Dan Jørgensen: Vi har fodret Putins pengemaskine med beløb svarende til 2.400 kampfly. Det er skamfuldt

Klimaet glemmes let i det store trusselsbillede

EU lider under for høje energipriser, der skader både virksomheder og borgere. Energipriserne i Europa er tre til fire gange højere end i Kina og USA. Samtidig står den russiske brutalitet ved EU’s grænser og ryster fundamentet under Europas sikkerhed.

Siden Putin indledte sin invasion, har Europa brugt, hvad der svarer til prisen på 2.400 F-35-kampfly på fossile brændstoffer fra Rusland. Det er decideret skamfuldt. Det må ikke fortsætte. Der er et akut behov for, at vi styrker vores energiuafhængighed. 

Vi skal også beskytte vores planet. Det er som om, at det hurtigt bliver glemt, når andre farer truer. Men der er et presserende behov for, at vi sænker CO₂-udledningerne. Energisektoren står for 75 procent af Europas drivhusgasemissioner.

Konsekvenserne ved fortsat at være afhængig af fossile brændstoffer er ikke bare højere energipriser, men også hedebølger og oversvømmelser som følge af klimaforandringerne. 

Vi står altså over for en række enorme udfordringer. Men i Europa har vi også muligheden for at håndtere dem, hvis vi udnytter styrken i det europæiske fællesskab. For vi kan både styrke vores europæiske sikkerhed, stoppe med at fylde Ruslands krigskasse og samtidig øge vores klimaindsats.

Det kan vi med mere vedvarende energi, øget energieffektivitet og en stærkere europæisk energiinfrastruktur.  

Faktisk er vi så dårlige til at bruge det elnet, vi har, at det svarer til, at vi har 100 motorveje ned gennem i Europa, men kun bruger 50 af dem.

Dan Jørgensen
EU-kommissær for energi og boliger

26. februar præsenterede jeg fra Europa-Kommissionen her i Bruxelles de skinner, der skal lægges for, at vi i Europa kan udbygge vores energiunionen.  

For det første øger vi nu farten på den grønne omstilling. I øjeblikket er der flere års ventetid i hele Europa på at opføre vindmøller og solceller.

Det er hundredvis af gigawatt grøn og billig energi, der bare venter på at blive rullet ud til hundredvis af millioner af europæer. Der er altså et presserende behov for at accelerere udbygningen.

Tre centrale hovedproblemer

Et af hovedproblemerne er langsommelige godkendelsesprocesser. Derfor vil vi sætte yderligere tempo på blandt andet gennem en målrettet gennemgang af reglerne for tilladelser.  

Et andet helt afgørende fokusområde er det europæiske elnet. I dag udnytter vi langt fra det potentiale, der er i at dele strøm på tværs af grænser i Europa.

Faktisk er vi så dårlige til at bruge det elnet, vi har, at det svarer til, at vi har 100 motorveje ned gennem i Europa, men kun bruger 50 af dem. Det skaber trængsel. Samtidig vil vi i fremtiden få brug for 200 motorveje.

Derfor vil Kommissionen stå i spidsen for en langt tættere koordinering mellem medlemsstaterne, der skal få energien til at flyde lettere på tværs af landegrænserne. Nøglen til det er et større samarbejde på energimarkedet, om kriseberedskabet og udrulningen af et europæisk elnet. 

Et tredje aspekt er finansiering. Der er et akut behov for at skabe større forudsigelighed og sikkerhed om investeringer i grøn energi. Derfor vil vi efter dansk forbillede lancere en europæisk trepartsaftale for energi, der skal samle den offentlige sektor, udviklere, producenter af grøn energi og de store energiforbrugere i industrien.

Det skal øge fælles investeringer i elektrificering og igangsætte en modernisering af energiunionen. Med større forudsigelighed kan vi få mere vedvarende energi og dermed få energipriserne ned.  

Det skal også være lettere at indgå såkaldte fastprisaftaler, så man som kunde er beskyttet mod kortfristede udsving på energimarkederne. Det giver samtidig producenterne sikkerhed for, at de kan afsætte deres grønne strøm. 

Skab et europæisk energifællesskab

Vi skal udfase brugen af naturgas. Det er fuldstændig nødvendigt for at nå vores klimamål. Men mange steder i Europa er man stadig afhængig af naturgas i industrien og i boliger. Det er med til at holde priserne på energi oppe og er medvirkende til, at 47 millioner europæer har svært ved at betale varmeregningen.

Hvor vi engang var delt op af skyttegrave og jerntæpper, skal vi forbindes via elledninger, kabler og handel på tværs af grænser. 

Dan Jørgensen
EU-kommissær for energi og boliger

Mens vi arbejder målrettet på at sige farvel til naturgassen, vi vil skabe større stabilitet om gaspriserne. Vi vil skærpe beføjelserne til at sanktionere markedsmisbrug og øge konkurrencen. For eksempel ved at udnytte EU’s købekraft til at opnå bedre aftaler om import fra pålidelige leverandører.  

For næsten 70 år siden talte Walter Hallstein, den første formand for Europa-Kommissionen, om løftet om et forenet Europa. Han skitserede visionen om europæisk enhed i en verden med overvældende udfordringer:

”Hvis dette store foretagende skal lykkes, er det, vi har brug for, ikke blot intelligens, opfindsomhed og beslutsomhed, men frem for alt tiltro til os selv og en stærk, urokkelig vilje til at overleve.”  

Det er ord, der er værd at tage til sig i en tid, hvor verden, som vi kender den, er i opbrud. Huske os selv på at EU ikke blot har overlevet, men er blevet en succeshistorie gennem sammenhold. 

EU startede som Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Nu skal vi skabe et europæisk fællesskab af vindmøller, solceller og geotermiske generatorer.

Hvor vi engang var delt op af skyttegrave og jerntæpper, skal vi forbindes via elledninger, kabler og handel på tværs af grænser.  

Nu er tiden kommet til, at vi fuldfører det projekt, vi påbegyndte for 70 år siden. Til at bygge videre på vores styrke og frigøre energiunionens fulde potentiale. Det skal være det europæiske svar til en verden i opbrud.