Dagens overblik: Hastesamråd om skjulte klimatal og længe ventet medieudspil

God morgen og velkommen til dagens nedslag i de vigtigste politiske nyheder denne torsdag.

Vi begynder med sagen om de hemmeligholdte klimaberegninger for væsentlige dele af regeringens store infrastrukturplan, som blev forhandlet på plads i foråret.

Torsdag er transportminister Benny Engelbrecht (S) nemlig indkaldt til hastesamråd om sagen, hvor partierne bag aftalen vil bore i, hvorfor beregningerne ikke blev taget med til forhandlingsbordet.

Efter at MobilityWatch og Ingeniøren kom på sporet af de skjulte beregninger, har transportminister Benny Engelbrecht (S) forklaret, at embedsværket anbefalede ikke at lade beregningerne indgå i forhandlingerne.

Det skyldes, at beregningerne var for usikre, og at ministeriet derfor ikke kunne stå inde for dem, lyder det.

Onsdag holdt ministeren krisemøde om sagen med flere partier. Men efter mødet mangler der stadig klare svar på centrale spørgsmål, mener støttepartierne.

”Vi er ikke ude efter hans skalp på nogen måde, men vi synes, det er vigtigt at holde principperne i hævd, og det er, at man skal give Folketinget de oplysninger, man er i besiddelse af, især når de bliver efterspurgt,” siger Henning Hyllested (EL) til Ritzau ifølge Børsen.

Altinget giver overblik over det, du skal vide om sagen før samrådet her

Klimarådet: Hemmeligholdte klimatal var relevante for Folketinget
Også klimarådet underkender i Altinget nu vurderingen af, at beregningerne for planens CO2-påvirkning er så utilstrækkelige, at de ikke havde relevans for forhandlingerne.

Ifølge Niels Buus Kristensen, der er næstformand i Klimarådet og forskningsleder ved Transportøkonomisk Institut i Oslo, kunne Folketingets partier sagtens bruge beregningerne under forhandlingerne, der endte med en aftale om investeringer i infrastruktur for mere end 160 milliarder kroner.

“På trods af usikkerhederne vil de give en god idé om størrelsesordenen på CO2-udledningen af de enkelte projekter. Også selvom det kan være vanskeligt at sammenligne på tværs af meget forskellige projekter,” siger han.

Regeringen præsenterer medieudspil
I mere end halvandet år har et nyt medieudspil være efterspurgt fra både ordførere og centrale aktører. Men torsdag vil regeringen komme med sit bud på nye rammer for mediebranchen.

Det står allerede klart, at regeringen blandt andet vil komme med en plan for, hvordan Danmark kan samarbejde med andre lande om at regulere techgiganterne.

Det løftede kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) allerede lidt af sløret for onsdag i P1 Morgen.

"Jeg håber jo, vi har med nogle kræfter at gøre, som med den meget store magt, de har i det danske samfund, også godt kan se, at de er nødt til at spille med og være en del af det demokrati, de gerne vil fylde så meget i," sagde hun.

Det forventes også, at regeringen vil lægge op til øget støtte til lokale og regionale medier.

Læs her Altingets overblik over, hvad vi ved, inden regeringen tager hul på de første forhandlinger fredag.

Miljøminister under krydspres for at komme med klimatilpasningsplan
Efter stormen Malik vil støttepartier, opposition og KL have miljøminister Lea Wermelin (S) til at tage hul på de længeventede forhandlinger om en national klimatilpasningsplan, skriver Altinget.

”Det er højaktuelt efter stormen Malik. Den viser endnu engang, at klimaforandringerne går ud over mennesker og materiel. Derfor håber vi virkelig, at regeringen snart leverer,” siger Birgit S. Hansen (S), som er formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg.

I et skriftlig svar medgiver miljøminister Lea Wermelin, at der skal laves en langsigtet plan for klimatilpasningen og Malik netop lige har vist, hvordan vejret ”kan bide fra sig”.

”Men klimatilpasning er enormt komplekst, og det er vigtigt, at vi får lavet nogle kloge og gennemtænkte løsninger, for vi er i gang med en plan, der rækker årtier ud i fremtiden,” skriver Lea Wermelin, der tilføjer, at det faglige arbejde med udkastet til den nationale klimatilpasningsplan er i fuld gang.

EU-Kommissionen grønstempler naturgas og atomkraft

Naturgas og atomkraft er nødvendige overgangsteknologier i kampen for at gøre EU klimaneutralt senest i 2050.
Det mener EU-Kommissionen, som derfor onsdag både har givet atomkraft og naturgas det grønne stempel i den såkaldte 'delegerede retsakt for EU-taksonomien for bæredygtige aktiviteter'. 

”I denne overgang bliver vi nødt til at acceptere uperfekte løsninger,” sagde den irske kommissær, der efterfølgende stod på mål for en stime af spørgsmål om blandt andet grønvaskning.

Danmark er sammen med knap en håndfuld mindre EU-lande modstandere af både atomkraft og naturgas på taksonomien. Og klimaminister Dan Jørgensen (S) er skuffet over beslutningen, men sætter nu sin lid til EU-Parlamentet, skriver han til Altinget.

"Regeringen vil fortsætte den politiske kamp, det er der ingen tvivl om, og vi skal også have Europa-Parlamentet på banen. Her håber jeg virkelig, at alle danske medlemmer, også de borgerlige, vil arbejde for at sikre et flertal imod denne forkerte udvikling,” lyder det fra Dan Jørgensen.

Borgmester fortryder at hyre advokater til at granske aktindsigter
Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), medgiver nu at have begået fejl, da hun bestilte eksterne jurister for at få undersøgt behandlingen af anmodninger om aktindsigt, skriver Politiken.

Hun er i avisen tidligere blevet kritiseret af eksperter for at gå langt over sine beføjelser for at blande sig i, hvordan aktindsigt håndteres på rådhuset.

”Udefra kan jeg godt se, at den starter fra mig, og at jeg skulle være gået til min sekretariatschef eller direktion og sagt til dem: ”Kunne I ikke få nogle eksperter på området til at hjælpe os med at få tegnet en ordentlig procesplan op?”. Det ville have været korrekt praksis”, siger hun til Politiken.