CO2-reduktioner før vækst og en national klimadag: Borgertinget præsenterer 73 klimaanbefalinger

Borgertingets tilfældigt udvalgte borgere vil reducere det animalske landbrug, indføre bilfrie zoner og stille krav til produkters levetid. Få overblik over alle klimaanbefalingerne her.

Placeholder image
Klimabevægelsens krav om et klimaborgerting blev imødekommet af klimaloven i 2019. Nu præsenterer Borgertinget 73 anbefalinger til klimapolitikken.  Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Ville klimapolitikken se anderledes ud, hvis det var tilfældige borgere, der udformede den?

Det lader det til, hvis man kigger på Borgertingets nye anbefalinger. De vil nemlig både gentænke vækstbegrebet og reducere det animalske landbrug samt indføre 71 andre klimatiltag.

Borgertinget

I december 2019 blev det med Klimaloven besluttet, at Danmark skulle have sit første nationale borgerting på klimaområdet, hvor borgerne kan få deres stemme hørt i tilrettelæggelsen af klimapolitikken.

Borgertinget består af 99 borgere, som udvælges af Danmarks Statistik ud fra kriterier såsom alder, køn, geografi, uddannelse og indkomst.

De fik til opgave at debattere borgernære dilemmaer forbundet med den grønne omstilling samt give input og anbefalinger til udarbejdelse af klimahandlingsplanerne.

To Samlinger

Dette skete gennem to Samlinger. Den første Samling foregik i perioden oktober 2020 til marts 2021, og er blevet afrapporteret i april 2021. Den anden Samling blev afviklet i oktober til december 2021 og publiceres med denne rapport i februar 2022.

De to Samlinger hænger delvist sammen. Borgerne fra første Samling blev tilbudt at deltage i anden Samling, hvilket 32 borgere gjorde, og Danmarks Statistik gennemførte derefter en rekruttering af yderligere borgere op til målet om 99 tilmeldte borgere.

Borgertinget er et demokratisk eksperiment, som blev født med klimaloven i 2019. Det består af 99 tilfældigt udvalgte danskere, som drøfter og kommer med forslag til klimahandlingsplanerne.

De første anbefalinger blev præsenteret sidste år, og lørdag præsenterede klimaborgertingen næste kapitel i form af 73 konkrete politikanbefalinger.

Anbefalingerne knytter sig til 18 politikområder, som yderligere kan inddeles i seks kategorier: Adfærden, Forbruget, Landbruget, Bygningerne, Transporten og Energiforsyningen.

Få overblik over alle anbefalinger nedenfor.

Adfærden 

1. CO2-afgift

Klimaborgertinget anbefaler, at:

  • Indføre en bred CO2-afgift på produktion af varer i Danmark. CO2-afgiften skal fungere i sammenhæng med en produktafgift for importerede varer.
  • Produktafgiften skal fastsættes ud fra et skøn om, hvor meget CO2 der bliver udledt ved produktion af den importerede vare.
  • Der pr. ton CO2 bør være en fast pris som afgift. Denne skal stige mod 2030 og derefter revurderes.
  • Den CO2-tunge industri bør få et bundfradrag, så den stadig er konkurrencedygtig, for at undgå at de CO2-tunge industrier flytter udenlands.
  • Udrulningen af CO2-afgiften skal ske samtidigt med en udfasning af energiafgiften.
  • Det er nødvendigt at favorisere landbruget med en lavere CO2-afgift i begyndelsen, men som stiger mod 2030.

2. Klimamærkning

  • Klimaborgertinget anbefaler, at staten skal udvikle, kontrollere og løbende opdatere en troværdig klimamærkning, der gør det let for forbrugeren at vælge klimavenligt, i lighed med den nuværende økomærkning.

