Danmark sender kampfly og fregat til baltiske lande: "Det er vigtigt at sende et meget, meget klart signal til Rusland"

Situationen omkring Ukraine har i flere måneder været højspændt både sikkerhedspolitisk og på landjorden, efter at Rusland har sendt tusinder af ekstra soldater til landets grænse. Nu sender Danmark både kampfly og fregat.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Maja Hagedorn

En fregat, fire F-16 jagerfly og i alt 230 personer fra det danske forsvar skal fra midten af januar bidrage til NATO's opgaver i Baltikum.

Det oplyser forsvarsminister Trine Bramsen (S) i en pressemeddelelse efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn mandag.

Her var eneste punkt på dagsordenen en status på Ruslands styrkeopbygning i og omkring Ukraine.

Konkret udsender Danmark fregatten Peter Willemoes og fire F-16 kampfly til henholdsvis NATO's stående flådestyrke og til suverænitetshåndvævelse i Baltikum. Det sker for, at NATO har de nødvendige kapaciteter til rådighed til afskrækkelse i den nuværende sikkerhedspolitiske situation omkring Ukraine.

Det har regeringen besluttet efter rådføring med Det Udenrigspolitiske Nævn.

Det danske bidrag vil være under NATO's kommando, men vil have fokus på Baltikum.

Klart signal

Situationen har i flere måneder været højspændt både sikkerhedspolitisk og på landjorden, efter at russerne de seneste måneder har sendt tusindvis af ekstra soldater til landets grænse. 

Læs også

Samtidig har Rusland krævet, at NATO nægter at optage Ukraine eller andre forhenværende Sovjet-stater. Og at alliancen trækker samtlige NATO-styrker i det centrale og østlige Europa.

”Det er vigtigt at stå op for de værdier, vi tror på, og sende et meget, meget klart signal til Rusland, siger forsvarsministeren til TV 2.

Risiko for væbnet konflikt

Det konkrete bidrag er ifølge Trine Bramsen efterspurgt af NATO, som fredag holdt et hastemøde om situationen i Ukraine. Og her lød det fra den norske generalsekretær, Jens Stoltenberg, at der er ”en reel risiko for, at der kommer en ny væbnet konflikt i Europa”.

Bidragene kommer oven i hvad Danmark allerede stiller til NATO’s beredskaber. De fire F-16 kampfly tilbydes til Baltic Air Policing i tre måneder fra om få uger til og med marts. Flyenes opgave er at gennemføre suverænitetshævdelse over de baltiske lande, og er en opgave, som danske kampfly jævnligt har løst. 

Bidraget med fregatten Peter Willemoes, er til NATO’s stående flådestyrker, hvor Danmark ud over det allerede tilmeldte bidrag på tre måneder tilbyder en fregat i yderligere tre en halv måned.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Trine Bramsen

MF (S), fhv. forsvarsminister, transportminister og minister for ligestilling
cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 2007)

Jens Stoltenberg

Generalsekretær, Nato, fhv. statsminister, Norge
cand.oecon. (Oslo Uni. 1987)

0:000:00