Grøn omstilling er en gigantisk udfordring for den danske model

Forleden kunne TV-Avisen fortælle, at vi i den grad mangler elektrikere i DK. Alle taler om, at “fremtiden er elektrisk”, men alligevel mangler der altså elektrikere! Og ingeniører. Og bygningshåndværkere.

I det hele taget mangler vi folk med bæredygtige kompetencer. Medarbejdere, der ikke kun lige kort engang under uddannelsesforløbet har snuset lidt til "det der med bæredygtighed", men som har opdateret viden.

Hvordan sikrer vi, at den 23-årige nyuddannede elektriker de næste 50 år bliver holdt up to date med nyeste viden? 

Her ligger en gigantisk og hastende udfordring til vores uddannelsessystem.

Jeg husker, da vi i EU-Kommissionen under den økonomiske krise i 2011/12 skulle have medlemslandene med på at fortsætte klimaambitionerne selv i en svær tid med 26 millioner arbejdsløse i EU.

Kommissionsformand Barroso tog til topmøde belæsset med masser af argumenter, slides og grafer. Men der var ét argument, der for alvor betød noget: Job!

Det afgørende argument var, at Kommissionen kunne vise, at energieffektivisering, VE, grøn innovation og i det hele taget det grønne område var én af tre sektorer i Europa med potentiale til at skabe substantielt flere job.

Job-argumentet gælder stadig, og det gælder mere end nogensinde, at her er den store test. For hvis den folkelige opbakning til klimaambitionerne skal fastholdes, så skal bæredygtighed, klima og grøn omstilling tænkes ind i arbejdsmarkedspolitikken - nu!

Når snakken falder på 100.000 job i kulminerne i Polen, så kan alle se udfordringen.

Når man står i Volkswagens hovedkvarter i Wolfsburg, hvor 60.000 mennesker hver eneste dag møder ind på arbejde, kan ingen være i tvivl om, at det er en gigantisk udfordring at gå fra én teknologi til en anden.

Alle kan se, at vi skal fra A til B, men hvordan?

Men hva’... her i Danmark har vi da styr på det der med kompetencerne, ikke?

Blandt andet ved vi jo fra historien, at da vi fra 1970’erne og frem var first movers på miljøpolitik, energi- og vandbesparelser, isolering, fjernvarme og siden på vind og smarte energinet, ja så kastede det job, eksport, velstand og internationale anerkendte brands og virksomheder af sig.

Vi kunne dengang, så vi kan vel stadig væk? 

Åbenbart ikke bedre end at Boston Consulting Group i en ny rapport konkluderer, at 34 procent af den danske arbejdskraft ikke har de kompetencer, som arbejdsgiverne efterspørger. Selv om det præcise tal sikkert kan diskuteres, så har vi altså en kompetence-kløft. 

I Vollswagen troede de, at det ville koste dyrt på beskæftigelsen at satse på elbiler. De troede, at det ville være umuligt at lave omstillingen uden store sociale konsekvenser og massivt tab af arbejdspladser i bilindustrien.

Men man skal ikke tro, man skal vide, så de bad Fraunhofer Institute om at undersøge sagen. Og det viser sig, at det godt kan lade sig gøre. Hvis der er en plan, og hvis tiltag fases fornuftigt ind med start nu - og forudsat at der sker en gevaldig opprioritering af efter- og videreuddannelse, af opkvalificering og omskoling.

Med andre ord: Jo, man kan godt lave grøn omstilling. Også inden for en kortere tidshorisont, men det kræver investeringer, det kræver strategisk fokus, og det kræver, at man rent faktisk tør prioritere og satse på noget.

Så lad os se at få integreret bæredygtighed både i vores uddannelsessystem fra folkeskolen og opefter og i virksomhederne. Ikke kun i de fødte "grønne" virksomheder.

Pointen er jo sådan set, at bæredygtighed skal være den nye norm over alt, hvorfor det skal afspejles i såvel lære- og læseplaner som i produktionsplaner og -processer.

Selvfølgelig vil nogle job forandre sig. Nogle vil endda forsvinde. Sådan er det altid.

Men det afgørende er, om vi som samfund og fællesskab formår hurtigt at gribe de personer, der ellers risikerer at miste deres job. At vi skaber innovation, så der er et alternativt perspektiv.

Derfor haster det med at få prioriteret området. Også når arbejdsmarkedets parter forhandler overenskomster. Medarbejderne må inddrages og føle sig betrygget i, at den grønne omstilling er for alle.

Lyder det svært? Tjo. Men også det har vi jo gjort før.

Ser vi tilbage på den industrielle revolution, var netop arbejdskraft og opkvalificering et af omdrejningspunkterne for den succesfulde omstilling. Og den bevidste bestræbelse på at få den brede befolkning med i dannelsesprojektet dengang var afgørende for det samfund, vi har i dag.

Intet samfund er bedre positioneret end det danske til at lykkes med omstillingen. Fundamentet er i orden. Ikke mindst takket være kombinationen af en stærk uddannelsestradition, stærke parter på arbejdsmarkedet og traditionen for offentligt/privat samarbejde.

Men hvis vi ikke bare skal være dem med de tekniske løsninger, men også være dem, der viser verden, at den grønne omstilling ikke behøver føre til polarisering, ja så haster det med at få bygget bro over kompetencekløften.

Det kræver nytænkning af efter- og videreuddannelsesområdet, og det kræver, at flere får lyst til at vælge de fag, der bidrager til, at grønne ord og fine mål omsættes til grøn og konkret handling.

Her ligger virkelig en hasteopgave for den danske model. For først og sidst kræver det, at der investeres i sagen nu. Både økonomisk og politisk.