økosystemtjenester (rent vand, træ, levende og frugtbar jord, mad, bestøvning af afgrøder, CO2-fiksering og så videre) er så værdifulde, at halvdelen af det globale bruttonationalprodukt afhænger af dem.
Alexander Holm er biolog, naturformidler og radiovært.
Han står blandt andet bag og er vært på podcasten Den Dyriske Time. I 2024 blev han kåret som Danmarks Bedste Naturformidler på Naturmødet.
Alexander er fast kommentarskribent på Altinget Miljø.
Får klimakrisen lov til at eskalere yderligere, og stiger den globale temperatur med fire grader i 2100, vil den gennemsnitlige verdensborger blive 40 procent fattigere.
Når EU udsætter en lov, der skal stoppe regnskovsfældning med et år, sender vi en stor fed regning til verdens mest biodiverse områder.
Det kan godt være, at det er bøvlet, hvis man ikke længere må importere produkter, der har ført til afskovning, men jeg vil vove den påstand, at det også er noget bøvl, hvis Amazonas kollapser.
Det er et rimelig simpelt scenarie, vi står i: Alle virksomheder og mennesker er på en planet med et klima og et miljø, der bliver nødt til at være i en ok forfatning, da planeten ellers ikke er så lækker at være på, som den plejer.
På planeten er der en begrænset mængde ressourcer, og hvis vi bruger alle sammen, løber vi tør, mens vi ophober en masse affaldsprodukter.
Grøn omstilling er derfor ikke noget, som man har fundet på for at drille eller lave besvær. Det er noget, man er budt ind med, fordi det er gået op for os, at vi er værre stillet, hvis vi forurener for meget, gør klimaet ustabilt og banker økosystemerne så meget i knæ, at vi skal klare os uden.
Det med at lade som om, at vi ikke behøver gøre noget ved det, og at vi bare kan fortsætte som om, det ikke er noget, der må løses, er som at gå til morgenfest før en jobsamtale. Vi ved bedre.
Det er en af de helt store bjørnetjenester, hvis vi sløver den grønne omstilling, fordi andre lande også gør det.
Alexander Holm
Biolog
Når USA’s nye regering vælger at fjerne miljø- og klimaregulering, affreder deres skove og hav, mens de vil til at flække verdens største økosystem, dybhavet, og fyrer de forskere, der undersøger de trusler, som kriserne udgør, er det ren luk-øjnene-og-tryk-på-speederen-politik.
Den slags beskidte fodspor skal Europa ikke følge i. Det er en af de helt store bjørnetjenester, hvis vi sløver den grønne omstilling, fordi andre lande også gør det.
Og i særdeleshed når det er lande, som meget klart og tydeligt viser hele verden, at de skaber kaos, utryghed og forvirring, mens de ignorerer videnskaben og har et farligt fokus på kortsigtet profit.
Det siges, at teknologien vil redde os og overhale udfordringerne. Men vi har aldrig haft mere veludviklet teknologi end i dag, og biodiversitets- og klimakrisen har aldrig været værre.
I stedet for at fortsætte som vi plejer, mens vi sætter vores lid til, at vi en dag opfinder løsninger, der kan råde bod på alle de problemer, vi skaber, bør vi overveje, om vi egentlig tør løbe den risiko.
Hvis vi vil være sikre på, at vi ikke træder i spinaten, virker det ikke hensigtsmæssigt at give mere frihed til, at virksomheder kan forurene som det passer dem.
Problemet er, at det kun kan være billigt for virksomhederne at forurene, fordi regningen ikke ender hos dem, men sendes videre til alle os andre.
Grøn regulering kan være besværligt for virksomheder, men det er ofte noget, man bringer i spil for at passe på alle andre.
Alexander Holm
Biolog
Men negative eksternaliteter – når en virksomhed påfører andre økonomiske ulemper uden selv at skulle betale for det – bør være på alles læber.
Grøn regulering kan være besværligt for virksomheder, men det er ofte noget, man bringer i spil for at passe på alle andre.
Og ja, jeg ved godt at mådehold, rationering og lange briller ikke er særligt sexet, og at fuld smæk på væksten giver lidt mere kriller i bukserne og får excelarket til at dryppe mere.
Men på et tidspunkt overskrider vi grænserne for, hvor meget drivhusgas vi kan udlede, hvor meget vi kan høste af en begrænset mængde naturressourcer, og hvor meget vi kan forurene, og så kan vi ikke bare spole tilbage og starte forfra.
Det er noget, vi bør være opmærksomme på nu og her - og måske vi bør overveje at lave nogle risikovurderinger.
Artiklen var skrevet af















