3. Folkeoplysning

Klimaborgertinget anbefaler, at:

  • Der skal etableres en årlig national klimadag, hvor der sættes fokus på oplysning til borgerne. Op til denne klimadag skal der være landsdækkende kampagner på tv, radio og andre medier for at få så stor og bred eksponering som muligt.
  • Der på denne dag skal der være gratis offentlig transport, så alle har mulighed for at deltage i og møde op til de forskellige arrangementer.
  • Arrangementerne også skal være tilgængelige online.
  • Kommunen skal stille ressourcer til rådighed i form af fx lokaler og ekspertviden til lokalt
  • Kommunen skal forpligtes til at igangsætte oplysningskampagner og arrangementer i samarbejde med borgere og lokale aktører.

4. Holdbare produkter og det gode klimaliv

Klimaborgertinget anbefaler, at:

  • Der skal stilles krav til produkter, så de skal kunne repareres i stedet for at skulle udskiftes. 
  • Der skal stilles krav til produkter, så de ikke har en indbygget begrænset levetid.  

Forbruget

5. Grønt og bæredygtigt ressourceforbrug i den offentlige sektor

Klimaborgertinget anbefaler, at:

  • Offentlige indkøb og udbud skal anvende TCO som mål for produktets egentlige pris.
  • Offentlige indkøb og udbud skal anvende DfD for at øge genanvendelsen af produkternes
  • Offentlige ejendele og udstyr skal repareres, afleveres til genbrug eller genanvendes.

6. Forbrug og vækst

Klimaborgertinget anbefaler, at:

  • Det er vigtigere, at Danmark giver sit fair bidrag til at overholde 1,5 grads-målsætningen, (både i forhold til indenlandske og udenlandske udledninger) end at vi har økonomisk vækst eller ej. Den prioritering skal tages alvorligt i den førte økonomiske politik.
  • Vi anbefaler regeringen, når den tilrettelægger den økonomiske politik, at skelne tydeligt mellem “grøn” vækst, der ikke fører til stigninger i CO2-udledninger, og “sort” vækst (import også med regnet), og at arbejde målrettet på at reducere den “sorte” væksts andel af det samlede BNP.
  • Ethvert initiativ fra det offentlige, som fører til vækst i BNP, skal vurderes i forhold til en øget CO2-udledning. Såfremt det medfører øgede udledninger, skal der foretages tilsvarende reduktioner via andre tiltag.
  • Den danske regering skal arbejde for, at EU indfører en toldmekanisme, der gør fossilt producerede varer importeret til EU så dyre, at de ikke kan udkonkurrere grønt producerede varer.
  • Regeringen skal nedsætte en kommission af eksperter fra forskellige discipliner, der kan komme med forslag til, hvordan Danmark kan arbejde henimod at blive uafhængig af økonomisk vækst.
  • Regeringen skal understøtte arbejde med forskning i økonomiske teorier og samfundsmodeller, der undersøger muligheden for at gøre vores samfundsøkonomi mere uafhængig af behovet for vækst i BNP og dermed medvirke til at gøre landet mere økonomisk robust.
  • Danmark skal anvende sin status som foregangsland på klimaområdet og arbejde for at etablere et internationalt forum, som skal afdække hvilke barrierer, der findes i det finansielle system for at gøre især de vestlige økonomier mindre afhængige af økonomisk vækst, og hvordan man   gennem internationalt samarbejde kan overkomme dem.

7. Forbrug, naturressourcer og klima

Klimaborgertinget anbefaler, at:

  • Der politisk skal arbejdes på at komme overforbrug til livs ved systematisk anvendelse af en målestok, der måler det samlede ressourceforbrug fra danskernes forbrug og sammenligner det med, hvad jorden kan regenerere. Efter samme princip som “Ecological footprint.”
  • Det er mere vigtigt, at vi reducerer vores overforbrug af verdens begrænsede naturressourcer og Råstoffer, end om vi har økonomisk vækst eller ej. Den prioritering skal tages alvorligt i den førte økonomiske politik.
  • Reklamer i postkassen skal som udgangspunkt være fravalgt, dvs. man skal aktivt tilmelde sig for at modtage reklamer.
  • Der skal indføres lovbestemt minimum 3 års garanti og yderlige 2 års reklamationsret på varige forbrugsgoder (f.eks. elektronik og hårde hvidevarer).
  • På kommunalt plan bør alle kommuner ansætte en medarbejder, der har som ansvar at facilitere, understøtte og erfaringsopsamle på deleordninger og andre borgerdrevne initiativer indenfor klimaområdet.
  • Der skal arbejdes på, at væksten i bilparken stoppes.
  • Store vejprojekter, såsom motorveje og broforbindelser, skal revurderes set i lyset af, at vi ønsker at stoppe væksten i bilparken.

