Dagens overblik: Reformkommission vil anbefale at droppe høje karakterkrav og lave SU om til lån

En række af de store morgenaviser har dog allerede fået et indblik i forslagene. I Politiken har man fremhævet seks punkter:

1. En fireårig kandidatuddannelse på knap halvdelen af alle universitetsuddannelser. På humaniora og samfundsfag skal det være syv ud ti studerende, der tager en fireårig kandidat.
2. Retskravet, som sikrer bachelordimittender en plads på en toårig kandidatuddannelse, der er en naturlig overbygning, afskaffes.
3. Livslang mulighed for gratis at vende tilbage til universitetet for at tage en kandidat-, master-, eller anden videre- og efteruddannelse.
4. Afskaffelse af uddannelsesstøtte – det vil sige SU – for kandidatstuderende, som skal omlægges til lån.
5. Ekstra penge til universiteterne.
6. Et gennemsnit på ni skal være højeste adgangskvotient til videregående uddannelser.

For bare få måneder siden afviste uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) i et interview med Akademikerbladet at omlægge SU'en til lån.

Men han ser nu frem til at "dykke ned i de enkelte anbefalinger og til at tage del i den debat, der forhåbentlig kommer i forlængelse af kommissionens arbejde".

"Vi har fra start sagt, at vi går til reformarbejdet med et åbent sind, men det er klart, at ikke alt fra kommissionen er noget, der er groet i vores baghave, som for eksempel omlægning af SU til lån," siger han til Politiken.

Du kan læse, hvad universiteter, studerende og erhvervslivet siger til anbefalinger hos Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken. Og på Altinget kan du følge med i præsentationen af anbefalingerne klokken 11.00.

Mette F.: Nyt reformudspil skal gøre os fri af russisk gas

"Umiddelbart efter" påske er regeringen klar til at præsentere en plan for, hvordan vi kan sætte en stopper for russisk gas i Danmark. Planen vil være en del af reformudspillet "Danmark kan mere II". Det sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i tirsdagens partilederdebat i Folketinget.

Vi skal fastholde det hårdest mulige pres på Rusland, derfor skal Danmark så hurtigst som muligt være uafhængig af russisk energi,” sagde Mette Frederiksen.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, spurgte efterfølgende, hvornår statsministeren sigter efter, at Danmark kan være fri af gas fra Rusland.

”Jeg tør ikke sætte en præcis dato på endnu, men det er selvfølgelig noget af det, vi skal kigge ind i sammen, partierne bag det nationale kompromis,” svarede Mette Frederiksen.

Det kan du læse mere om her på Altinget.

Udvisningsdømte skal selv betale forsikring i Kosovo-fængsel

Hvis en udvisningsdømt kriminel bliver flyttet til et fængsel i Kosovo, sådan som regeringen har foreslået, skal vekommende selv betale for hospitalsbehandling. Det fremgår af lovforslaget, som netop har været sendt i høring, skriver Information.

Konkret skal det ske, ved at indsatte bliver pålagt at betale for en privat sundhedsforsikring gennem tvangsopsparing af den løn, de modtager for at arbejde i fængsel.

På Altinget har vi også tidligere beskrevet lovforslaget, der har vakt bekymring hos både Dansk Institut mod Tortur (Dignity), Institut for Menneskerettigheder og Kriminalforsorgsforeningen.

Hos os har du også kunne læse om erfaringerne med den model, som den danske regering går efter. I 2015 begyndte Norge nemlig at leje 242 fængselspladser i Holland.

Men det varede kun få år, før nordmændene valgte at droppe aftalen i 2018 efter kritik fra blandt andet Norges ombudsmand, der sagde, at ordningen var i strid med landets forpligtelser på menneskerettighedsområdet.

Den historie finder du her. Og du kan læse mere hos Information her.

Flere ja-partier åbner for at ændre på stemmesedlen til EU-afstemning

En række af partierne bag det nationale kompromis, der bakker op om at afskaffe Danmarks forsvarsforbehold, åbner nu for at ændre den omstridte formulering, der vil møde vælgerne til afstemningen 1. juni. Det skriver Jyllands-Posten.

Der er tale om Radikale Venstre, SF og Venstre. Sidstnævntes partiformand, Jakob Ellemann-Jensen, mener, at "det er beskrivende, som det er".

"Men hvis man kan gøre det mere beskrivende, så gør endelig det," siger han.

Også LA, der ikke er med i den politiske aftale men anbefaler et ja, bakker op om en justering. 

Hos regeringen lytter statsminister Mette Frederiksen "selvfølgelig" til debatten. 

"Det virker, som om at der er nogle, der ønsker at have en diskussion om diskussionen frem for det, som det egentlig handler om – nemlig om Danmark vil være med og tage ansvar for Danmarks og Europas forsvar og sikkerhed," siger hun ifølge avisen.

Du finder hele historien her.

Russisk spionage var kendt 

Det vakte opsigt, da den danske regering tirsdag sagde "do svidanija" til 15 russiske efterretningsofficerer, der har holdt til på Ruslands ambassade i København.

De har 14 dage til at forlade landet. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ville ikke fortælle, hvad for en spionage, russerne står bag. Men der er tale om "et angreb på dansk sikkerhedsarkitektur", fortalte han de fremmødte medier oven på et møde i Udenrigspolitisk Nævn.

Det er dog ikke ny viden, at der er russiske spioner i Danmark. Det skriver Politiken. Allerede i januar offentliggjorde Politiets Efterretningstjeneste (PET) en rapport om spionagetruslen mod Danmark.

I samme avis kan man også læse, at det i øvrigt er "ret ligegyldigt" at udvise diplomaterne. Det mener i hvert fald seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Hans Mouritzen.

"Groft sagt er det her bare mænd og kvinder i jakkesæt – det er ikke handelssanktioner, som er meget alvorligere. Det her er mere på et symbolsk plan," siger han til Politiken.

Sanktionsskruen strammes: EU vil fjerne en russisk energikilde fra europæisk marked

Oven på de seneste grufulde beretninger fra krigen i Ukraine skal EU-landene nu tage stilling til en femte runde sanktioner mod Rusland. 

Blandt tiltagene, som EU-Kommissionen har præsenteret, er et fuldt importforbud for kul. Det skriver Altinget.

Hvis EU-landene godkender forslaget fra Kommissionen er det første gang, blokken vil forsøge helt at fjerne en russisk energikilde fra det europæiske marked.

Hvis det sker, vil det koste russerne omkring 30 milliarder kroner årligt i tabte eksportindtægter. Det anslås dog til sammenligning, at der i 2021 blev indført for 750 milliarder kroner gas fra Rusland til EU.

Du kan få overblikket over sanktionspakken her.

EU truer Ungarn og hiver "demokratihammer" op af værktøjskassen 

Vi bliver lige i Bruxelles.

For her vil EU-Kommissionen for første gang tage et nyt værktøj i brug over for Ungarn. "Demokratihammeren", som den kaldes, giver mulighed for at tilbageholde EU-penge til et land, hvis der er mistanke om, at pengene ikke ender i de rette lommer. Det annoncerede EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, da hun tirsdag gæstede Europa-Parlamentet, skriver Altinget.

Meldingen kommer oven på søndagens overbevisende valgsejr til Ungarns siddende premierminister, Viktor Orbán.

Orbáns skiftende regeringer har i en årrække været under international kritik for at udhule retssystemet. Samtidig har der længe været stor tvivl om, hvorvidt millionerne fra EU-kasser er endt i de rette hænder – en frygt, der er rettet helt op mod regeringstoppen, efter at Orbáns egne tætte venner har vundet EU-udbud og høstet formuer i EU-støtte.

Her kan du blive endnu klogere på "demokratihammeren".

Det sker i dag

• Reformkommissionen præsenterer sine første anbefalinger, som vil have fokus på at styrke arbejdsstyrkens produktivitet, blandt andet gennem reformer af uddannelsessystemet.
• Kommissionen om Skat holder igen i dag afhøringer i Retten på Frederiksberg.
• På Christiansborg er der åben høring om naturnationalparker, hvor forenings- og idrætslivet kan komme med perspektiver på, hvilke udfordringer det kan give at etablere naturnationalparker på arealer, som ellers benyttes af civilsamfundet.
• En række samråd er desuden på programmet. Herunder skal en række ministre gennem dagen blandt andet svare på, hvordan regeringen vil understøtte, at pædagog- og lærerstuderende får viden om højtbegavede børn. Og hvordan nedsættelsen af en ny ekspertgruppe vedrørende værdiansættelser i "Danmark kan mere I", der først skal afrapportere ved udgangen af 2023, kan påvirke virksomheder, som står over for generationsskifte.
• Der er også møde i Folketingssalen og spørgetid samt behandling af en række lovforslag.
• I Bruxelles mødes Natos udenrigsministre. Generalsekretær Jens Stoltenberg holder pressemøde onsdag eftermiddag.