Debat

Dansk Psykiatrisk Selskab: Bekymrende, at Folketinget debatterer psykiatri ud fra forkerte forestillinger

Psykiske sygdomme er en kombination af biologiske, psykologiske og sociale faktorer, men i en folketingsdebat blev den forståelse udfordret. I psykiatrien har vi imidlertid ikke brug for nye retninger, men for indsatser og investeringer, skriver Lene Høgh.

Den langsigtede retning for psykiatrien skal fortsat bygge
på den bio-psyko-sociale model. Vi har derfor ikke brug for en ny retning eller
model, men for nye tiltag, indsatser og investeringer, skriver Lene Høgh
Den langsigtede retning for psykiatrien skal fortsat bygge på den bio-psyko-sociale model. Vi har derfor ikke brug for en ny retning eller model, men for nye tiltag, indsatser og investeringer, skriver Lene Høgh Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Psykiatriordfører Trine Torp fra SF anfører i en folketingsdebat 3. december, at psykiatrien er biomedicinsk, og at der efterspørges et nyt syn på psykiske lidelser.

Den forståelse af psykiatrien, som her kommer til udtryk, vækker bekymring og undren i Dansk Psykiatrisk Selskab, idet vi i psykiatrien slet ikke, som det anføres, arbejder ud fra en biomedicinsk model. Vi arbejder ud fra en bio-psyko-social model, hvilket er noget ganske andet.

I den bio-psyko-sociale model ses sygdom (og sundhed) som en kombination af både biologiske, psykologiske og sociale faktorer, hvor forskellige komponenter gensidigt påvirker hinanden. Modellen muliggør en helhedsforståelse af sygdom og sundhed, hvor der tages højde for både det biologiske, individuelle og sociale.

Når vi i psykiatrien taler om udredning, diagnosticering og behandling, er det ud fra den bio-psyko-sociale model, hvor psykologiske, sociale og biologiske faktorer integreres i en helhedsorienteret forståelse af det individuelle menneske. Den bio-psyko-sociale model bruges altså både, når der udredes, når der stilles diagnoser, og når der planlægges behandling.

Tværfaglighed i psykiatrien

Alt for mange patienter bliver mangelfuldt udredt og behandlet i dag på grund af for få ressourcer og kompetencer.

Lene Høgh, næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab

Vi har i psykiatrien brug for at kunne foretage udredninger, som i tilstrækkelig grad afdækker sociale, psykologiske, psykopatologiske og somatiske forhold, da det er grundlaget for, at vi kan lave individuelt tilrettelagte behandlinger af høj faglig kvalitet.

Og vi har brug for en bred pallette af faggrupper til at sikre kvaliteten af udredning og behandling. Det drejer sig om speciallæger, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, psykologer, specialpsykologer, specialister i psykoterapi – herunder både læger og psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialpædagoger og socialrådgivere. Et dygtigt, tværfagligt sammensat personale er psykiatriens dyre udrednings- og behandlingsudstyr.

Alt for mange patienter bliver mangelfuldt udredt og behandlet i dag på grund af for få ressourcer og kompetencer. Det har særligt konsekvenser for de sværeste psykiske syge.

For dem resulterer mangelfuld udredning og behandling alt for ofte i personfarlig kriminalitet med en efterfølgende behandlingsdom eller i tvang og genindlæggelser.

Hvis vi havde en psykiatri, hvor der var tid og ressourcer til at bringe de forskellige faggruppers kompetencer i spil, ville det betyde færre behandlingsdomme, mindre tvang, færre genindlæggelser, og det vil også kunne forbedre levetid en for mennesker med psykisk sygdom.

Styrk forskning og faglighed

Vi er som psykiatere ydmyge i forhold til, at der fortsat er meget, som vi ikke ved, og der er områder, hvor vi kan blive bedre. Vi har derfor i høj grad brug for mere viden og forskning, så vi bliver endnu dygtigere.

Vi er stærkt bekymret for, at den bio-psyko-sociale model er truet, og at psykisk sygdom ikke længere anerkendes som sygdom.

Lene Høgh, næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab

Vi har brug for at kunne have en høj faglig kvalitet efter den bio-psyko-sociale model, og vi håber, at de rette investeringer i en kommende plan for psykiatrien for de næste ti år vil gøre det muligt.

Psykiske lidelser er sygdomme på linje med somatiske sygdomme, men psykisk sygdom indgår ofte i en mere kompleks kontekst, hvor psykologiske og sociale faktorer spiller ind på en anden måde. Psykisk sygdom bør således anerkendes på lige fod med somatisk sygdom.

Og ja, vi kan undvære meget medicin i behandlingen. Men det kræver, at man undgår akutte psykotiske forværringer af sygdommene ved, at der bruges langt mere psykoterapi, ergoterapi og fysioterapi og tilstrækkelig socialpsykiatrisk støtte – frem for brandslukning med medicin og tvang. Nogle psykiske lidelser både kan og skal behandles uden medicin, men der er også mennesker, for hvem medicinen er absolut nødvendig.

Send ikke psykiatrien på vildveje

Vi mener, at der for nuværende tegner sig en retning for psykiatrien, som vi gerne på det kraftigste vil advare imod. Vi er stærkt bekymret for, at den bio-psyko-sociale model er truet, og at psykisk sygdom ikke længere anerkendes som sygdom.

Hvad skal vi gøre med de svært psykiske syge mennesker, som da vil være overladt til sig selv uden udsigt til en effektiv og tidssvarende udredning og behandling. Skal de virkelig mødes med, at de slet ikke er syge? Og skal deres familier?

Den langsigtede retning for psykiatrien skal fortsat bygge på den bio-psyko-sociale model. Vi har derfor ikke brug for en ny retning eller model, men for nye tiltag, indsatser og investeringer.

E-mail Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lene Høgh

Næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab og speciallæge i psykiatri