Dagens corona-overblik: V-kritik af Løkkes soloridt og Frederiksens ”skræmmeretorik”

Velkommen til Altingets daglige lynoverflyvning forbi danske og internationale coronahistorier inden for politik og økonomi.

Politik
Liberal Alliance, De Konservative og Nye Borgerlige kritiserer i kor Venstre for at kopiere venstrefløjspartiet Enhedslisten i de seneste ugers forhandlinger om hjælpepakker til erhvervslivet. Det skriver Jyllands-Posten.

”Når Venstre og Enhedslisten slår sig sammen, så er det svært for os små, borgerlige partier at modstå det pres. Det er et ærgerligt svigt af Venstre,” siger Alex Vanopslagh, politisk leder for Liberal Alliance, til avisen.

Det var Venstres forslag om, at virksomheder ikke må udbetale udbytte til deres aktionærer i år, hvis de modtager mere end 60 millioner kroner i coronastøtte fra staten. I den endelige aftale mellem af Folketingets partier endte udbyttestoppet med at gælde i både 2020 og 2021.

Sundhedsmyndighederne er nødt til at lave en national vejledning for, hvad lægerne stiller op, hvis de ikke har ressourcer til at redde alle patienter. Det mener intensivlægernes formand, Joachim Hoffmann-Petersen fra Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin.

"Uden retningslinjer vil ansvaret påhvile speciallægen, som er løbet tør for intensivsenge klokken tre om natten. I den situation føler man sig ensom, presset og formentlig fysisk og psykisk udmattet. Lægerne skal ikke stå med ansvaret alene," siger han til Altinget.

I Politiken er Venstres gruppenæstformand, Karsten Lauritzen, ude med riven efter både statsminister Mette Frederiksen og Lauritzens partifælle, tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Lauritzen anklager statsministeren for at benytte sig af en ”frygtsom skræmmeretorik” frem for at sætte sin lid til den danske befolknings ansvarlighed.

Tidligere statsminister og medlem af Venstres folketingsgruppe Lars Løkke Rasmussen har gennem coronakrisen gjort sig bemærket med en række markante klummer i B.T. og er af kommentatorer blevet udråbt som en slags oppositionel enmandshær.

Den indsats udløser dog ikke ros fra gruppenæstformanden.

”Jeg har fulgt Lars’ debatindlæg. Han skriver godt. Langt bedre, end jeg selv kan. Men folketingsgruppen har ikke godkendt Lars’ indlæg. Sådan bliver det nok heller ikke fremover,” siger Karsten Lauritzen til Politiken.

Økonomi
Danskerne har under coronakrisen været gode til at anerkende sundhedspersonalet med blandt andet klapsalver.

”Men på et tidspunkt må det også blive lidt trættende for dem at høre på. Tak kan bare ikke rigtig gøre det. De skal også både have flere kolleger og en ordentlig løn,” siger Enhedslistens politiske leder, Pernille Skipper, til Ritzau.

Derfor mener partiet, at der skal afsættes en særlig lavtlønspulje på fem milliarder kroner, når der næste år skal forhandles nye overenskomster på det offentlige område. Puljen skal sikre lønstigninger målrettet mod de ansatte i sundhedssektoren og andre lavtlønsgrupper i det offentlige.

Prisen på villaer, rækkehuse og ejerlejligheder forventes at falde med hele 10 procent som følge af coronakrisen. Det vil dog ikke gøre det lettere for førstegangskøbere at komme ind på det forjættede boligmarked, hedder det i en analyse fra Arbejdernes Landsbank. Det skriver Børsen.

Prisfaldet vil nemlig kun ændre meget lidt på de samlede omkostninger i forbindelse med et boligkøb, vurderer banken.

”Ser vi på boligbyrden, altså hvor stor del af den disponible indkomst, der går til at finansiere boligen, vil selv prisfald på 10 procent ikke betyde meget for boligbyrden,” siger økonom i Arbejdernes Landsbank Anders Christian Overvad til Børsen.

Globalt
I USA kan sundhedsminister Alex Azar meget vel snart skulle se sig om efter noget andet at lave. I hvert fald hvis man skal tro Wall Street Journal og Politico. Ifølge de to medier står Azar nemlig til fyring som følge af fejl, han har begået under coronapandemien i USA.

Der er ikke overvejelser om at fyre Alex Azar, fastslår Det Hvide Hus' talsmand, Judd Deere.

Vi bliver i USA, hvor der er så mange skeletter i skabene fra før coronakrisen, at det vil tage lang tid at komme tilbage på det aktivitetsniveau, som USA' økonomi lå på før coronkrisen. Det kan sagtens tage lige så lang tid, som det gjorde under finanskrisen, hvor det tog 3,5 år at få økonomien på ret køl igen. Det vurderer Berlingske.

Over 17 procent af den amerikanske arbejdsstyrke er nu ledige. Det er den højeste procentandel siden depressionen i 1930'erne i kølvandet på børskrakket i 1929. Det skriver Berlingske. Ledigheden betyder markante fald i husholdningernes indkomster, ligesom lavere aktiekurser og boligpriser også spiller ind.

Mere end to ud af tre coronarelaterede dødsfald i Norden er sket i Sverige, viser den løbende opgørelse som John Hopkins University laver. Natten til søndag har de nordiske lande Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island passeret 3.000 coronarelaterede dødsfald. Med 2.192 døde skiller Sverige sig markant ud. Ikke overraskende, da landet håndterer coronakrisen efter en helt anden strategi end resten af Norden.

Dødstallet per 100.000 indbyggere er 21,4 i Sverige og 7,2 i Danmark.

* Altinget skrev oprindeligt, at "over 17 procent af den danske arbejdsstyrke nu er ledige". Der er dog tale om den amerikanske arbejdsstyrke. Altinget beklager misforståelsen.