Corydon: Regeringen begår en stor fejl ved at skrotte headhuntere til at hyre departementschefer
Der er stor risiko for, at man træffer beslutninger med bias og lægger for meget vægt på egoistiske hensyn, hvis man ansætter departementschefer i en lukket proces uden en headhunter. Det mener Bjarne Corydon, der selv benyttede headhuntere til opgaven, da han var finansminister.
Christoffer Lund-Hansen
ErhvervsredaktørRegeringen bør hurtigst muligt genindføre brugen af headhuntere, når den skal finde nye departementschefer.
Sådan lyder budskabet fra Bjarne Corydon, der ikke lægger fingre i mellem i sin kritik af regeringens beslutning om at droppe headhunternes hjælp til rekruttering af landets øverste embedsmænd.
"Det er en stor fejl. Der er tydelige fordele ved at bruge headhuntere. Der er stor risiko for, at man træffer beslutninger med bias og får lagt al for stor vægt på sine egne egoistiske hensyn i stedet for at tænke på de langsigtede hensyn for landet, og at den model, som vi har i Danmark, helst skal være lige så stærk, når man går, som da man kom. Alle de ting svækker man ved at lukke processen," siger Bjarne Corydon.
Meldingen fra den tidligere socialdemokratiske finansminister kommer efter, at Altinget har afdækket, hvordan Mette Frederiksens (S) regering, straks efter den kom til magten i sommeren 2019, satte en stopper for skiftende regeringers praksis med at benytte headhuntere til at rekruttere departementschefer.
Erhverv
Christiansborg
Ifølge Bjarne Corydon lå det Helle Thorning-Schmidts regering meget på sinde at foretage en grundig professionalisering af processen med at ansætte departementschefer.
Ansvaret for processen lå i regeringens magtfulde ansættelsesudvalg, hvor Bjarne Corydon sad med Helle Thorning-Schmidt og den daværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager samt deres respektive departementschefer, David Hellemann, Christian Kettel og Sophus Garfiel.
"Vi benyttede altid et rekrutteringsbureau, og vi lagde vægt på, at processen skulle formaliseres – ikke sådan at den blev stiv og upersonlig – men sådan, at det var vigtigt, at man kom igennem de processkridt, som vi anså som nødvendige for at optræde kvalificeret og træffe den rigtige beslutning, der ikke bare byggede på følelser, lyster eller hensyn, der ikke var saglige," siger Bjarne Corydon og tilføjer:
"De bærende hensyn var, at når man får regeringsmagten, så har man et ansvar i forhold til først og fremmest at værne om – men helst også forny og styrke - den særlige måde, som vi har embedsværk på i Danmark."
