Danner: Lad tvivlen komme børnene til gode

DEBAT: Det nye familieretssystem skal have særligt fokus på vold i forbindelse med skilsmisser, ellers risikerer vi at svigte både børnene og de voldsudsatte, skriver Lisbeth Jessen, direktør i Danner.

Af Lisbeth Jessen
Direktør i Danner

Alle har ret til et liv uden vold, også efter en skilsmisse. Derfor mener vi, at vold skal have særlig faglig opmærksomhed, når en familie skal skilles.

Som krisecenter og vidensaktør på socialområdet venter vi spændt på udbyttet af de politiske forhandlinger om et nyt system på skilsmisseområdet – og på, om hensynet til børn er prioriteret særligt, når der har været vold i forholdet.

En skilsmisse er ikke bare en proces mellem to voksne. Set fra vores perspektiv handler det i høj grad om børn og deres retskrav på at leve trygt uden at blive revet i begge arme samtidigt.

Særligt håber vi, at det nye familieretssystem, der forhandles om, tager højde for, at der i cirka ti procent af indkomne sager til Statsforvaltningen er gået vold forud, og disse sager derfor kalder på en særlig erkendelse af den udsathed, som børnene i voldsramte familier lever med.

Så sent som i sidste uge lancerede ligestillingsministeren sin nye handleplan om et styrket fokus på volden i nære relationer, herunder også den psykiske vold. Tak for den lydhørhed.

Volden negligeres
Det aktuelle fokus på vold kan forhåbentlig inspirere forhandlingsparterne til ikke ’blot’ at give vold en sekundær betydning som en del af et konfliktspor, der signalerer et delt ansvar for volden.

Voldsudøveren har altid et ansvar for at udøve vold. Er der er tale om gensidig vold, skal det naturligvis undersøges nærmere og sagsbehandles ud fra de præmisser.

Vi oplever, at det er både skamfuldt og tabubelagt for voldsudsatte kvinder at tale om den vold, de har været udsat for, og i særdeleshed er det skamfuldt for dem at fortælle om børnenes påvirkning af volden.

Frygten for ikke at blive troet på er stor.

Det betyder desværre ofte, at volden ender som ”påstand mod påstand” i skilsmissesager, og at volden i den efterfølgende sagsbehandling ikke bliver et tema, der undersøges selvstændigt og med voldsfaglige briller.

Ikke sjældent oplever vi, at den fysiske vold negligeres, for eksempel ved at et udsagn om kvælertag og en ægtefælles modstridende oplysninger medfører, at oplysningerne om volden reduceres til en beskrivelse af, at parret har samlivsproblemer og højt konfliktniveau.

Udsagnet om kvælertaget undersøges ikke og tillægges derfor ikke vægt og afgørende betydning i sagen.

Svigt ikke børnenes ret til at blive hørt
På samme måde bliver oplysninger om barnets påvirkning af volden ikke altid inddraget i dag, og dermed giver det ikke anledning til nærmere undersøgelse af for eksempel barnets relation til sine forældre og graden af tryghed.

Vi må ikke svigte børnenes ret til at blive hørt og taget alvorligt, heller ikke, når det handler om vold, som kan være svært at tale om, hvis man ikke er voldsfaglig. Børnene er dem, der lider størst skade, når der er vold i hjemmet, og derfor bør tvivlen altid komme børnene til gode.

Visitering af grønne, gule og røde sager benævnes i forslaget til det nye familieretssystem som visitationskategorier med udgangspunkt i sagens konfliktniveau. Vold er benævnt som ’røde sager’ med højt konfliktniveau, der medfører hurtigere sagsbehandling.

Vi er enige i hurtig sagsbehandling, men vold bør stå mere selvstændigt, og det må ikke gå ud over voldsfagligheden.

Det er vigtigt at understrege, at vold i nære relationer handler om kontrol og magt, hvor den ene part intentionelt udsætter den anden part for dominans og krænkelser af både fysisk og psykisk karakter, som gradvist nedbryder den voldsudsattes selvværd og handlekraft.

Hvis volden udelukkende forstås som en højkonflikt mellem forældrene og kun knyttes til deres samliv, er det problematisk. Vold kan have udviklet sig til at være et styrende element i familien, som ikke nødvendigvis stopper, fordi forældrenes samliv er slut, der kan nemlig være risiko for, at volden og kontrollen fortsætter gennem barnet og for eksempel i forbindelse med samvær.

Retssikkerheden skal styrkes
Sager med påstand om vold bør behandles med udgangspunkt i faglig viden, hvor volden og dens betydning i relationerne mellem forældrene og barnet undersøges, barnets behov og udsathed skal vurderes, så retten til at opnå en tryg tilværelse bliver det centrale.

Ved at undersøge volden fagligt vil det bidrage til at kunne belyse og behandle sagerne bedst muligt både juridisk og som et tema i undersøgelses- og vurderingsfasen og ikke mindst i en sikkerhedsvurdering forud for en afgørelse.

Sidste år udgav Vive en rapport vedrørende voldssager, som har en række vigtige anbefalinger om blandt andet altid at screene indkomne forældreansvarssager for vold og om, at voldsudsatte forældre tilbydes mulighed for ikke at mødes direkte med den anden forælder.

Hvis anbefalingerne følges, kan det være med til at forhindre, at den psykiske vold kan fortsætte i årevis.

Det må enhver ansvarlig politiker være interesseret i sker.

Børn har et helt liv foran sig, og vi har et særligt ansvar for at sikre, at den oplevede vold ikke kaster lange skygger ind i voksenlivet. Børn har ret til et liv uden vold.

Vi har sammen med Dansk Socialrådgiverforening sendt et brev til socialordførere med yderligere uddybning af ovenstående.

Vi håber herigennem, at det nye familieretssystem vil tage volden selvstændigt alvorligt ved at bestemme, at den skal undersøges nøje af personer med stor ekspertise inden for vold.

Derigennem styrker vi ikke alene barnets retssikkerhed, men også den voldsudsatte voksnes retssikkerhed.

Forrige artikel Debat: Togdriften er død i 2030 Debat: Togdriften er død i 2030 Næste artikel Socialpædagoger om ghettoudspil: For meget fokus på straf Socialpædagoger om ghettoudspil: For meget fokus på straf
Den pragmatiske socialist takker af

Den pragmatiske socialist takker af

INTERVIEW: SF's nestor Holger K. Nielsen siger farvel efter fire årtier i dansk politik, hvor han på kort tid gik fra at være folkehelt til hadeobjekt samt være en del af en tumultarisk regeringsdeltagelse, som han ikke har fortrudt og mener, SF bør gentage.