Dansk formandskab i EU i sigte: Udenrigsministeriet forbereder embedsværket på en “intens” og “uforlignelig oplevelse”

Danmark får i 2025 formandskabet for EU, og det indebærer mange arbejdstimer og væsentlige opgaver for den danske centraladministration. Udenrigsministeriet kickstartede på et arrangement forberedelserne på embedsmandsplan. Altinget var med.

Placeholder image
I marts 2022 blev Jeppe Tranholm-Mikkelsen udpeget som ny departementschef i Udenrigsministeriet. Han kom fra en stilling som generalsekretær for EU-Rådet.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

“Jeg tror, I har truffet det rigtige valg ved at komme her i dag. Jeg er sikker på, I ikke fortryder det.”

Udenrigsministeriets departementschef, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, skuer ud over salen i Eigtveds Pakhus beliggende centralt i København.

Her afholdt Udenrigsministeriet i uge 24 arrangementet 'Det danske formandskab kalder på dig' med mere end 240 tilmeldte på tværs af ministerier.

“Et EU-formandskab er en helt særlig ting. Det er en uforlignelig oplevelse, og med 27 medlemslande er det jo ikke noget, der sker hver dag. Der går cirka 13 ½ år imellem, så det er med at springe på, når chancen er der,” lyder det også fra Jeppe Tranholm-Mikkelsen.

Danmark får formandskabet i EU i andet halvår af 2025.

I første omgang skal Udenrigsministeriet have arbejdsgruppeformænd på plads til at sidde for bordenden i Rådets mere end 150 forberedende rådsorganer fra højt embedsmandsniveau til specialiserede arbejdsgrupper og komiteer.

“Nogle vil måske mene, det er meget tidligt. Der er stadigvæk et par år til, men vores erfaring er, at et formandskab skal planlægges i god tid, hvis det skal fungere godt. Det har vi gjort før med held,” forklarer europapolitisk direktør Carsten Grønbech-Jensen. 

Et EU-formandskab er en helt særlig ting. Det er en uforlignelig oplevelse.

Jeppe Tranholm-Mikkelsen, Departementschef, Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet prioriterer i starten at få styr på ressourcer, fysiske rammer og personale.

De første formænd skal udsendes til EU-repræsentationen i Bruxelles allerede til næste sommer. De resterende forstærkninger skal afsted i sommeren 2024.

"Så vi er bestemt ikke for tidligt på den,” konstaterer Carsten Grønbech-Jensen.

Ansvar, netværk og EU-viden

Det er det første informationsmøde om formandskabet, som Udenrigsministeriet kommer til at holde, og der er inviteret fire oplægsholdere, som selv prøvede kræfter med at være formand for en arbejdsgruppe under det seneste danske formandskab i 2012.

Heriblandt Brian Wessel, afdelingschef i Erhvervsministeriet, der sætter nogle ord på, hvorfor det er en spændende opgave at påtage sig.

“Det er i virkeligheden ansvar. Der er et øjeblik, hvor det er dig og os, der har ansvaret. Det giver uanede muligheder. Det er også det, der giver fællesskabsfølelsen, gør det sjovt, intenst og så spændende at arbejde med,” fortæller han.

Samtidig er det en arbejdserfaring, der giver meget igen, lyder det fra Brian Wessel.

“Det har tjent min karriere rigtig fint, at jeg kan min EU. Sådan et formandskab er EU på speed, og så kan du din EU. Du har skabt dit netværk. Du ved, hvad det handler om og kan se, hvad der foregår bagved. Du læser spillet. Du kan alt det der. Det betyder noget,” fortæller Brian Wessel. 

Læs også

Stor arbejdsbyrde

Men det er også en krævende opgave, der kræver meget forberedelse og suger mange timer ud af døgnet, lyder det samstemmende fra de fire.

“Arbejdsbyrden under formandskabet er høj, men det skal den også være. Det skal selvfølgelig forventningsafstemmes derhjemme, hvis man skal have ægtefælle og børn med. Det kan ikke nytte noget, hvis man tror, man kommer hjem klokken 16,” fortæller Mette Grolleman, senior vice president i lobbyistfirmaet FleishmanHillard i Bruxelles.

Et EU-formandskab er da også en stor opgave for Danmark - og for dansk embedsværk.

Tallene taler for sig selv. 

Vi sad og grinede, fordi normalt ville vi have stemt imod det kompromis, vi havde lavet. Det var fuldstændig imod danske interesser.

Jesper Wulff Pedersen, Kontorchef, Fødevareministeriet

Et formandskab indebærer typisk omkring 40 ministermøder, cirka 50-70 møder i Coreper og op til 2.000 forberedende møder for ikke at tale om de cirka 100 trilogmøder med Europa-Parlamentet, man kan vente sig.

