Dagens overblik: Nato’s ledere varsler oprustning af alliancen, og flere russere søger asyl i Danmark

Mette F: "Jeg er bange for, at vi slet ikke har set det værste”

Også statsminister Mette Frederiksen (S) deltog i topmødet. På et efterfølgende pressemøde understregede hun, at regeringslederne i Nato er "reelt bekymrede" for, at mere ødelæggende våben kan tages i brug i Ukraine.

"Der er våben, som har et omfang og en karakter, som er meget, meget ødelæggende. Vi er reelt bekymrede for, at det kan tages i brug i Ukraine," sagde hun torsdag og tilføjede:

"Situationen har nu været alvorlig i en måned, og den bliver værre og værre. Jeg er bange for, at vi slet ikke har set det værste endnu."

Læs mere hos Altinget her.

Flere russere søger asyl i Danmark
I Politiken kan man fredag læse, at flere russere har søgt asyl i Danmark, efter Rusland har indledt et militært angreb på nabolandet Ukraine.

I marts alene har 25 russere søgt om asyl i Danmark. Hele sidste år lød antallet af ansøgninger på 17, viser tal fra Udlændingestyrelsen ifølge avisen.

Ruslands Præsident, Vladimir Putin, har for nylig gjort det klart, at der vil blive slået hårdt ned på kritikkere af landets ageren i Ukraine.

”Alle folk, og især det russiske folk, kan altid adskille ægte landsmænd fra afskum og forrædere. De vil spytte dem ud som et lille insekt, der tilfældigvis flyver ind i deres mund,” sagde han for få dage siden på et tv-transmitteret regeringsmøde.

Nu efterlyser både Venstre, Radikale Venstre og Enhedslisten initiativer for at sikre, at også russere kan beskyttes i Danmark.

”Der er brug for en debat om, hvordan russere beskyttes. Som russer kan det være svært at bevise, at man er tilstrækkelig forfulgt og har behov for beskyttelse, når der hverken er krig eller borgerkrig i Rusland,” siger Radikales Kathrine Olldag til Politiken.

Kommuner er klar til at modtage endnu flere flygtninge

I sidste uge gjorde udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) det klart, at man må forvente, at der kommer ”markant” flere flygtninge til Danmark, end de 20.000 regeringen i første omgang meldte ud.

Men Udsigten til en historisk høj tilstrømning af fordrevne fra Ukraine skræmmer ikke i første omgang en række af de borgmestre, som står til at skulle modtage forholdsmæssigt mange, skriver Altinget.

Rebild Kommune er sammen med flere andre nordjyske kommuner blandt dem, skal modtage forholdsmæssigt flest flygtninge fra Ukraine.

”Det sker ikke med et fingerknips, at der lige pludselig står mange hundrede her hos os. Så vi skal nok blive klar i takt med, tingene udvikler sig. Det er jeg ret sikker på,” siger Jesper Greth (V), der er borgmester i Rebild Kommune.

Tobaksforbud kan kræve ændringer af EU-regler

Det er fortsat uvist, om regeringens ønske om et tobaksforbud for unge født efter 2010 kan realiseres inden for EU-lovgivningen.

“En sådan lovgivning vil skulle udformes inden for rammerne af EU-retten, herunder reglerne om varernes frie bevægelighed og tobaksvaredirektivet. Der er derfor behov for en dialog om spørgsmålet i EU-regi,” skriver Sundhedsministeriet i en mail til Altinget.

Men forslaget kan ende med at sætte gang i diskussioner, der kan bane vejen for lignende forbud i andre lande.

Det vurderer Céline Brassart Olsen, der er forsker og Ph.d. ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

”Ser man på historikken for tobakslovgivningen i EU, så er mange lovændringer sket som et resultat af, at et eller flere lande har vedtaget dristige tiltag på nationalt niveau,” siger hun.  

Fagbevægelsen kræver milliarder til ny varmecheck

Står det til Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), bør der afsættes mindst 2,5 milliarder kroner til at hjælpe boligejere ramt af de stigende energipriser, skriver Ritzau ifølge Berlingske.

Ifølge FH’s formand, Lizette Risgaard, skal pengene blandt andet gå til en mærkbar forøgelse af varmehjælpen.

”Priserne er steget markant, og usikkerheden er stor derude. Rigtig mange familier bliver ramt urimelig hårdt lige nu, særligt dem med lavest indkomst, hvor udgifterne til blandt andet opvarmning, el og mad fylder en langt større del af deres budget,” siger Risgaard til mediet.

Det er kun halvanden måned siden, at regeringen landede en aftale om at sende én milliard kroner til de hårdest ramte boligejere, som er afhængige af gas til opvarmning.

Men fredag tages der hul på forhandlinger om endnu en økonomisk håndsrækning til boligejerne.

Det sker i dag:

• Klokken 8:45: EU præsenterer ny lov om regulering af techgiganter
• EU drøfter Ruslands aggression for anden dag i træk
• Joe Biden besøger Polens præsident