Dansk fagbevægelse bekymret over forslaget om europæisk mindsteløn: Skråplan og "traktatbrud"

MINDSTELØN: Kommissionens forsikringer om at værne om den danske model preller af på arbejdsmarkedets parter. Nu håber fagbevægelsen på, at en konkret paragraf kan spænde ben for direktivet om europæisk mindsteløn.

Formand for Dansk Metal, Claus Jensen, kalder Kommissionens forslag til direktiv om mindsteløn for "traktatbrud". Men ifølge EU's Beskæftigelseskommissær, Nicolas Schmit, rummer forslaget ingen problemer i forhold til den danske model. 
Formand for Dansk Metal, Claus Jensen, kalder Kommissionens forslag til direktiv om mindsteløn for "traktatbrud". Men ifølge EU's Beskæftigelseskommissær, Nicolas Schmit, rummer forslaget ingen problemer i forhold til den danske model. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Selv om EU-Kommissionen efter eget udsagn har gjort sig umage for at imødekomme de danske bekymringer, giver onsdagens forslag om europæisk mindsteløn fortsat anledning til dybe panderynker blandt arbejdsmarkedets parter.

"Det er ingen garanti for, at vi kan fastholde den model, som har gjort det muligt at regulere arbejdsforhold gennem 100 år uden politisk indblanding. Vi er alvorligt bekymret for, at kommissionens forslag vil føre til politisk indblanding på arbejdsmarkedet. Og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at det ikke kommer til at ske," siger direktør for Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad.

Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Bente Sorgenfrey, ser det som et farligt skråplan, at kommissionen nu fremsætter et direktiv om løn.

"Vi mener ikke, at der er garantier i forslaget, som betrygger os i forhold til, at EU-domstolene ikke skulle kunne komme ind og dømme os til at indføre en mindsteløn i Danmark," siger hun.

Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

"Når du først har lavet et direktiv, kan du også ændre i et direktiv. Dels skal direktivet jo også til behandling ovre i parlamentet, og vi ved jo ikke, hvordan de vil forholde sig til de gode intentioner, som Nicolas Schmit (EU's beskæftigelseskommissær, red.) siger, han har. Dels kan man justere i det, når først man har et direktiv," siger Sorgenfrey.

Fagbevægelsen: Farligt skråplan
I Kommissionens forslag er de seks lande, der ligesom Danmark har kollektive aftalemodeller, i vid udstrækning undtaget for kravene til mindsteløn.

Læs også

Men det er altså ikke nok til at gøre hverken arbejdsgiverforeninger eller fagbevægelsen i Danmark trygge.

I fagbevægelsen er derfor nu store forhåbninger om, at en paragraf i Lissabontraktaten - paragraf 153 stykke fem - kan bruges til at spænde ben for mindsteløns-direktivet.

Paragraffen beskriver, hvordan EU kan støtte medlemslandenes indsats i forhold til arbejdsvilkår, arbejdsmiljø og lønmodtagerbeskyttelse, men slår samtidig fast, at bestemmelserne ikke gælder for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout.

Det sidste blev ved traktatens indgåelse i 2007 tilføjet efter ønske fra Danmark og Sverige.

"Det er jo vores ret til at have vores egen samfundsmodel, som blev stadfæstet med Lissbon-traktaten, og det er jo sådan set det, man prøver at snyde sig ud af nu. Og det synes jeg ikke er kønt," siger formand for Dansk Metal, Claus Jensen.

Dansk Metal truer med folkeafstemning
Metal-formanden tøver ikke med at kalde direktivet for "traktatbrud", og mener derfor, at Danmark og Sverige kan nedlægge veto.

Men hvis den juridiske tjeneste ikke vil anerkende, at mindstelønsdirektivet er en traktatændring, må sagen føres ved den europæiske domstol - og i yderste konsekvens udløse en dansk folkeafstemning om fortsat dansk medlemskab af EU, mener Claus Jensen.

I den fulde artikel på Altinget Arbejdsmarkedet kan du også se regeringens reaktion på Kommissionens udspil. 

Dokumentation

Det foreslår EU-Kommissionen:
Det nye forslag skal sikre, at mindstelønninger er sat på et niveau, der er til at leve for, og at de dækker alle i de lande, som har en lovbestemt mindsteløn, så der ikke er huller i systemerne.

Der er nogle regler i udspillet, der gælder alle 27 EU-lande, og nogle, som Danmark og de fem andre lande, der ikke har en lovbestemt mindsteløn, er undtaget for.

For alle gælder, at de skal:

  • Fremme kollektivaftaler, så så mange som muligt er dækket af overenskomster. Hvis mindre end 70 procent er dækket, skal landet lave en handlingsplan for, hvordan det vil øge inddragelsen af arbejdsmarkedets parter.
  • Forstærke overvågning af lønudvikling og graden af overenskomstdækning og årligt indrapportere tallene til Kommissionen.
  • Sørge for, at der blandt andet er krav i offentlige udbud om ordentlige lønforhold og sikre adgang til effektiv tvistbilæggelse, hvis en ansat for eksempel mener, at vedkommende er underbetalt.

For de 21 lande med en mindsteløn gælder, at de skal:

  • Sætte kriterier for, hvad der er en dækkende minimumsløn, og opdatere mindstelønnen regelmæssigt.
  • Begrænse antallet af grupper, der ikke er dækket af en mindsteløn.
  • Sikre inddragelse af arbejdsmarkedets parter, når mindstelønnen fastsættes.
  • Øge kontrollen med, om mindstelønnen bliver overholdt.

Læs hele forslaget her


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bente Sorgenfrey

fhv. næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), vicepræsident, i den europæiske fagbevægelse ETUC, næstformand, Europabevægelsen, næstformand Professionshøjskolen Absalon
pædagog (Frøbel Højskolen 1978)

Claus Jensen

Forbundsformand, Dansk Metal, formand, CO-industri, bestyrelsesformand, Arbejdernes Landsbank, formand, Industriansatte i Norden, forretningsudvalgsmedlem, FH
plade- og konstruktionssmed (Odense Staalskibsværft 1985)

Jacob Holbraad

Administrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening, afgående bestyrelsesformand, PFA Pension (31/3-2024)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1996)

0:000:00