
Copenhagen Contemporary får ny direktør.
Det skriver kunstcenteret i en pressemeddelelse.
Valget er faldet på Marie Laurberg, der i dag er kunstfaglig chef på Kunstmuseum Brandts. Hun tiltræder stillingen 1. august 2022.
Marie Laurberg overtager stillingen fra Marie Nipper, der i maj måned annoncerede, at hun skal være direktør for Arken.
Marie Laurberg har tidligere været museumsinspektør på Louisiana og Arken. Hun har desuden 20 års erfaring som kurator og udstillingsleder samt erfaring inden for udstillingsvirksomhed, fondsarbejde og ledelse. Siden 2018 har hun været bestyrelsesmedlem i Beckett-Fonden.
Copenhagen Contemporary er et internationalt kunstcenter på Refshaleøen i København. Stedet viser installationskunst, videoværker og performanceart, som er skabt af samtidskunstnere.
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt













































