Corydon vil tage tre milliarder fra kommunerne

Det ekstra løft af bloktilskuddet på tre milliarder kroner, som de seneste to år er blevet tildelt for at understøtte kommuner med en presset likviditet, skal stoppes.

Det gjorde Bjarne Corydon klart, efter han og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) mandag mødtes med KL's repræsentanter for at tage hul på den årlige armlægning om kommunernes økonomi.

Han mener ikke længere, at kommunerne har behov for de ekstra penge.

"Vi har den opfattelse, at det også på det punkt er tid til normalisering. Når vi kigger på tallene, så føler vi, at der er grundlag for at gennemføre en sådan reduktion. Det er vigtigt at holde fast i, at når ting er ekstraordinære, så skal de ikke blive permanente. Og det her har været ekstraordinært," siger Bjarne Corydon til Altinget | Kommunal.

Når vi kigger på tallene, så føler vi, at der er grundlag for at gennemføre en sådan reduktion. Det er vigtigt at holde fast i, at når ting er ekstraordinære, så skal de ikke blive permanente. Og det her har været ekstraordinært.

Bjarne Corydon (S)
Finansminister

Han er helt på det rene med, at nogle kommuner kan være strukturelt udfordret på grund af et faldende befolkningstal og dermed svindende indtægtsgrundlag. Men det er en lang drøftelse, som han og KL's formandskab "kommer til at tage ved bordet".

Bevarelsen af det såkaldte ekstraordinære balancetilskud står højt på KL's liste over ønsker til aftalen om næste års økonomi. Og det er der god grund til, siger Tom Ahmt, der er formand i kommunernes Økonomichefforening.

Store forskelle
For selv om kommunerne gennemsnitlig set har mange penge stående på kontoen, så dækker det over store forskelle på tværs af landet.

"Kommunernes udfordring er forskellig. Nogle kommuner er særdeles velpolstrede, og så er der en række kommuner, som har en bekymrende lav likviditet. Og det giver selvfølgelig udfordringer, hvis man siger, at kommunerne har penge nok, når situationen er, at nogen har rigeligt, mens andre har betydeligt mindre," siger Tom Ahmt.

En lav kassebeholdning kan ifølge ham både handle om, at en kommune ikke har gennemført de nødvendige tilpasninger tidligt nok. Altså mangel på rettidig omhu blandt beslutningstagere. Men det kan i lige så høj eller endnu højere grad handle om, at det kan være meget svært at tilpasse sig et faldende befolkningstal på kort tid.

"Nogle kommuner er meget hårdt udfordret nu både på grund af en lav kassebeholdning, men også på grund en skæv sammenhæng mellem drift og indtægter. De opererer allerede nu med meget betydelige reduktioner i budgettet, og de vil komme til at skulle spare yderligt," siger Tom Ahmt.

Selv om han ser det som en fordel, at der ikke er knyttet nogle betingelser til det ekstra balancetilskud, så giver den slags et-årige tilskud problemer i den økonomiske planlægning. Det afspejler sig blandt andet i, at en række kommuner allerede har indregnet en indtægt fra det ekstraordinære tilskud i deres budget for overslagsårene 2015 og 2016.

Trussel om administration
Frederikshavn er en af de kommuner, der aktuelt er hårdest presset på likviditeten. Kassebeholdningen har været faldende flere år i træk, og efter et drastisk fald i efteråret modtog borgmester Birgit S. Hansen (S) i februar et brev fra Økonomi- og Indenrigsministeriet om den uholdbare situation.

"Det er jo den lille trussel, der kommer om at blive sat under administration," siger Birgit S. Hansen.

Hun har allerede sat sig i spidsen for en genopretningsplan, som betyder besparelser på driften for 58 millioner kroner i indeværende år og 125 millioner kroner i 2015. Derfor giver signalet fra finansministeren om at droppe det ekstra tilskud på tre milliarder kroner hende kuldegysninger.

"Jeg synes, at det er en af de vigtigste dele i forhandlingerne. Vi er jo noget ramte på tegnebogen heroppe, derfor snakker vi meget om direkte penge. Når befolkningstallet falder, så rammer det os prompte i form af færre skatteindtægter og færre udligningskroner. Vi skal nok få gennemført de nødvendige tilpasninger, men vi har brug for noget ekstra hjælp indtil da," siger Birgit S. Hansen.

Målrettet tilskud
Set fra hendes stol ville det samtidig være en klar forbedring af puljen, hvis man besluttede sig for at målrette den de fattigste kommuner. Hun kalder det "mærkeligt," at de ekstra penge nu fordeles over det generelle bloktilskud i stedet for at få dem kanaliseret direkte til de kommuner, som har størst behov.

Kan det så være en mulig løsning med en mindre, men mere målrettet pose penge?

"Det overblik synes jeg KL's forhandlere må have. Jeg har nok i at se på min egen kommune, som er noget presset på likviditeten. Men vi er nødt til at fordele pengene til de relativt få fattige kommuner, som er udfordret på likviditeten," siger Birgit S. Hansen.