Dagens overblik: Almindelige danskeres pension investeres i skattely

DAGENS OVERBLIK: 16 ud af 17 danske pensionsselskaber investerer i skattelylande, og nye oplysninger om forringet vandmiljø underminerer landbrugspakken. Her er dagens politiske overblik.

Foto: Colourbox
Kristine Korsgaard

Velkommen til overblikket over de vigtigste nyheder i dansk politik denne torsdag morgen.

Vi lægger ud med nye oplysninger om, at vandmiljøet er markant forværret.

Det viser endnu ikke offentliggjorte tal om klorofylkoncentrationen i danske fjorde og havområder, som Altinget er kommet i besiddelse af. Og det underminerer forudsætningerne for den stærkt omdiskuterede landsbrugspakke, som blev vedtaget i december 2015.

I yderste konsekvens kan den stigende mængde alger føre til mere iltsvind i fjorde og kystnæreområder.

Ifølge lektor i biologi på Københavns Universitet Jens Borum kan udviklingen i vandmiljøet blive en meget alvorlig sag for Danmark. Det er muligvis et brud på EU’s vandrammedirektiv, der stiller krav om, at vandmiljøet ikke må forringes.

Enhedslistens miljøordfører, Maria Reumert Gjerding, vil ”omgående” kalde miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i samråd.

"Vi risikerer, at forbedringerne fra 30 års vandplaner er ved at blive sat over styr,” siger hun.

Almindelige danskeres pension investeres i skattely
Efter lækagen ParadisePapers har medier verden over de seneste dage afdækket, hvordan selskaber som Nike, Facebook og Apple placerer enorme beløb på øgrupper som Bermuda og Caymanøerne for at undgå skat.

Men de fleste helt almindelige danskere har også penge på de omstridte øer. I en rundspørge foretaget af Politiken svarer 16 ud af 17 pensionsselskaber, at de har penge investeret i et eller flere af de områder, der oftest bruges som skattely. 14 af de 16 selskaber giver ikke mulighed for at fravælge de investeringer.

Firmaerne forklarer selv, at det er ikke ulovligt, og selv om firmaet, der investeres i, måske drager fordel af nulskat, så skal den danske pensionskasse stadig betale skat.

Men de forklaringer giver den britiske organisation Tax Justice Network ikke meget for.

"Det kan godt være, at pensionskasserne forklarer sig med, at de ikke gør noget ulovligt. Men når de investerer på den måde, legitimerer de, at der findes steder, hvor selskaber kan undgå skat og regulering. Det er bekymrende," siger John Christensen, formand for Tax Justice Network til Politiken.

Støjberg åbner for opgør med frit skolevalg
Det er ikke sikkert, at forældre skal blive ved med frit at kunne vælge, hvilken folkeskole deres barn skal gå på. Det sagde udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i TV2-talkshowet Lippert onsdag aften.

Netop nu sidder hun i et udvalg sammen med økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøl (LA) og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og diskuterer, hvordan der skal gribes ind over for skoler, hvor antallet af tosprogede elever går ud over undervisningens kvalitet.

"Det kan være i hvor stort et omfang, man selv har ret til at vælge, hvilken skole man går på," siger Inger Støjberg.

Hun begrunder behovet med, at alle børn skal have lige muligheder:

"Alle skal have lige muligheder for at forvalte det talent og den virkelyst, man har, og omsætte det til at skabe det liv, som man ønsker. Men den dreng, der vokser op i Gellerupparken, har ikke samme muligheder som den dreng, der vokser op i Glyngøre eller Gentofte."

Formand for skolelederforeningen Claus Hjortdahl mener ikke, at et opgør med frit skolevalg er vejen frem. Problemet med belastede skoler skal i stedet løses med boligpolitik, siger han til TV2 News og nævner Aarhus og Odense, hvor man har nedlagt nogle af de mest belastede skoler og flyttet børnene ud på andre.

Kommuner bruger penge på lobbyarbejde
Kommuner som Varde, Svendborg, Helsingør og Sønderborg har brugt penge af kommunekassen på lobbyvirksomhed for at få statslige arbejdspladser til byen, fortæller Jyllands-Posten.

Eksempelvis betalte Svendborg lobbyister 147.500 kroner i et mislykket forsøg få politiskolen til byen, og Helsingør har brugt 550.000 kroner på eksternt lobbyarbejde for en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg.

Ifølge Klaus Josefsen, advokatfuldmægtig i Printz Advokatfirma og ekstern lektor i kommunalret på Aarhus Universitet, kan det i nogle tilfælde være lovligt for en kommune at bruge penge i kampen for at bevare statslige arbejdspladser.

"Men en kommune må ikke bruge ressourcer på at gå målrettet efter en statslig virksomhed," siger Klaus Josefsen, og samme vurdering kommer fra Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret på Aalborg Universitet.