Dertil kommer forventeligt blandt andet tre højniveaumøder i København, hvor både EU-Parlamentet, Kommissionen og international presse deltager.

Lærerige forhandlinger

De fire tidligere formænd har gode historier med om forhandlinger om alt fra roaming til regnskab, csr, arveret, regler for sprængstof og finansielle tjenesteydelser.

“Der er en kompleksitet i at kunne få ting til at flyve, når man sidder i en Bruxelles-sammenhæng, som er anderledes end det indenrigspolitiske, vi er ude for herhjemme. Det her mangefacetterede spil, der foregår, var faktisk noget af det, der var allermest lærerigt for mig,” fortæller Anne-Mette Lyhne Jensen, der i dag er afdelingschef i Justitsministeriet. 
 
Der er de forskellige holdninger blandt parlamentarikere og medlemslande, men pludselig kan man også stå overfor benspænd på grund af indenrigspolitiske forhold i de enkelte lande.

Som Polen, der i 2012 ikke var stor tilhænger af at regulere, hvor meget gødning, man må sælge, på grund af de mange hobbylandmænd i landet, fortæller Anne-Mette Lyhne Jensen.

“Det er et fascinerende spil, uanset hvad man forhandler,” lyder det også fra Mette Grolleman.

Kompromis om fødevarer

Kontorchef i Fødevareministeriet Jesper Wulff Pedersen oplevede for eksempel at blive en del af en ophedet diskussion om støtteordninger til bananer, og så prøvede han i en aftale om geografiske betegnelser på fødevarer at måtte lægge danske særinteresser til side.

“Jeg kan huske, at en kollega og jeg var enormt begejstrede for at lande et kompromis om geografiske betegnelser på fødevarer. Vi sad og grinede, fordi normalt ville vi have stemt imod det kompromis, vi havde lavet. Det var fuldstændig imod danske interesser,” fortæller Jesper Wulff Pedersen. 

Det har tjent min karriere rigtig fint, at jeg kan min EU. Sådan et formandskab er EU på speed, og så kan du din EU.

Brian Wessel, Afdelingschef, Erhvervsministeriet

Men det var lykkedes at finde et kompromis mellem de dengang 28 lande og så EU-Parlamentet og Kommissionen.

"Og vi havde kørt Kommissionen over, så det var en rigtig god forhandling og rigtig sjovt," fortæller Jesper Wulff Pedersen med et glimt i øjet.

EU som aktør i 2025

Fra talerstolen taler Jeppe Tranholm-Mikkelsen sig ind i, hvordan verden kan tænkes at se ud i 2025, selv om det kan være “hasarderet” at spå om i dag, når man kan se, "hvor hastigt udviklingen har været bare de seneste måneder".

“Men en ting tror jeg er givet, og det er, at på det tidspunkt vil EU være mindst lige så vigtigt for både udviklingen i Danmark og Europa og for den sags skyld også i relation til resten af verden, som det er i dag. Vi har set, at EU har påtaget sig en stadig større rolle de allerseneste år i relation til Covid-19, men også nu i relation til Ukraine-krisen,” siger departementschefen.

Jeppe Tranholm-Mikkelsen fortæller, hvordan han på tæt hold i EU har mærket, hvordan der aldrig nogensinde før har været så tæt et samarbejde mellem EU og USA, som under Ukraine-krisen, “fordi EU i stigende grad er blevet en geopolitisk aktør”.

Og her tænker departementschefen ikke kun på udenrigspolitik og sikkerhedspolitik, da en lang række sektorområder såsom energipolitik, digital infrastruktur og transport i dag anskues mere i et geopolitisk perspektiv, end det er sket før.

“Hvis jeg skulle gætte i dag, så ville det være, at også i 2025 vil det være en væsentlig del af den dagsorden, vi står overfor, og noget af det, der vil være med til at gøre, at formandskabet også indholdsmæssigt vil være både vigtigt og interessant at være en del af,” lyder det fra Jeppe Tranholm-Mikkelsen, der derfor gentager sin opfordring til at engagere sig i det næste formandskab.

“Jeg håber, at rigtig mange af jer på den ene eller anden måde vil gribe den chance, som et formandskab er.” 

Omtalte personer

Jeppe Tranholm-Mikkelsen

Departementschef, Udenrigsministeriet
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1992), msc i internationale relationer (London 1990)

Brian Adrian Wessel

Erhvervsjuridisk direktør, Erhvervsministeriet
cand.jur. (Københavns Uni. 2001)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser