Danmark bruger mere antibiotika end vores nabolande

Mens Sverige og Norge har knækket kurven, når det kommer til antibiotikaforbrug i sundhedsvæsenet, halter Danmark stadig et stykke efter.

Det viser tal fra Lif (Lægemiddelindustriforeningen), der har sammenlignet brugen af både smalspektrede og bredspektrede antibiotika i Danmark, Norge og Sverige.

For begge typer har Danmark stadig et højere forbrug end vores to nabolande. For de smalspektrede antibiotika er forbruget i Danmark dog faldet de seneste år og ligger nu næsten på niveau med Norge.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) peger på, at forskellen blandt andet kan skyldes, at man i Danmark behandler urinvejsinfektioner med en anden type bredspektret antibiotika end i Norge og Sverige.

"Det gør vi, fordi den er bedre og vurderes at bidrage mindre til resistensudvikling end andre typer. Desværre tæller den dobbelt i statistikkerne for bredspektret antibiotika. Vi skal stadig arbejde med at reducere brugen, og derfor er det også et af tre mål fra vores handlingsplan for antibiotika til mennesker," skriver Ellen Trane Nørby i et skriftligt svar til Altinget og tilføjer:

"Men når det er sagt, synes jeg også, det er værd at bemærke, at Danmark stadig ligger i top 10 i EU, når det kommer til at holde antibiotikaforbruget nede."

Danmark er nr. 10 på listen over de europæiske lande, der bruger mindst anbiotika, viser den seneste opgørelse fra EU-agenturet for forebyggelse og kontrol med sygdomme. Sverige og Norge kommer ind på henholdsvis 3.- og 8.-pladsen, mens Holland har det laveste forbrug pr. indbygger i Europa.

Artiklen fortsætter under grafen.

Lægemiddelindustri: Dansk tilgang bør være mere ambitiøs
Danmark fik i 2017 en ny handlingsplan for antibiotikaresistens. Men direktør i Lif Ida Sofie Jensen mener, at de danske myndigheder, regioner og læger med fordel kan drage inspiration fra de nationale handlingsplaner og indsatser i Sverige og Norge.

"Vi har ikke lige så ambitiøse mål i Danmark, og vores tilgang er ikke lige så struktureret som i Norge og Sverige,” siger Ida Sofie Jensen, der især efterspørger bedre overvågning og samkøring af data for at skabe viden om det danske antibiotikaforbrug:

"Vi mangler for eksempel analyser af, om der er bestemte sygdomme, der relaterer sig til vores antibiotikaforbrug."

Ida Sofie Jensen peger på, at det især er i praksissektoren, at der skal sættes ind, hvis antibiotikaforbruget i Danmark skal reduceres.

"Vi skal have de praktiserende læger med i en mere struktureret tilgang, for praksissektoren står for udskrivningen af 87 procent af al den antibiotika, der bruges på mennesker i Danmark," siger hun.

Lægeformand: Udviklingen er på rette kurs
I Dansk Selskab for Almen Medicin, hvis medlemmer især er alment praktiserende læger, mener formand Anders Beich, at der er en god udvikling i gang for at reducere forbruget af antibiotika.

Han hæfter sig ved, at kurven er knækket, når det kommer til smalspektrede antibiotika. Han peger samtidig på, at bredspektrede antibiotika i højere grad bliver brugt på hospitaler end i almen praksis.

Anders Beich fremhæver især bedre indsamling af viden om antibiotikaforbrug samt guidelines til de praktiserende læger som nogle af de indsatser, der har givet pote i almen praksis.

Men lægerne kan med fordel blive mere præcise med deres recepter:

"Der er en hel del recepter på antibiotika, hvor der bare står 'mod infektion'. Hvis vi bliver mere præcise med at koble diagnose til recept, vil vi også kunne lave bedre statistik. Det gælder både for hospitalslæger og for læger i almen praksis, at overvågningen kunne blive bedre, hvis vi ved, præcis hvilken type infektion der bliver behandlet,” siger Anders Beich.

Mere tid til syge børn
Skal Danmark reducere antibiotikaforbruget yderligere kræver det også indsatser, som ikke er af "ren lægelig karakter," mener Anders Beich. Han peger på, at et godt alternativ til antibiotika ofte er "watchful waiting", som kræver observation af den syge.

Det gælder både på plejehjem og hos småbørn med luftvejsinfektioner, hvor man ofte kan undlade antibiotika, hvis forældrene har tid og overskud til at holde øje med, hvordan sygdommen udvikler sig.

"Men der ligger vi lysår fra de andre lande, hvad angår retten til at være hjemme og holde øje med og passe på sine børn, når de er syge. Vi har én barns første sygedag, mens man for eksempel i Sverige har 120 sygedage pr. barn om året, hvor man kan bevare 80 procent af indtægten. Så der er forskellige betingelser for watchful waiting i forskellige lande," siger Anders Beich.

Læs alle Anders Beichs forslag til at nedsætte antibiotikaforbruget og Ellen Trane Nørbys svar på forslagene fra Lægemiddelindustrien i den fulde artikel på Altinget: Sundhed