
Stefan Lezuik kan fra 1. november kalde sig direktør i Danske Erhvervsakademier.
Det oplyser Danske Erhvervsakademier i en pressemeddelelse.
Lezuik har siden 2018 været ansat som souschef i fagforbundet Dansk Metal. Her har han været ansvarlig for forbundets politik på uddannelsesområdet og for at understøtte den politiske valgte ledelse.
Tidligere har han været ansat i både Børne- og Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og senest Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Og det var blandt andet på grund af hans solide erfaring, at valget faldt på Stefan Lezuik, udtaler Charlotte Lundblad, der er formand for Danske Erhvervsakademier:
”I et felt af stærke kandidater har vi valgt at ansætte Stefan Lezuik, fordi han kommer med et omfattende netværk og solid erfaring, når det gælder politikudvikling, interessevaretagelse og understøttelse af organisationens politiske ledelse.”
I Dansk Metal er forbundssekretær Kasper Palm netop gået på barselsorlov i fire måneder. Dermed kommer forbundet i en periode til at stå uden sit stærke uddannelsespolitiske makkerpar.
Omtalte personer
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke
















































