Dansk formandskab i EU i sigte: Udenrigsministeriet forbereder embedsværket på en “intens” og “uforlignelig oplevelse”

Stor arbejdsbyrde

Men det er også en krævende opgave, der kræver meget forberedelse og suger mange timer ud af døgnet, lyder det samstemmende fra de fire.

“Arbejdsbyrden under formandskabet er høj, men det skal den også være. Det skal selvfølgelig forventningsafstemmes derhjemme, hvis man skal have ægtefælle og børn med. Det kan ikke nytte noget, hvis man tror, man kommer hjem klokken 16,” fortæller Mette Grolleman, senior vice president i lobbyistfirmaet FleishmanHillard i Bruxelles.

Et EU-formandskab er da også en stor opgave for Danmark - og for dansk embedsværk.

Tallene taler for sig selv. 

Vi sad og grinede, fordi normalt ville vi have stemt imod det kompromis, vi havde lavet. Det var fuldstændig imod danske interesser.

Jesper Wulff Pedersen
Kontorchef, Fødevareministeriet

Et formandskab indebærer typisk omkring 40 ministermøder, cirka 50-70 møder i Coreper og op til 2.000 forberedende møder for ikke at tale om de cirka 100 trilogmøder med Europa-Parlamentet, man kan vente sig.

Dertil kommer forventeligt blandt andet tre højniveaumøder i København, hvor både EU-Parlamentet, Kommissionen og international presse deltager.

Lærerige forhandlinger

De fire tidligere formænd har gode historier med om forhandlinger om alt fra roaming til regnskab, csr, arveret, regler for sprængstof og finansielle tjenesteydelser.

“Der er en kompleksitet i at kunne få ting til at flyve, når man sidder i en Bruxelles-sammenhæng, som er anderledes end det indenrigspolitiske, vi er ude for herhjemme. Det her mangefacetterede spil, der foregår, var faktisk noget af det, der var allermest lærerigt for mig,” fortæller Anne-Mette Lyhne Jensen, der i dag er afdelingschef i Justitsministeriet. 
 
Der er de forskellige holdninger blandt parlamentarikere og medlemslande, men pludselig kan man også stå overfor benspænd på grund af indenrigspolitiske forhold i de enkelte lande.

Som Polen, der i 2012 ikke var stor tilhænger af at regulere, hvor meget gødning, man må sælge, på grund af de mange hobbylandmænd i landet, fortæller Anne-Mette Lyhne Jensen.

“Det er et fascinerende spil, uanset hvad man forhandler,” lyder det også fra Mette Grolleman.

Kompromis om fødevarer

Kontorchef i Fødevareministeriet Jesper Wulff Pedersen oplevede for eksempel at blive en del af en ophedet diskussion om støtteordninger til bananer, og så prøvede han i en aftale om geografiske betegnelser på fødevarer at måtte lægge danske særinteresser til side.

“Jeg kan huske, at en kollega og jeg var enormt begejstrede for at lande et kompromis om geografiske betegnelser på fødevarer. Vi sad og grinede, fordi normalt ville vi have stemt imod det kompromis, vi havde lavet. Det var fuldstændig imod danske interesser,” fortæller Jesper Wulff Pedersen. 

Det har tjent min karriere rigtig fint, at jeg kan min EU. Sådan et formandskab er EU på speed, og så kan du din EU.

Brian Wessel
Afdelingschef, Erhvervsministeriet

Men det var lykkedes at finde et kompromis mellem de dengang 28 lande og så EU-Parlamentet og Kommissionen.

"Og vi havde kørt Kommissionen over, så det var en rigtig god forhandling og rigtig sjovt," fortæller Jesper Wulff Pedersen med et glimt i øjet.

EU som aktør i 2025

Fra talerstolen taler Jeppe Tranholm-Mikkelsen sig ind i, hvordan verden kan tænkes at se ud i 2025, selv om det kan være “hasarderet” at spå om i dag, når man kan se, "hvor hastigt udviklingen har været bare de seneste måneder".

“Men en ting tror jeg er givet, og det er, at på det tidspunkt vil EU være mindst lige så vigtigt for både udviklingen i Danmark og Europa og for den sags skyld også i relation til resten af verden, som det er i dag. Vi har set, at EU har påtaget sig en stadig større rolle de allerseneste år i relation til Covid-19, men også nu i relation til Ukraine-krisen,” siger departementschefen.

Jeppe Tranholm-Mikkelsen fortæller, hvordan han på tæt hold i EU har mærket, hvordan der aldrig nogensinde før har været så tæt et samarbejde mellem EU og USA, som under Ukraine-krisen, “fordi EU i stigende grad er blevet en geopolitisk aktør”.

Og her tænker departementschefen ikke kun på udenrigspolitik og sikkerhedspolitik, da en lang række sektorområder såsom energipolitik, digital infrastruktur og transport i dag anskues mere i et geopolitisk perspektiv, end det er sket før.

“Hvis jeg skulle gætte i dag, så ville det være, at også i 2025 vil det være en væsentlig del af den dagsorden, vi står overfor, og noget af det, der vil være med til at gøre, at formandskabet også indholdsmæssigt vil være både vigtigt og interessant at være en del af,” lyder det fra Jeppe Tranholm-Mikkelsen, der derfor gentager sin opfordring til at engagere sig i det næste formandskab.

“Jeg håber, at rigtig mange af jer på den ene eller anden måde vil gribe den chance, som et formandskab er.”