 

Landbruget

8. Landbruget, klimaet og naturressourcerne

Klimaborgertinget anbefaler, at:

  • Der skal gives omlægningstilskud til landbrugsmetoder, der systematisk følger anerkendte metoder, der har en gavnlig effekt både for klimaet, biodiversiteten og opretholdelsen af jordens frugtbarhed.
  • Regeringen skal arbejde på at reducere brugen af insekticider ved at sætte et nationalt mål, som er mere ambitiøst end det, EU har sat.
  • Staten skal opkøbe billig landbrugsjord og omdanne den til skov.
  • Det animalske landbrug skal reduceres.

Bygningerne

9. Det offentlige som grøn bygherre

Klimaborgertinget anbefaler, at:

  • Alle eksisterende offentligt ejede bygninger (stat, region og kommune) inden eller senest i 2030 renoveres og dermed hæves med to energiklasser. 
  • Der skal udarbejdes delmål for målsætninger, som skal nås senest i 2025 og 2028. Derfor skal der øremærkes beløb i alle offentlige budgetter til energirenovering.
  • Stat, region og kommune får fælles grønne retningslinjer for udførelse af denne renovering af bygningsmassen, da der aktuelt ikke findes sådanne fælles tværgående regelsæt udover bygningsreglementet. 
  • Samme forhold og målsætninger indtænkes i den private bygningsmasse - eksempelvis senest i 2040.

10. Genanvendelse af byggematerialer

Klimaborgertinget anbefaler, at:

  • En ekspertgruppe skal komme med forslag til en procentsats for, hvor meget offentlige byggerier skal indeholde af genbrugsmaterialer.  
  • Der kommer en standard livscyklusanalyse-certificering for alle byggematerialer, der bruges i Danmark. Det skal gøres gennemskueligt, hvad CO2-aftrykket er, og det skal ikke foretages af branchen selv.
  • Forskning, der understøtter implementering af nye tekniker og klimavenlige byggematerialer, skal styrkes. 

Transporten

11. Persontransport og infrastruktur

Klimaborgertinget anbefaler, at:

  • Optimere elnetværket kraftigt til understøttelse af lade-stationer og generelt øget elforbrug.
  • Standardisere ladestationer for at sikre en nem og effektiv opladning.
  • Indføre lovkrav til mængden af ladestationer i det offentlige (minimum 50 procent af alle offentligt tilgængelige P-pladser skal være tiltænkt el-biler i 2030). 
  • P-pladser med ladestationer må kun benyttes af elbiler.
  • Indføre bilfrie zoner i byerne.
  • Sætte hastigheden ned i byerne for at reducere CO2.
  • Fokusere på optimering af eksisterende infrastruktur frem for at bygge nyt.
  • Etablere knudepunkter som faciliterer nem overgang mellem privat- og offentlig transport.
  • Gøre billetsystemer til offentlig transport nemmere og billetterne billigere.
  • Fortsætte udbygning og forbedring af det eksisterende sti- og vejnet til fremme af cyklismen.

12. Cyklismen og det gode klimaliv

Klimaborgertinget anbefaler, at:

  • Accelerere den nuværende udbygning af cykelstier over hele landet. Jævnfør aftalen af 4. dec. 2020 mellem staten og kommunerne. 
  • Der skal bygges tyveri- og hærværkssikker cykelparkering i tilknytning til boligområder, arbejdspladser og offentlig transport knudepunkter over hele landet med mulighed for opladning af elcykler, hvor det ikke allerede findes.

Energiforsyningen

13. Sammenhængende plan for omlægning af energiforbruget

  • Klimaborgertinget anbefaler, at staten i 2022 skal udarbejde en sammenhængende konkret plan med klare delmål til omlægning og udbygning af energiforsyningen og udbygning af distributionsnettet.

14. Energiforsyning på den korte bane

Klimaborgertinget anbefaler, at:

  • Staten i 2022 skal lave en konkret plan for en hurtig udbygning af den vedvarende energiproduktion og - distribution.
  • VE skal sidestilles med andre samfundsvigtige projekter (f.eks. motorveje og jernbaner), så der er et regelsæt for etableringen, også når der er lokal modstand.
  • Borgere i kommuner, som vil etablere nye VE-anlæg, skal inddrages tidligt i planlægningsfasen for at reducere en eventuel modstand og inddrage lokal viden om placering i landskabet.
  • Kompensation for eventuelle gener i forbindelse med etablering af nye VE-anlæg skal tilbydes i form af medejerskab.

15. Geotermisk energi og varmepumper

Klimaborgertinget anbefaler, at:

  • Ændre de strukturelle forhold omkring udbygningen og finansieringen af geotermisk energi, således at denne foregår på nationalt plan og ligeledes indgår i en national plan for omstilling af energisystemet.
  • Øge indsatsen for udbredelsen af varmepumper i boligmassen. Dette kan eventuelt ske ved øget økonomisk tilskud, f.eks. ved lavere elafgift på alt elforbrug til varmepumper – ikke kun på forbrug over 4000 kwh. 

16. Anvendelse af CCS

Klimaborgertinget anbefaler, at:

  • Regeringen udarbejder en plan og lovgivning for anvendelsen af CCS hurtigst muligt.
  • Der bør afsættes økonomiske midler til implementering og teknologisk udvikling eksempelvis til prøveanlæg.
  • Der skal indføres en tilhørende tilstrækkelig høj CO2-afgift inden 2025. Det vil også senere gøre det billigere og økonomisk attraktivt at anvende CCS frem for direkte udledning til atmosfæren. 

17. Finansiering af robust energiforsyning på den korte bane

Klimaborgertinget anbefaler, at:

  • Staten skal tage ansvar for de kortsigtede investeringer og nedsætte en uvildig taskforce, der er ansvarlig for igangsættelse og styring af projekter til fremme af CO2-besparelser og andre investeringer, der bør gennemføres hurtigere, end markedet kan trække det.
  • Der skal ændres i nuværende lovgivninger og bekendtgørelser, således at disse i bedste fald fremmer CO2-besparelser og i ingen tilfælde lægger hindringer i vejen for CO2-besparelser.
  • Der skal indføres en CO2-afgift, som det er beskrevet i indledningsafsnittet. Efterhånden som den indfases, vil den kunne bidrage til finansieringen af de kortsigtede investeringer.

18. Ramme for forskning og innovation

Klimaborgertinget anbefaler, at:

  • Der bør tages skridt til, at man inden for al forskning på alle områder forholder sig til bæredygtighed i bred forstand: f.eks. socialt, menneskeligt, økonomisk eller klimamæssigt.
  • Klimarådet skal bedes om at identificere de vigtigste nøgleområder for intensiv forskningsindsats på klimaområdet.
  • Danmark bør i samarbejde med EU (gerne hele verden) koordinere forskningen inden for klimaområdet med det formål at optimere ressourcerne til forskningen. Dette skal ske ved etablering af fora, hvor forskere på tværs af landegrænserne udpeges til at forske i udpegede klimaløsninger.
  • Der bør afsættes en pulje til innovative klimainitiativer og udviklingen af klimateknologier. Puljen skal være tilgængelig for både små og store aktører og tiltag. Gennem puljeordningen skal initiativtager sættes i kontakt med forskere og/eller erhverv, som kan byde ind med nødvendige beregninger og videreudvikling. Søgning og afrapportering af midler skal være håndterbare og hurtige. Den udviklede viden skal deles som open source.
  • Finansiering af stabile langsigtede rammer for grundforskning samt for anden forskning og udvikling bør sikres.
  • I forbindelse med iværksættelse af forskning inden for specifikke områder bør der træffes beslutning om finansiering og etablering af testfaciliteter (måske på tværs af landegrænser). 

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser