Dansk fagbevægelse bekymret over forslaget om europæisk mindsteløn: Skråplan og "traktatbrud"

MINDSTELØN: Kommissionens forsikringer om at værne om den danske model preller af på arbejdsmarkedets parter. Nu håber fagbevægelsen på, at en konkret paragraf kan spænde ben for direktivet om europæisk mindsteløn.

Selv om EU-Kommissionen efter eget udsagn har gjort sig umage for at imødekomme de danske bekymringer, giver onsdagens forslag om europæisk mindsteløn fortsat anledning til dybe panderynker blandt arbejdsmarkedets parter.

"Det er ingen garanti for, at vi kan fastholde den model, som har gjort det muligt at regulere arbejdsforhold gennem 100 år uden politisk indblanding. Vi er alvorligt bekymret for, at kommissionens forslag vil føre til politisk indblanding på arbejdsmarkedet. Og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at det ikke kommer til at ske," siger direktør for Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad.

Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Bente Sorgenfrey, ser det som et farligt skråplan, at kommissionen nu fremsætter et direktiv om løn.

"Vi mener ikke, at der er garantier i forslaget, som betrygger os i forhold til, at EU-domstolene ikke skulle kunne komme ind og dømme os til at indføre en mindsteløn i Danmark," siger hun.

"Når du først har lavet et direktiv, kan du også ændre i et direktiv. Dels skal direktivet jo også til behandling ovre i parlamentet, og vi ved jo ikke, hvordan de vil forholde sig til de gode intentioner, som Nicolas Schmit (EU's beskæftigelseskommissær, red.) siger, han har. Dels kan man justere i det, når først man har et direktiv," siger Sorgenfrey.

Fagbevægelsen: Farligt skråplan
I Kommissionens forslag er de seks lande, der ligesom Danmark har kollektive aftalemodeller, i vid udstrækning undtaget for kravene til mindsteløn.

Men det er altså ikke nok til at gøre hverken arbejdsgiverforeninger eller fagbevægelsen i Danmark trygge.

I fagbevægelsen er derfor nu store forhåbninger om, at en paragraf i Lissabontraktaten - paragraf 153 stykke fem - kan bruges til at spænde ben for mindsteløns-direktivet.

Paragraffen beskriver, hvordan EU kan støtte medlemslandenes indsats i forhold til arbejdsvilkår, arbejdsmiljø og lønmodtagerbeskyttelse, men slår samtidig fast, at bestemmelserne ikke gælder for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout.

Det sidste blev ved traktatens indgåelse i 2007 tilføjet efter ønske fra Danmark og Sverige.

"Det er jo vores ret til at have vores egen samfundsmodel, som blev stadfæstet med Lissbon-traktaten, og det er jo sådan set det, man prøver at snyde sig ud af nu. Og det synes jeg ikke er kønt," siger formand for Dansk Metal, Claus Jensen.

Dansk Metal truer med folkeafstemning
Metal-formanden tøver ikke med at kalde direktivet for "traktatbrud", og mener derfor, at Danmark og Sverige kan nedlægge veto.

Men hvis den juridiske tjeneste ikke vil anerkende, at mindstelønsdirektivet er en traktatændring, må sagen føres ved den europæiske domstol - og i yderste konsekvens udløse en dansk folkeafstemning om fortsat dansk medlemskab af EU, mener Claus Jensen.

I den fulde artikel på Altinget Arbejdsmarkedet kan du også se regeringens reaktion på Kommissionens udspil. 

Forrige artikel Rosenkrantz-Theil peger på Sophie Hæstorp som spids i København Rosenkrantz-Theil peger på Sophie Hæstorp som spids i København Næste artikel Hæstorp melder sig på banen i København: Jeg er kandidat Hæstorp melder sig på banen i København: Jeg er kandidat
Konsulentbesparelser dræner puljer til socialt udsatte

Konsulentbesparelser dræner puljer til socialt udsatte

PENGEJAGT: Beskæftigelsesministeriet skal spare 52 millioner på konsulenter, og vil hente en del af pengene i satspuljebevillinger til socialt udsatte. "Kreativiteten er voldsomt stor," lyder kritikken fra blå blok.