Dagens overblik: Partier vil bekæmpe unges misbrug af lattergas

NYHEDSOVERBLIK: Flere partier fra rød blok vil indføre restriktioner på salg af lattergaspatroner. USA's præsident Donald Trump overvejer et statsbesøg i Danmark. Få hele dit politiske overblik her.

Velkommen til onsdagens politiske nyhedsoverblik.

Brugen af lattergas som rusmiddel har i de seneste år vundet indpas i nattelivet, og nogle har måske bemærket de små sølvfarvede patroner ligge i gadebilledet.

Men nu mener flere af Folketingets partier, at det skal være forbudt at købe lattergaspatroner i kiosken eller hos isenkræmmeren, medmindre gassen skal bruges til at sprøjte flødeskum på en lagkage med en sifonflaske.

Det skriver Politiken.

Socialdemokratiets erhvervsordfører, Orla Hav, siger til avisen, at han sammen med erhvervsminister Simon Kollerup (S) vil se på muligheden for at lave en restriktion på, hvem der kan købe lattergas.

Det møder opbakning fra SF’s sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, som mener, at en decideret aldersbegrænsning på 18 år ved salg af lattergaspatroner er nødvendig.

”Der er unge, som sidder og inhalerer gassen direkte fra sifonflasker. Det er helt ude i hegnet. Vi er nødt til at lave en aldersregulering. Hvor mange børn er det lige, der skal kunne købe sifoner til at lave flødeskum eller puste balloner op? Stigningen i antallet af solgte patroner vidner om, at de ikke kun bliver brugt til at lave lagkager med,” siger SF-ordføreren til avisen.

Både Enhedslisten og Radikale melder ligeledes ud, at de er klar til at tage en diskussion om regulering på området.

Trump overvejer besøg i Danmark
USA’s præsident, Donald Trump, overvejer at besøge Danmark til efteråret.

Det fortalte han til amerikanske pressefolk ifølge TV 2 i går, da præsidenten blev interviewet om sit kommende officielle besøg i Polen 1. september.

”Vi tager muligvis også til Danmark. Vi overvejer det,” lød det fra Donald Trump.

Statsministeriet i Danmark ønsker ikke at bekræfte den amerikanske præsidents oplysninger, men meddeler til TV 2, at "han selvfølgelig altid er velkommen."

TV 2’s USA-korrespondent, Jesper Steinmetz, fortæller, at hans kilder kan bekræfte, at Trumps folk har kontaktet den danske regering for at høre, om Danmark er interesseret i et besøg.

Trumps tre forgængere Bill Clinton, George W. Bush og Barack Obama besøgte Danmark under deres tid som præsidenter.

Tesfaye: Kvoteflygtninge er fremtidens asylsystem
I går kom det frem, at regeringen har meddelt FN, at man allerede i år vil begynde at tage imod en lille gruppe kvoteflygtninge på cirka 30 allerede i 2019.

Og ifølge udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) skal modtagelsen af kvoteflygtninge være kernen i et nyt system, der skal sætte en stopper for den nuværende ”uretfærdige flygtningepolitik, hvor spontane asylansøgere med stor risiko må sejle over Middelhavet."

”Kvoteflygtningesystemet er den måde, vi kan få det under kontrol på. Derfor ønsker vi også at vise, at Danmark bakker op om det system. Det er fremtidens asylsystem. Det er ikke det nuværende, hvor man skal sidde i en båd hen over Middelhavet,” siger Mattias Tesfaye til DR.

Ministeren fortæller videre, at integrationen ”stille og roligt” går i den rigtige retning, men at man fortsat skal tage forsigtige skridt for at undgå en stor flygtningestrømning.

Ifølge en rapport fra Udlændinge- og Integrationsministeriet lavet i 2017 har kvoteflygtninge blandt andet en betydeligt lavere beskæftigelsesfrekvens end andre flygtninge. Kun ti procent af de kvoteflygtninge, der kom til Danmark i 2012, var i job tre år efter. Du kan læse hele rapporten her.

Blå partier støtter DF i kritik af FN-resolution 
I sidste uge stemte Danmark for en resolution i FN med fokus på forholdene og rettighederne for kvinder og piger i Palæstina under israelsk besættelse.

Mandag gik Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, på Twitter for at kritisere Danmarks stemmeafgivelse i skarpe vendinger.

Dén kritik møder nu opbakning fra Venstre, hvor udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen (V) fortæller til Berlingske, at resolutionen er ubalanceret. Han tilføjer, at han selv ville have stemt blank for resolutionen.

Samme toner lyder fra Nye Borgerliges udenrigsordfører, Peter Seier Christensen, som ligesom Søren Espersen mener, at resolutionen – og Danmark – har et horn i siden på Israel.

”Hvorfor nævner man ikke kvinderne i Saudi-Arabien, i Yemen, i Qatar og i alle mulige forbryderstater? Det gør man aldrig. Men når det er noget med Israel, så stemmer Danmark bare for. Og den fordømmelse vil jeg ikke acceptere,” sagde Espersen til Berlingske mandag.

Et år efter tildækningsforbud: 23 bøder er givet
I morgen fylder det omstridte tildækningsforbud – måske bedre kendt som burkaforbuddet – ét år. Siden forbuddet blev indført 1. august 2018, er der blevet udstedt i alt 23 bøder.

Det viser tal fra Rigspolitiet ifølge Kristeligt Dagblad.

Margit Warburg, der er religionssociolog og professor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, fortæller til avisen, at det er svært at vurdere, om de 23 bøder er et udtryk for, at loven har virket.

Hun peger på, at brugen af niqab og burka – som begge går imod tildækningsforbuddet – i forvejen er begrænset i Danmark, hvor mellem 150 og 200 kvinder går med niqab, mens kun ganske få er iklædt burka.

Tildækningsforbuddet skabte ved dets vedtagelse stor debat og blev vedtaget af Folketinget på trods af modstand fra Enhedslisten, Alternativet, Radikale, SF og Mette Gjerskov fra Socialdemokratiet.

Regeringen vil lempe jagten på hjemløses lejre
I 2017 indførte daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) en paragraf, der forbød hjemløse at opholde sig i såkaldte utryghedsskabende lejre.

Siden forbuddets indførelse er antallet af hjemløselejre faldet drastisk, men står det til den nye regering, skal politiet i fremtiden fare lidt mindre hårdt frem mod de hjemløse.

Det gav regeringen allerede udtryk for i det forståelsespapir, den i juni indgik med støttepartierne. Her stod der, at forbuddet skal ”præciseres”, så der i stedet kun sættes ind over for personer, der har etableret sig i permanente lejre.

”Vi skal have præciseret lovgivningen, så den endnu bedre kun rammer lejre, der skaber utryghed. Jeg kan ikke her på kanten af ferien fortælle, hvordan det teknisk skal gøres, men det er en debat, vi selv har været med til at rejse,” siger Socialdemokratiets retsordfører Jeppe Bruus til Politiken.

Nyheden glæder SF’s socialordfører Trine Torp, som gerne vil være med til at genvurdere forbuddet mod hjemløselejre.

Forrige artikel Ahlers gør status: Vi skal turde prioritere grøn forskning over andet Ahlers gør status: Vi skal turde prioritere grøn forskning over andet Næste artikel Røde Kors afviser Sjælsmark-ansat: Nej, børnene bør ikke blive på Sjælsmark Røde Kors afviser Sjælsmark-ansat: Nej, børnene bør ikke blive på Sjælsmark
Sagen Martin Rossen: Har vi det embedsværk, vi tror, vi har?

Sagen Martin Rossen: Har vi det embedsværk, vi tror, vi har?

ROSSEN: Altinget har de seneste uger taget debatten om embedsværkets tilstand og fremtid i kølvandet på regeringen Mette Frederiksens ansættelse af Martin Rossen som stabschef. Det store spørgsmål er, om de politiske sekretariater i embedsværket har været så længe undervejs, at vi ikke har taget stilling til dem.