Dagens overblik: Ministrene siver ud af Boris Johnsons regering

Velkommen til onsdagens politiske overblik, hvor vi begynder med ministerflugt i Storbritannien.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, har nemlig mistet finansminister Rishi Sunak, sundhedsminister Sajid Javid, børne- og familieminister Will Quince, byminister John Glen og ministeren for skolestandarder, Robin Walker, som tirsdag og onsdag har sagt op.

Den nu forhenværende sundhedsminister, Sajid Javid, skriver i sin opsigelse, at parlamentarikere og borgere har mistet tilliden til, at Boris Johnson kan regere "i nationens interesse". 

Mistilliden skyldes blandt andet den såkaldte Partygate, som handler om, at forbudte fester fandt sted i Johnsons embedsbolig, mens Storbritannien var i coronalockdown. Efter de fem ministres afgang har Johnson meldt ud, at han insisterer på at fortsætte som premierminister.

Nationalbankens direktør med opfordring til regeringen

Vi tager nu turen til Danmark, hvor Nationalbankens direktør, Lars Rohde, advarer mod den skyhøje inflation. Han efterspørger derfor en kraftig opstramning af finanspolitikken, siger han til Berlingske.

Selvom regeringen og store dele af det øvrige folketing er gået den rette vej ved at vedtage økonomiske tiltag, som hjælper danskerne, er der ifølge bankdirektør nu behov for en finanspolitisk stramning. Han vil dog ikke kommentere, hvorvidt regeringen skal stramme finanspolitikken ved at hæve skatter og afgifter eller ved at lave besparelser i det offentlige – eller en kombination.

Berlingske har ikke kunnet få en kommentar fra finansminister Nicolai Wammen (S) til Lars Rohdes udmelding. Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, (S) lægger dog op til, at regeringen vil gå efter en stram finanslov for næste år, uden at han vil sætte tal på.

Markant fald i ansøgere til videregående uddannelser

13.000 færre har i år søgt ind på de videregående uddannelse, som oplever at have fået det laveste ansøgertal ti år.

Mens antallet af ansøgere til uddannelserne var 93.388 personer i 2021, er det i år faldet til 79.737, viser opgørelsen over kvote et-ansøgninger til de videregående uddannelser, som Uddannelses- og forskningsministeriet har offentliggjort.

"Jeg kan godt forstå, at man spærrer øjnene op, når man ser årets ansøgningstal. Det gjorde jeg også selv. Det er markant lavere end de seneste år. Men det er der heldigvis flere gode forklaringer på, når man dykker ned i tallene," siger uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) i en pressemeddelelse.

SAS søger om beskyttelse mod konkurs

Flyselskabet SAS, som har den danske stat som storaktionær, har valgt at søge om en såkaldt Chapter 11-procedure i USA, efter at cirka 1.000 SAS-piloter har valgt at strejke. Det skriver Politiken.

SAS bliver fredet i ni til 12 måneder fra dem, som selskabet skylder penge, hvilket giver tid til at gennemføre spareplanen SAS Forward, uden at kreditorerne kommer efter selskabet. DI Transports direktør, Karsten Lauritzen, forklarer, at proceduren sikrer SAS tid til at forhandle med kreditorer som for eksempel selskaber, der leaser fly.

"Det er nødvendigt at få genforhandlet aftalerne, så SAS kan få konkurrencedygtige aftaler. Det er et element af SAS Forward, men det er en aftale med piloterne også. Jeg opfordrer til, at parterne kommer hurtigst muligt tilbage til forhandlingsbordet. Strejken er dyr for både SAS og piloterne," siger Karsten Lauritzen til Politiken.

Nyt tech-regelsæt får grønt lys af EU-Parlamentet

Vi skal atter uden for Danmarks grænser. EU-Parlamentet stemte nemlig tirsdag for et nyt regelsæt, som også kan få betydning i sager som skyderiet i indkøbscenteret Field's. Det siger Socialdemokratiets medlem af EU-parlamentet, Christel Schaldemose, til Ritzau ifølge Avisen Danmark.

"I forhold til sagen fra Fields skal man bare skrive navnet på gerningsmanden ind, så dukker der en masse indhold op. Det vil ændre sig, fordi store techvirksomheder som Google og Facebook nu skal risikovurdere deres algoritmer," siger Christel Schaldemose, som har været ordfører på forslaget.

Regelsættet er kendt som Loven for Digitale Tjenester (DSA) og skærper kravene til techselskaber om at fjerne ulovlig indhold. Efter at EU-Parlamentet godkendte loven, er det forventningen, at loven går igennem på et ministermøde i september.

Skal stemme om atomkraft som grøn teknologi

Vi bliver ved EU-Parlamentet, som onsdag skal stemme om, hvorvidt atomkraft og naturgas skal kategoriseres som grøn teknologi. 

Politikerne vil foran sig have en dugfrisk rapport fra fra Det Internationale Energiagentur, IEA, som Information omtaler. Ud over at atomkraftens andel af den globale elproduktion er næsten halveret siden slutningen af 1990'erne, kommer rapporten ind på, at den globale bestand af atomkraftværker er "aldrende" med en gennemsnitsalder for europæiske værker på 38 år, at "pensioneringen" af atomkraftværker vil accelerere de kommende år, og at 27 af de 31 reaktorer, der er påbegyndt opført inden for de seneste fem år, er russiske eller kinesiske.

Forslaget om atomkraft som grøn teknolig har været en konfliktsag i EU. Flere medlemslande, heriblandt Danmark, Spanien og Østrig, sagt nej med henvisning til, at naturgas er en fossil, klimaskadelig energikilde, og at atomkraften er en teknologi med affalds- og sikkerhedsproblemer.

Det sker i dag:

• 12.00: EU-Parlamentet holder plenarmøde i Strasbourg fra 4. til 7. juli og stemmer onsdag om taksonomiforslaget. Det er omstridt, fordi det lægger op til at kategorisere atomkraft og naturgas som grønne investeringer.
• 13.00: Den britiske premierminister, Boris Johnson, svarer onsdag på spørgsmål i parlamentet, dagen efter at tre ministre har forladt regeringen i protest mod Johnson.