Dagens overblik: Hele finanslovsforslaget er ude. Nu mangler regeringen kun at fortælle, hvor pengene skal komme fra

Det er blevet den store finanslovsdag, og regeringens samlede forslag til finansloven for 2019 er ude i flere medier. Finansminister Kristian Jensen (V) præsenterer det officielt for pressen klokken 11.

Lad os tage hovedpunkterne, som de ser ud ifølge blandt andre Berlingske, Politiken og DR. 

Sparede penge tilbage til undervisning, kultur og kultur
VLAK-regeringen vil begynde at føre de sparede penge på undervisning, uddannelse og kultur tilbage til de enkelte områder fra 2022.

Det handler om det såkaldte omprioriteringsbidrag, som betyder, at områderne hvert år skal skære to procent af deres budget. Det har kørt gennem tre år, og institutionerne har råbt op om, at besparelserne bliver for store.

Nu siger regeringen, at der fortsat skal spares i de kommende år, men fra 2022 vil pengene blive ført tilbage til områderne. Vel at mærke til det, politikerne synes, de skal bruges til. Hidtil er pengene røget ned i den samlede statskasse, så de kunne bruges på hvilket som helst område.

Læs mere her.

Regeringen har fokus på velfærd for 4 milliarder
Som det har været tydeligt i de seneste uger, lægger regeringen her kort før næste folketingsvalg op til en finanslov med fokus på velfærd og sundhed.

Med forslaget vil regeringen ifølge Politiken og Berlingske ”løfte velfærden og kvaliteten af den offentlige service” med 4,2 milliarder kroner i 2019. Heraf går mere end halvdelen til kommuner og regioner som del af økonomiaftalerne.

750 millioner kroner er afsat til børn, ældre og sundhed, og den prioritering vil fortsætte hvert år i perioden 2019-2022.

Finanslovsforslaget får denne kommentar med på vejen fra Socialdemokraternes socialordfører.

Tre års syreregn, et års gaveregn. #valgfinanslov #FFL19 #dkpol https://t.co/X3Jw4QcRXq

— Rosenkrantz-Theil (@RosenkrantzT) August 30, 2018

Danmark skal øge klimaindsats i ulande
Også det grønne er med i finanslovsforslaget. Regeringen vil nemlig skyde markant flere penge end i dag i Danmarks klimaindsats i udviklingslandene. Det skriver Altinget.

"Man skal bare have oplevet den sommer, vi lige har haft i Danmark, for at kunne se, at vi er udsat for nogle voldsomme klimaforandringer. Og man er endnu hårdere ramt i Afrika, hvilket skaber et stort problem med klimaflygtninge. Derfor er det her område en vigtig prioritet for os," siger udviklingsordfører Michael Aastrup Jensen (V).

Den grønne udviklingsorganisation Care Danmark er dog ”absolut ikke imponeret” over tallene, siger John Nordbo, som arbejder med klima-advocacy for organisationen.

Ingen SU-reform men højere fribeløb
Når det gælder uddannelsesområdet står det nu også helt klart, at regeringen dropper den tidligere varslede SU-reform. Dog vil man justere lidt, så de studerende får lov at tjene flere penge end hidtil uden at blive trukket i SU’en.

Læs mere her.

Ingen skattelettelser
Der bliver ingen skattelettelser i denne finanslov. Til gengæld lægger VLAK-regeringen op til at lette og afskaffe en række afgifter for godt 400 millioner kroner.

Det gælder blandt andet el-varmeafgiften for sommerhuse, og så vil regeringen videreføre det forhøjede befordringsfradrag for yderkommuner og indføre et ø-fradrag i yderkommuner. 

Samtidig viser den Økonomiske Redegørelse, som regeringen også vil fremlægge torsdag, at det offentlige forbrug ventes at stige med 0,4 procent næste år. Det skriver Berlingske.

Partierne i VLAK-regeringen gik ellers til valg på enten nulvækst eller minusvækst i den offentlige sektor.

”Det er helt umuligt at se, at det er en blå regering, der har fremlagt det her forslag,” siger cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Hvor skal pengene komme fra?
Regeringen har ikke på forhånd lagt frem præcist, hvor den vil finde pengene. Det vil ske i forhandlingerne med de øvrige partier.

Ifølge flere medier forventes det såkaldte økonomiske råderum at skulle betale for det meste. Det er de penge, staten har tilbage, når alle forventede udgifter er betalt.

Dog skriver JP, at regeringen blandt andet vil finde penge ved at afskaffe det særlige tilskud til efterskoleophold for indvandrere. Og så skal gymnasiale suppleringskurser laves om til billigere fjernkurser. 

Regeringen vil ifølge avisen også gerne sætte rentesatsen op for selskaber, som skylder penge i skat.

Her er DF’s ønsker til finanslov
Næste fase bliver, at regeringen skal forhandle finansloven med Dansk Folkeparti. Og Politiken har på forhånd spurgt partiet, hvad der står på dets ønskeliste.

DF vil groft sagt give penge til pensionister og erhvervsskoler og tage penge fra flygtningeområdet.

• Grænsen for, hvor meget pensionister kan tjene, før de bliver modregnet i deres pension, skal sættes op.
• Erhvervsskolerne skal slippe for fra den årlige toprocentsbesparelse, det såkaldte omprioriteringsbidrag.
• Der skal strammes på udlændingepolitikken, særligt i forhold til at sikre, at syriske flygtninge ikke får permanent ophold, men forberedes på at blive sendt hjem.

Det sker i dag

• 11.00 Finansminister Kristian Jensen (V) præsenterer regeringens forslag til finanslov for 2019. 
• 13.30 Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) præsenterer Økonomisk Redegørelse – regeringens prognose for dansk økonomi. 
• 13.30 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i samråd om fremmedkrigere, der uden for Danmark stadig modtager offentlig forøgelse.
• 13.30 Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i samråd om, hvordan gasledningen Baltic Pipe vil bidrage til stabiliteten og forsyningssikkerheden i det danske energisystem.