Danske jøder og muslimer: Bekymring for Gaza er ikke nok, når børn sulter, og bomberne falder

Adgangen til mad, vand og medicin er blevet politiske våben. Børn dør af sult, mens verdens ledere tøver. Internationale eksperter vurderer nu, at 20 procent af befolkningen i Gaza befinder sig i den højeste kategori for sult: "catastrophe."

Samtidig erklærer den israelske regering nu helt åbent, at Gaza skal forblive besat. 

Premierminister Benjamin Netanyahu og hans ministre siger det selv: Nødhjælpen skal styres af Israel, palæstinenserne bør udvandre, og Gaza skal forblive under israelsk kontrol.

Det er ikke længere spekulation. Etnisk udrensning er nu erklæret politik. Der er ikke længere tale om skjult undertrykkelse. Det er en offentlig strategi, understøttet af en krigsretorik, som ignorerer ethvert folkeretligt ansvar.

Tiden er til handling

Det internationale samfund ser på og gør for lidt. I Danmark hører vi bekymrede udtalelser fra udenrigsministeren men ingen reel konsekvens. I mellemtiden intensiveres bombningerne, flere børn mister livet, og flere familier udsultes samt mister alt.

Tiden for bekymringer er forbi. Tiden for handling er nu.

Danmark har før gået forrest, når det gjaldt kampen for international ret og menneskerettigheder, uagtet konsekvenserne. Det må vi gøre igen. Det kræver, at vi tør tage tydelig stilling, også når det er politisk ubekvemt. 

Det kræver, at vi insisterer på, at menneskerettigheder ikke er selektive. At folkeretten ikke kun gælder, når overtrædelserne begås af vores modstandere.

Det er derfor ikke længere nok at udtrykke bekymring eller at kalde på nødhjælp. Danmark må klart og utvetydigt fordømme Israels erklærede planer om permanent besættelse og etnisk udrensning af det palæstinensiske folk. Fordømmelsen må ikke ende i diplomatiske fraser men føre til konkret politik og konsekvenser.

Det betyder, at Danmark må tage det skridt, man længe burde have taget:

En officiel anerkendelse af Palæstina som stat. Det er ikke blot symbolpolitik, men en nødvendighed i en tid, hvor palæstinensernes ret til eksistens systematisk nægtes og trues.  

Samtidig må Danmark straks suspendere al våbeneksport og militært samarbejde med Israel. Enhver fortsat våbeneksport eller teknologioverførsel til en stat, der fører en erklæret besættelsespolitik og begår krigsforbrydelser, er ikke blot uetisk, men er i strid med EU-ret og international lov, som det er blevet juridisk dokumenteret.  

Endelig bør Danmark presse EU til at ophæve samarbejdsaftalen med Israel, indtil overholdelsen af menneskerettigheder og folkeret kan dokumenteres. Fortsat samarbejde uden konsekvenser underminerer hele den europæiske, og internationale, retsorden. 

Tiden rinder ud

Vi skriver ikke dette som eksperter eller politikere, men som danske medborgere forenet af en fælles pligt:

En officiel anerkendelse af Palæstina som stat er ikke blot symbolpolitik, men en nødvendighed i en tid, hvor palæstinensernes ret til eksistens systematisk nægtes og trues.

Naja Broad, Bilal Itani m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i faktaboksen

At sige fra, når uretfærdighed råber himlen op, og magthaverne vælger stilhed. Vi ved netop, hvad det betyder, når et folk dæmoniseres, afhumaniseres og fordrives mens omverdenen ser til.

Vi har set, hvad der sker, når verden venter for længe med at reagere. 

Vi kan og vil dermed ikke være tavse, når det samme nu sker for andre. Når et folk nægtes retten til liv, håb og fremtid. Når bomberne falder, og verden tøver. Når børn sulter, og der stadig diskuteres. Når en befolkning langsomt udslettes for åben skærm, og stilheden får lov at tale. 

Derfor siger vi det nu, mens det stadig kan gøre en forskel:

Den danske regering må træde i karakter. Ikke med flere bekymringserklæringer, men med reel og effektfuld handling – ikke kun for palæstinensernes skyld, men for vores egen menneskeligheds skyld og for den historie, vi selv er ved at skrive os ind i. 

Det er ikke for sent, men det er meget tæt på.