"Kommuner må kun bruge penge på noget, der er en kommunal opgave," siger han.

Claus Hjort giver nye oplysninger om kampfly
Efter kritik af regeringens beregninger bag en kommende investering på 66,1 milliarder kroner, fremlægger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) nu nye oplysninger, som bakker regeringens beregninger op: Fire lande har mindst lige så positive forventninger til deres milliarddyre nye kampfly, som vi har i Danmark.

Det skriver Berlingske.

Sagen handler grundlæggende om, hvor mange timer man forventer at kunne bruge de nye kampfly. Forsvarsministeriet forudsætter, at hvert af de 27 fly skal på vingerne i gennemsnit 250 flyvetimer om året.

Men Rigsrevisionen og flere ordførere har kritiseret ministeriet for ikke have fremlagt overbevisende dokumentation for, hvordan man når frem til det tal. I Holland og Norge forventer man markant kortere flyvetid med samme type fly, som dem Danmark planlægger at købe.

Viser det sig, at flyene ikke kan opnå de 250 timer årligt, vil forsvaret få svært ved at løse de militære opgaver, Danmark deltager i.

Men nu oplyser Forsvarsministeriet altså, at syv lande deltager sammen med Danmark i Joint Strike Fighter-samarbejdet, som går ud på at købe og udvikle de nye F-35-kampfly. Ud af de syv andre lande er der tre, heriblandt Norge og Holland, der forventer et lavere antal flyvetimer end Danmark, mens fire andre lande forventer enten 250 årlige flyvetimer eller mere, når indkøbene er fuldt indfaset, skriver ministeriet.

"Det er blevet fremstillet i pressen, som om vi har lavet nogle helt vilde og superoptimistiske beregninger. For mig at se virker de tværtimod uhyre realistiske i forhold til, hvad andre partnerlande har af forudsætninger," siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

Oplysningerne kommer kort tid før Folketingets Finansudvalg senere på måneden ventes at godkende den endelige beslutning om det milliarddyre indkøb.

Danmark går glip af 10 procent af selskabsskatten 
Og mere om skattely. DR fortæller, at Danmark årligt mister omkring 10 procent af selskabsskatten til lande uden skat.

Fem milliarder kroner i selskabsskat ender i skatteparadis fra Caribien til Luxembourg.

Det viser et netop offentliggjort forskningsprojekt fra Økonomisk Institut ved Københavns Universitet og University of California, Berkeley.

"Vi estimerer, at Danmark taber ti procent af selskabsskatten, hvilket er meget. For det beløb kunne man finansiere halvdelen af politiet eller seks-doble størrelsen af vores brandvæsen, man kunne sænke topskatten med 10 procentpoint eller finansiere forsvarsforliget," fortæller ph.d.-stipendiat Ludvig Wier til DR.

Men Danmark slipper faktisk billigt sammenlignet med det øvrige EU.

Unionens største økonomi, Tyskland, mister omkring en tredjedel af selskabsskatten til skattely. Og samlet set taber EU 20 procent, altså omkring 450 milliarder kroner.

Det sker i dag
10.00: Dom i tre sager mod TV2
Der falder dom ved EU-Domstolen i tre sager mod tv-kanalen TV2. Sagerne handler om, hvorvidt TV 2 har modtaget ulovlig statsstøtte siden 1986, og om størrelsen på denne muligvis ulovlige støtte.

10.00: Behandlinger af lovforslag i Folketingssalen
I dag bliver ti lovforslag behandlet ved møde i salen. På dagsordenen er blandt andet et forslag om offentlige institutioners adgang til etablering af wifi-hotspots og tredje behandling af ændring af registreringsafgiften.

10.30: Teknisk gennemgang af elforbindelse
Pressen, politikere og interessenter kan i dag deltage i en teknisk gennemgang af analyserne bag Viking Link-projektpakken, der er består af tre store eltransmissionsprojekter. Mødet bliver holdt i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Energinet og Energistyrelsen deltager.

15.00: Statsministeren i samråd om overførslen af fiskeriområdet 
Miljø- og Fødevareudvalget har kaldt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i samråd om overførslen af fiskeriområdet fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens ressortområde til ministeren for ligestilling og minister for nordisk samarbejde. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Hjort Frederiksen

Fhv. MF (V), fhv. minister og partisekretær
cand.jur. (Københavns Uni. 1972)

Esben Lunde Larsen

Fhv. miljø- og fødevareminister, uddannelses- og forskningsminister og MF (V), studerende
cand.theol. (Københavns Uni. 2008), ph.d. (Københavns Uni. 2013)

Inger Støjberg

MF, partistifter (DD)
MBA (Aalborg Uni. 2013)

0:000:00