Danske EP-medlemmer vil af med hemmelig EU-afstemning: "Det er ærgerligt for demokratiet"

ÅBENHED: Når EU-Parlamentet stemmer om en ny formand for EU-Kommissionen, skal afstemningen ikke være hemmelig. Det mener flere danske parlamentarikere. Socialdemokratiet vil selv tage initiativ til mere åbenhed.

Med 383 stemmer i ryggen i Europa-Parlamentet kunne tyske Ursula von der Leyen tirsdag aften ånde lettet op og kalde sig ny formand for EU-Kommissionen.

Samtlige 733 afgivne stemmer var dog hemmelige, og sådan bør det ikke være.

Det mener flere af de danske medlemmer af Parlamentet.

"Det er en smaddervigtig beslutning, som vi er med til at træffe, og vælgerne har krav på at vide, hvad vi stemmer. Det svarer til, at man i Danmark ikke vil stå ved, hvilken statsministerkandidat man støtter," siger lederen af de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose (S), og fortsætter:

"Det er problematisk, at det er hemmeligt, så selvfølgelig bør det være åbent."

Hun vil nu tage fat i ledelsen i den socialdemokratiske gruppe, S&D, og undersøge, om reglen kan ændres.

"Man bliver nogle gange lidt blind for metoderne, når man har været hernede længe, så jeg burde jo egentlig selv have tænkt på det noget før. Men nu vil jeg undersøge, om vi som gruppe kan foreslå mere åbenhed om det her. For det bør vi have," siger hun.

Det er artikel 124 i Europa-Parlamentets forretningsorden, som slår fast, at afstemningen om valg af kommissionsformand skal være hemmelig. 

"Udemokratisk" og "uværdigt"
Dansk Folkepartis Peter Kofod var onsdag en af de første til at undre sig over den hemmelige afstemningsform.

"Er altså stadig ikke kommet mig over, at en så vigtig afstemning som den om Ursula von der Leyen i går var hemmelig. Mærkeligt, at vælgerne ikke kan se deres MEP'er over skulderen," skrev han på det sociale medie Twitter og uddybede kritikken til Ritzau ifølge Berlingske.

"I Danmark har vi en stolt tradition for, at man kan se, hvad folketingsmedlemmer stemmer. Det er sundt, at man kan kigge de folkevalgte i kortene. Den samme gennemsigtig findes ikke i Europa-Parlamentet, og det er grotesk, udemokratisk og faktisk rigtig uværdigt."

Artiklen fortsætter efter tweetet. 

Også Konservatives Pernille Weiss kan se problematikken.

"Det er et demokratisk vilkår, at nogle afstemninger er hemmelige, men lige præcis på det her vigtige spørgsmål er det mere fair at sørge for fuld transparens," siger hun.

Weiss håber derfor også, at afstemningsformen kan komme med i ligningen, når Ursula von der Leyen som lovet vil udarbejde et nyt koncept for uddelingen af topposter i EU.

Pernille Weiss afviser heller ikke at tage spørgsmålet op i den kristenkonservative gruppe, som hun selv sidder i, der er Parlamentets største og mest magtfulde gruppe.

"Ærgerligt for demokratiet"
Formålet med den hemmelige afstemning er, at det skal være muligt for parlamentsmedlemmerne at stemme imod anbefalingerne fra deres egen gruppe, uden at de kan blive hængt ud for det.

Det argument anerkender Kira Marie Peter-Hansen, der er nyvalgt medlem for SF. Hun er dog selv af den overbevisning, at der skal være kontrol med de folkevalgte.

"Det er ærgerligt for demokratiet, at de her afstemninger er hemmelige. Det gør det svært at gennemskue, hvad ens parlamentariker har stemt. Nu har man fra dansk side været meget åben, men den manglende åbenhed betyder i bund og grund, at man ikke kan stille sine folkevalgte til ansvar," siger Kira Marie Peter-Hansen, der gerne vil tage spørgsmålet op blandt De Grønne.

Karen Melchior, der er medlem af Parlamentet for Radikale, så også gerne mere åbenhed om afstemningerne i Europa-Parlamentet. Både i dette tilfælde, men også mere generelt.

"Jeg vil hellere have, at det var åbent. Generelt så jeg gerne, at flere afstemninger var åbne og elektroniske. En del afstemninger foregår ved håndsoprækning, og det gør det ikke nemt for folk udefra at gennemskue, hvad deres folkevalgte stemmer. Derfor bør det være elektronisk," siger Melchior, som også har tænkt sig at drøfte mulighederne for at ændre reglerne i den liberale gruppe, Renew Europe, hvor hun sidder. 

Endelig er Enhedslistens Nikolaj Villumsen også af den overbevisning, at tirsdagens afstemning burde have været offentlig.

"Gad vide, hvad resultatet af dagens afstemning havde været, hvis den ikke havde være hemmelig, og politikerne skulle stå på mål for deres vælgere. Det får vi aldrig at vide. Men det er tid til åbenhed i Europa-Parlamentet", skriver han på det sociale medie Twitter.

Forrige artikel Lea Korsgaard fylder 40 år: Hvad skal der ske nu med Zetland? Næste artikel Dagens overblik: S overvejer klimaafgifter på flybilletter Dagens overblik: S overvejer klimaafgifter på flybilletter
Første S-ligestillingsminister i 18 år vil rense lovgivningen for diskrimination: Måtte selv springe ud i en

Første S-ligestillingsminister i 18 år vil rense lovgivningen for diskrimination: Måtte selv springe ud i en "totalt mandshørmende arbejdskultur"

LIGESTILLING: Mogens Jensen (S) vil som ny ligestillingsminister tage aktive lovinitiativer for at sikre, at ingen i Danmark bliver diskrimineret på baggrund af sin seksualitet, etnicitet eller kønsidentitet. Men det er for tidligt at sige, hvilke lovforslag regeringen vil fremsætte. Først i 2021 har regeringen planer om at sætte ind over for diskrimination af nydanske LGBT-personer.