Overblik: Sådan ændres skilsmissesystemet

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) og regeringen har landet en nye bred aftale om et nyt skilsmissesystem med alle Folketingets partier.

Formålet med den nye aftale er skabe et samlet sytem, hvor barnet sættes i centrum.

Se, hvad den nye aftale betyder for fremtidens skilsmisser herunder.

Børneenheden
Der laves en ny formålsbestemmelse i forældreansvarsloven, der sikrer, at barnet vægtes over andet. Der skal være fokus på barnets trivsel gennem hele forløbet, og derfor oprettes en særlig børneenhed, som tager hånd om barnet og sørger for, at barnet altid har en voksen at snakke med eller spørge til råds, hvis barnet er ked af det eller har spørgsmål. I enheden er der også børnesagkyndige, der sørger for, at børnene bliver inddraget tidligt og så skånsomt som muligt.

Familieretshuset
Den ene del af det nye system er Familieretshuset. Den nye administrative myndighed er indgangen til systemet, og her screenes alle sager, hvorefter man visiteres til det rigtige sagsforløb. Her skal der behandles mange tusinde registreringssager og enkle sager, hvor uenigheden ikke er stor, og man mødes primært med konflikthåndtering eller rådgivning. Komplekse sager med store konflikter, hvor børnene er særligt udsatte, starter også i Familieretshuset og mødes af en grundig børne- og familiefaglig tilgang, hvor der også koordineres med kommunen.

Familieretten
Den anden del i det nye system er Familieretten. Den ligger i landets byretter, og her træffer en dommer afgørelse i komplekse sager, hvor konflikten er stor, og hvor der er andre problemer på spil samtidig som for eksempel vold eller misbrug. Familieretten vil også tage sig af en række af de sager, hvor der ikke kan findes en løsning i Familieretshuset. Domstolene er ankeinstans for alle sager.

Screening og de tre spor
Sagerne skal screenes, så den enkelte families behov mødes på den rigtige måde. Screeningen sker automatisk i forbindelse med ansøgningen, hvor svarene på en række spørgsmål viser, hvilke problemer og behov familien har.

- De enkle sager, hvor familien har så godt som ingen eller kun begrænset behov for involvering fra myndighederne, ryger i det grønne spor. De grønne sager udgør cirka 60.000 om året.

- De mindre enkle sager – de gule – er familier, som har behov for hjælp ved rådgivning til at dæmpe en konflikt, som endnu ikke er fastlåst. De gule sager udgør cirka 30.000 sager om året.

- De røde sager, som afgøres i Familieretten, er familier med behov for omfattende involvering af myndigheder for at sikre barnets trivsel. De røde sager udgør cirka 7.000 sager.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Grafik fra Børne- og Socialministeriet

Styrket samarbejde med kommunen
Samarbejdet med kommunen styrkes blandt andet ved en tæt koordineret indsats myndighederne imellem og hurtig udveksling af oplysninger. Det skal sikre en tværfaglig og helhedsorienteret indsats for familier med de tungeste sager. Herudover kan kommunen – i helt særlige situationer – selv indlede en sag i Familieretshuset som et alternativ til mere indgribende afgørelser i det sociale system.

Fuldbyrdelse af Familieretten
Familieretten skal fremover behandle de sager, hvor den ene forælder ikke vil efterleve myndighedernes afgørelse om for eksempel samvær eller forældremyndighed og derfor tilbageholder barnet (fuldbyrdelse af afgørelser og aftaler). Retten får mulighed for at sende en sag tilbage til ny behandling i Familieretshuset, og fremover er det helt klart, at tvangsbøder fastsættes under hensyn til forælderens indkomst, og at de skal kunne mærkes.

Det bliver også muligt kortvarigt at frihedsberøve en forælder, der tilbageholder sit barn, så barnet kan blive hentet af den anden forælder, for på den måde at skabe en mere rolig og normal afhentningssituation.

Refleksionsperiode
Der indføres af hensyn til børnene en refleksionsperiode på tre måneder for ægtefæller med børn, som er enige om at blive skilt. I refleksionsperioden tilbydes forældrene og barnet rådgivning, ligesom der vil være et tilbud om en målrettet rådgivnings- og afklaringssamtale, der skal give forældrene viden om bruddets betydning for barnet og den bedste måde at støtte barnet på i situationen. Samtidig skal forældrene gennemføre et digitalt forløb, som ligeledes skal give viden blandt andet om barnets reaktion i brudsituationen, så forældrene bedst muligt kan støtte det.

Tilbuddet om en målrettet samtale gives også til ugifte forældrepar med fællesbørn, der bryder med hinanden.

Ligeværdigt forældreskab
Enige forældre får fremover mulighed for at dele barnets bopæl mellem sig, så barnet har bopæl hos dem begge. Samtidig skal forældre med fælles forældremyndighed fremover i udgangspunktet modtage halvdelen af børne- og ungeydelsen hver. Samtidig igangsættes en analyse af delte børnefamiliers økonomi, som skal belyse reglerne om børnebidrag og reglerne om offentlige tilskud til barnet.

Lovforslaget fremsættes i efteråret 2018, og det nye familieretlige system træder i kraft 1. april 2019.

Kilde: Børne- og Socialministeriet