
Fitnesscentrenes brancheorganisation, Dansk Fitness & Helse Organisation, får 1. september ny branchedirektør, og der er tale om Danna Corke. Det oplyser organisationen i en pressemeddelelse.
Danna Corke er uddannet jurist og har mange års erfaring som direktør inden for service-, restaurations- og hospitalitybranchen.
Hun overtager fra Morten Brustad, som stoppede i forbindelse med organisationens årsmøde og generalforsamling i maj 2025.
Om sin ansættelse siger Corke:
“Jeg glæder mig til at starte som branchedirektør i DFHO og til at lære medlemmerne at kende. Som jurist og leder med mange års erfaring fra service- og hospitalitybranchen brænder jeg for at udvikle organisationer og skabe stærke fællesskaber.”
Hun fortsætter:
“Motion og udfordringer har altid været en del af mit liv – fra fjeldmaraton og nonstop ørkenløb til krydsning af Grønlands indlandsis – og jeg henter energi og inspiration fra de oplevelser.”
Begejstret er ligeledes bestyrelsesformand Jens Kramer Mikkelsen:
“Vi er meget glade for at kunne byde Danna Corke velkommen som ny branchedirektør. Med hendes energi og strategiske blik får vi en stærk drivkraft, der kan samle branchen og styrke DFHO’s rolle i den offentlige debat.”
Indsigt
- Glem svin og drikkevand. Her er de tre vigtigste opgaver for en ny regering
- Blev toppolitiker på afbud. Nu står han klar til at udfordre ny regering om kommunernes finanslov
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Borgernes Partis barnagtige kollaps afslører en større sandhed om fløjpartierne











































