Dansk Erhverv: Hvor er din evidens for unge drenges “slacker-mentalitet”, Egander?

Det er mændenes egen skyld! Det er flere debattørers svar på Dansk Erhvervs analyse, der viser, at drengene halter gevaldigt efter pigerne på de gymnasiale uddannelser.

Det er et synspunkt, der savner evidens – og det er netop evidens, vi efterspørger. Vi ønsker et uddannelsessystem, hvor alle opnår deres fulde potentiale – uanset køn.

Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Det er det første nationale mål for den danske folkeskole.

Intelligensmæssigt er drenge og piger nogenlunde lige kloge, når drengene så halter bagefter pigerne, er det vel rimeligt at sige, at folkeskolen ikke lever op til netop dette nationale mål. Drengene bliver ikke så dygtige, som de kan.

Hvor er evidensen for ‘slacker-mentaliteten’? 

Christian Egander Skov skriver i Altinget 8. august, at drengene er ofrer for deres egen slacker-mentalitet. Han bygger en hel analyse op om netop det synspunkt. Evidensen for synspunktet: “Det er velkendt for enhver, der har prøvet at undervise.” Men hvad siger forskningen?

Måske er det ikke bare dovenskab.

Mads Eriksen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv

Regeringen har netop nedsat en ekspertgruppe, der skal se på problemstillingen. Modsat det skråsikre udsagn fra Egander Skov, står der følgende i deres rapport: ’Forskningen kan ikke give et klart svar på årsagerne til det faglige gab.’ 

Dansk Erhvervs analyse viser, at pigerne på de gymnasiale uddannelser fik et snit på 6,6 i 2005 mod 6,4 for mændene. I 2021 fik kvinderne et snit på 7,8, mens mændene måtte nøjes med 7,0. Forskellen er således firedoblet fra 0,2 karakterpoint til hele 0,8 karakterpoint.

Jeg har måttet forholde mig til et hav af mavefornemmelsessvar om drengenes manglende arbejdsindsats og biologiske ulemper i debatten om vores undersøgelse.

Hvis årsagen til kønsforskellene skulle være biologiske, så vil jeg gerne vide, om drengene var mindre ’vildbasser med krudt i røven’ i 2005? For selv de mest inkarnerede frontkæmpere for biologiske forklaringer må det vel være interessant at undersøge, hvorfor forskellene udvikler sig så markant?

Hvis jeg skal give Egander Skov en smule knage af evidens at hænge sin hat på, så står der i Børne- og Undervisningsministeriets rapport, at drenge ifølge PISA bruger en time mindre på skolearbejde om ugen end piger. Men igen, konkluderer de videre, at det ikke kan forklare hele forskellen.

I stedet for at lade mavefornemmelserne skyde på drengenes ’slacker-mentalitet’ var det ikke en ide at undersøge årsagerne til de omfattende forskelle?

Forskelle kan skyldes undervisningsformen

Det er vel næppe givet af højere magter, at den nuværende undervisningsform er den eneste rette. Burde vi ikke undersøge, hvilke tiltag der kunne motivere drengene til også at stå på tær?

Alle skal blive så dygtige som de kan.

Mads Eriksen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv

Ane Qvortrup, der er professor i uddannelsesvidenskab på SDU, skriver i Fyns Amts Avis: “Drengene oplever i mindre grad end piger, at de kan bruge evalueringen til at lære noget, og de oplever i mindre grad end piger, at de kan bruge evalueringen til at forbedre deres indsats i undervisningen.”

Det betyder – som hun skriver – jo ikke, at vi skal holde op med at evaluere. Det betyder, at vi skal være nysgerrige på, hvordan vi kan vi kan gøre evalueringen mere relevant for drengene.

Videre viser karaktererne, at det betyder meget for kønsforskellen, hvilken form for vurdering der er tale om. Ved de skriftlige prøvekarakterer er der således kun 0,3 karakterpoints forskel mellem drenge og piger.

Måske er det ikke bare dovenskab, men også undervisnings- og afprøvningsformer, der står bag de omfattende forskelle mellem kønnene.

Drengenes potentiale skal løftes

Bundlinjen er, at pigerne rykker voldsomt fra drengene i uddannelsessystemet, og deres endelige uddannelse forventes også at være radikalt forskellige.

Undervisningsministeriet laver en såkaldt profilmodel, der viser de 15-åriges forventede uddannelsesniveau, når de fylder 40 år.