Dansk ulandsbistand rammer laveste niveau i over 30 år

PÅ VEJ: Det går fuldstændigt efter planen, når dansk udviklingsbistand i 2016 landede på det laveste niveau siden 1983, lyder det fra Venstre. Men bistanden skal endnu længere ned.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) har færre og færre midler at gøre godt med i udviklingslandene. 
Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) har færre og færre midler at gøre godt med i udviklingslandene. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Kasper Frandsen

Regeringens politik for dansk udviklingsbistand går i den lovede retning.

Danmarks samlede udviklingsbistand landede i 2016 nemlig på det laveste niveau siden 1983 – altså siden dengang konservative Poul Schlüter lige var blevet statsminister.

For med samlede udbetalinger på 0,75 procent af bruttonationalindkomsten (BNI) til udviklingsbistand i 2016 er der sket en brat opbremsning i forhold til de 0,85 procent af BNI i 2015 – svarende til et fald på flere milliarder kroner, viser nye tal fra OECD.

Sidst udviklingsbistanden var lavere end i 2016 var med 0,73 procent af BNI tilbage i 1983. Og at Danmark nærmer sig regeringens målsætning om at sænke udviklingsbistanden til 0,7 procent af BNI, falder i god jord hos Venstre.

Det handler om prioriteringer og politik.

Michael Aastrup Jensen (V)
Udenrigsordfører

”Vi sagde op til valget for snart to år siden, at vores udbetalinger til udviklingsstøtten skal ligge på 0,7 procent, som er FN's anbefaling. Vi vil hellere bruge pengene til andre ting i Danmark som eksempelvis sundhedsområdet,” siger partiets udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen.

Han vil dog ikke love noget om, hvornår Danmark når regeringens mål om at give præcist 0,7 procent af BNI til udviklingsbistanden – hverken mere eller mindre.

Vil skære mere
Men det er stadig målet, slår udenrigsordføreren fast. Dermed mangler der stadig at blive skåret over en milliard kroner af udbetalingerne til bistanden i de kommende år.

”Det er ikke, fordi der ikke er brug for gode udviklingsprojekter. Men jeg har ikke fundet noget pengetræ endnu, som mange politikere på Christiansborg tror findes. Det handler om prioriteringer og politik, hvor vi har taget de nødvendige prioriteringer,” lyder det fra Michael Aastrup Jensen.

Han glæder sig samtidigt over, at regeringen med sin "store reform" af udviklingsbsitanden blandt andet har valgt at ”fokusere” på færre lande og sende flere opgaver i udbud.

Hurtigere end forventet
I er kommet tættere på målet om de 0,7 procent af BNI, fordi de gav færre midler, end I ellers havde lagt op til og lovet med finansloven for 2016 – næsten 800 millioner ulandskroner. Hvad siger du til det?

”Det er, som det nu er. Vi fik pludselig nogle voldsomt store udfordringer med en masse asylansøgere, som er ekstremt svært at budgettere med, fordi man aldrig rigtigt ved, hvor mange der vil komme. Med udgangspunkt i den usikkerhed har vi ramt det meget godt,” siger han.

Selv under Fogh-regeringens relativt store besparelser på ulandsbistanden i midten af 00’erne, har Danmark ikke været under 0,8 procent.

Og under SR-regeringen fra 2011 til 2015 var målet at nå op på at give en procent af BNI – det lykkedes dog aldrig at få den hævet mærkbart.

S lover mere
Socialdemokratiets udviklingsordfører, Mette Gjerskov, langer ud efter regeringen for at have skåret voldsomt på udviklingsbistanden.

”Vi er helt grundlæggende uenige med regeringen her. Vi ønsker en mere lige verden og at styrke kvinders rettigheder i udviklingslandene, som regeringen endda har valgt at skære ned på,” siger hun og fortsætter:

”For os er bistand en investering i en mere bæredygtig verden, som også kommer os selv til gode. Regeringen ser det som en udgift,” siger hun.

Vil I selv hæve bistanden, hvis der kommer en S-ledet regering?

”Vi kommer i hvert fald ikke til at sænke ulandsbistanden. Men hvor hurtigt den kommer til at stige igen, afhænger af, hvilken økonomi vi eventuelt overtager. Derfor er det for tidligt at sige,” lyder det fra Mette Gjerskov.

Ekspert: Det skader Danmark
Lars Engberg-Pedersen, der er ekspert i udviklingsbistand og seniorforsker ved DIIS, kalder udviklingen markant.

”På tværs af skiftende regeringer har vi set meget større opbakning til et højere niveau for udviklingsbistanden. Det er slut,” siger han.

Og det får konsekvenser for Danmark på sigt at man ikke længere ifølge ham prioriterer de langsigtede udviklingsindsatser i verden som tidligere.

”Udviklingsbistand er ikke et spørgsmål om at være god og naiv. Det handler om vores egne interesser også. Vi lever i en verden med stadig flere kriser, som kræver, at man gør en indsats – og her er udviklingsbistanden et af vores mest effektive redskaber,” siger Lars Engberg-Pedersen.

---

Dokumentation

Så meget vil partierne bruge på udviklingsbistand

Socialdemokratiet har en målsætning om en procent. Men partiet har afvist at love ekstra penge til udviklingsbistanden trods V-regeringens besparelser. Det kommer an på Danmarks økonomiske forfatning, når magtens igen skifter, lyder det.

Radikale ønsker en procent i udviklingsbistand. Og desuden ønsker partiet et loft på 10 procent af udgifterne til flygtningemodtagelse i Danmark.

Alternativet ønsker en procent. Desuden vil partiet ikke tælle udgifter til flygtningemodtagelse i Danmark med.

Enhedslisten ønsker en procent til udviklingsbistand og vil heller ikke tælle udgifter til flygtningemodtagelse i Danmark med.

SF ønsker en procent i udviklingsbistand og vil heller ikke tælle udgifter til flygtningemodtagelse i Danmark med.

Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ønsker alle en udviklingsbistand på 0,7 procent af BNI, som er FN’s anbefalede minimumsmål for de rige landes bistand.

Konservative ønsker en udviklingsbistand på 0,8 procent. Men partiet har sagt god for regeringens 0,7-mål, så længe de sidder i regering med LA og V.

---

Så meget ekstra skal der findes på statsbudgettet i 2017, hvis udviklingsbistanden skal op på hhv. 0,8 og 1 procent i forhold til de nuværende 0,7 procent af BNI:

0,8 procent: 2,16 milliarder kroner

1 procent: 6,47 milliarder kroner


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Engberg-Pedersen

Forskningsleder og seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier
ph.d. (Copenhagen Business School 1998), cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 1991)

Mette Gjerskov

MF (S), ordfører for miljø og verdensmål
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1993)

Michael Aastrup Jensen

MF (V), formand, Det Udenrigspolitiske Nævn
akademiøkonom (Det Danske Erhvervsakademi 1999)

0:000:00