Dam: Eltog kommer før nye veje

Hvis jeg skal løse en række af de trængselsproblemer, der ikke mindst er omkring Storkøbenhavn, så skal vi ikke bare blive ved med at udvide vejkapaciteten.

Henrik Dam Kristensen (S)
Transportminister

”For mig står det klart, at den her regeringsperiode skal ende med, at vi har fundet finansiering til elektrificeringen, der mangler på Sjælland og til Aalborg.”

Ordene falder fra transportminister Henrik Dam Kristensen (S) umiddelbart efter åbning af en ny omfartsvej ved Sunds og på vej til endnu en åbning af en ny motortrafikvej, der løber fra Vandel til måske Danmarks største rundkørsel – med en diameter på 110 meter – ved Bredsten.

Ved begge åbninger var et sandt folkehav dukket op for at fejre den nye vej, hvor skoleklasser i blæsende, men tørt vejr, afholdt tegnekonkurrence og optrådte med rapmusik med det fængende omkvæd: ”Pas på, giv agt og vær' på vagt.”

Nu har Henrik Dam Kristensen haft vagten i Transportministeriet i godt et år, og Altingets udsendte ville i den forbindelse høre om, hvad man egentlig kan forvente på vejområdet. Men hurtigt blev det klart, at det ikke er nye vejprojekter, der især fanger ministerens interesse.

Kan ikke bygge os ud af problemerne
Faktisk appellerer ministeren til, at man skal væk fra tankegangen om at bygge sig ud af problemerne – specielt hvad angår trængslen i hovedstaden.

”Hvis jeg skal løse en række af de trængselsproblemer, der ikke mindst er omkring Storkøbenhavn, så skal vi ikke bare blive ved med at udvide vejkapaciteten. Vi kan blive ved med at bygge spor på spor på Køgebugt-motorvejen, men det løser bare ingenting på lang sigt,” siger han.

Og når succesen som transportminister skal måles om tre år, så er det ikke veje eller trængselsproblematikken i København, der skal være kardinalpunkt. Det skal elektrificeringen af jernbanen, der som nævnt gerne skal være fundet finansiering til, den dag han træder ud af ministerkontoret. Ifølge Banedanmark kræver det 6,6 milliarder kroner. 

I februar skrinlagde den grønne forligskreds en række vejprojekter, som ellers giver et godt samfundsmæssigt afkast (se link- og faktaboks). Det var ikke muligt at finde midler til det på daværende tidspunkt, konstaterede partnerne. Nu kommer der milliarder tilbage fra signalprogrammet, som Venstre og Dansk Folkeparti ønsker at bruge til vejprojekterne, mens ministeren insisterer på, at de er nødvendige at bruge til en ny Storstrømsbro, som skal stå klar, når Femernforbindelsen åbner (se linkboks).

Håber på vejprojekter
Men selv med nye udisponerede midler står vejprojekterne ikke forrest i køen, selvom ministeren håber at kunne finde penge til dem.

”Jeg tror godt, at elektrificeringen og vejprojekter kan gå hånd i hånd. For det er nogle gode projekter, som virkelig kan forbedre folks hverdag. Men vi har ikke råd til dem lige nu,” siger han.

Allerede med regeringsgrundlaget lagde regeringen op til, at den kollektive trafik skulle prioriteres. Herom står der, at 2/3 af de resterende midler til infrastrukturfonden skal bruges til den kollektive trafik, men det låser ikke regeringen i forhold til de vejprojekter, der er på standby, mener ministeren.

”Det er vigtigt, at man ser den fordeling over et længere forløb. Det er ikke sådan, at vi ved hver forhandling skal sidde og se på fordelingen. Det vil være tåbeligt. Det er mere en rettesnor, som vi selvfølgelig tager alvorligt, fordi vi vil have, at det er den kollektive trafik, der skal løse hovedparten af trængselsproblematikken,” siger han og bruger sin netop overståede tur til USA som et skrækeksempel på, hvad man ikke skal gøre for at løse trængselsproblemerne.

Gode muligheder for kollektiv trafik
Ministeren var således i forrige uge på studietur i USA, hvor han så voldsom trængsel på de mange motorveje, der løber ind gennem storbyerne.

”Det kan godt være, at vi har trængselsproblemer i Danmark, men jeg så trængsel, som jeg aldrig nogensinde håber, vi får i Danmark. Den eneste mulighed for at løse problemerne derovre har været at bygge mere vej, og den situation har vi heldigvis ikke i Danmark,” siger han.

For i Danmark har man bedre muligheder for at lade den kollektive trafik tage det største slæb, og derfor skal fokus være her. Det vil også hjælpe ved de områder, hvor vejprojekterne er sat i bero:

”Det, der batter, er at få flyttet nogle flere over i kollektive tilbud, som er fornuftigt for folk, så det passer ind i deres hverdag. Derfor vil elektrificeringen også være med til at løse trængslen på nogle af de veje, som vi ikke har råd til. Kan vi gøre toget til et tillokkende alternativ de steder, så kan vi slå to fluer med et smæk,” siger han.