Debat

Danske Maritime: Julegrisens klimaaftryk skal være synligt

DEBAT: Beregninger viser, at julegrisen fra den lokale gårdbutik kan have større CO2-aftryk, end hvis familien køber flæskestegen fra Sydamerika. Danske Martitime ønsker mærkningsordning for CO2-udslip fra transport på varer, skriver administrerende direktør Jenny Braat.

Et kilo kød produceret i Sydamerika og fragtet til dit lokale supermarked udleder fem gange mindre CO2, end hvis du henter et tilsvarende kilo i egen bil ti kilometer væk i den nærmeste gårdbutik, viser beregninger fra Aalborg Universitet.
Et kilo kød produceret i Sydamerika og fragtet til dit lokale supermarked udleder fem gange mindre CO2, end hvis du henter et tilsvarende kilo i egen bil ti kilometer væk i den nærmeste gårdbutik, viser beregninger fra Aalborg Universitet.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Christoffer Miguel Frendesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jenny N. Braat
Administrerende direktør Danske Maritime

Julen står for døren, og det betyder, at gaver og gæster også snart gør det samme. Og selv hvis du vælger at stikke af fra det hele til Thailands varme strande, så involverer denne højtid altså en eller anden form for transport – også i år.

Bliver det en klimavenlig jul?
Om det er gaverne, gæsterne eller begge dele, der skal fragtes, så er det ikke ligetil at vælge den mest miljøvenlige transportform, når du handler. Er det vel?

Og dog. På passagertransport er der sket en lille udvikling. Bevares. Her har du ofte mulighed for at se dit rejsevalgs CO2-aftryk, når du køber en togbillet eller booker flysædet til Thailand.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Selvom julegrisen kommer fra gårdbutikken, kan den faktisk godt ende med at have et større CO2-aftryk end kød fragtet fra Sydamerika, viser beregninger fra Aalborg Universitet.

Jenny N. Braat
Administrerende direktør Danske Maritime

Her er tallet teoretisk regnet ud fra matematiske algoritmer. Derved får du om ikke mulighed for at se din rejses reelle belastning af klimaet, så en teoretisk ide om, hvordan dine transportvalg påvirker det.

Det samme gør sig desværre ikke gældende, når det drejer sig om transporten af flæskestegen og julegaverne. Her kan du vælge at købe lokalt, hvis du vil måle din klimaindsats på den afstand, dine varer tilbagelægger, inden de lægges i din kurv og transporteres med dig hjem.

Burde vi ikke reservere troen til julemanden og udnytte, at moderne teknologi kan gøre det nemt for os at manøvrere og træffe oplyste valg?

Jenny N. Braat
Administrerende direktør Danske Maritime

Men hvad hvis vi kunne lade andre og mere relevante faktorer end simpel afstandsberegning være afgørende for vores klima- og miljøvalg?

Klimavenlig flæskesteg fra Sydamerika
Selvom julegrisen kommer fra gårdbutikken og kun er fragtet derfra og hjem til julebordet, kan den faktisk godt ende med at have et større CO2-aftryk end kød fragtet fra Sydamerika, viser beregninger fra Aalborg Universitet.

Årsagen er blandt andet den transport, du foretager i din egen bil ud til gården på landet og retur. Det er en utrolig ineffektiv transportform. Skal du opveje den, kræver det minutiøs planlægning af turen, så grisen ikke er dit eneste ærinde.

Kødet, der har taget den lange tur fra Sydamerika med skib – der er den mest miljørigtige form for transport af varer over større afstande – til nærmeste havn og sidenhen den sidste del af turen fra havn over lager og hen til dig på en tætpakket lastbil, opvejer for distancen ved den store koncentration af varer, der samlet set fragtes sammen med dit kød, og gør derved transporten mere bæredygtig.

Beregningerne fra Aalborg Universitet viser, at et kilo kød produceret i Sydamerika og fragtet til dit lokale supermarked udleder fem gange mindre CO2, end hvis du henter et tilsvarende kilo i egen bil ti kilometer væk i den nærmeste gårdbutik, idet du på denne korte, men ineffektive tur, udleder 1,6 kilo CO2.

Sensorteknik skal muliggøre mærkningsordning
Men et teoretisk regnestykke som dette ser du ikke, når du skal træffe dine klimavalg i købssituationen. Du kan se kilopris og økologimærkning, men klimapåvirkningen må du gætte dig til, eller du må støtte dig til din mavefornemmelse.

Du kan altså vælge at tro på mine argumenter for, hvad der er det bedste valg for miljøet – eller du kan selvfølgelig lade være og så tage bilen ud på landet. Men det kan gøres bedre end påstande og teoretiske beregninger.

Forestil dig i stedet en mærkningsordning som kiloprisen, hvor du konkret kan se og sammenligne varer ud fra, hvordan transporten af dem faktisk har haft indvirkning på klima og miljø.

Hvis der i større grad blev indført moderne sensorteknik i transportformer, så kunne vi som forbrugere faktisk begynde at træffe ikke bare teoretiske, men velunderbyggede og konkrete valg.

I dag er det for eksempel muligt at installere sensorer på skibe, der kontinuerligt måler deres klimaaftryk i form af CO2-udledning. Ud fra disse data vil det altså være muligt at beregne den enkelte vares aftryk.

Ligeledes er det muligt at måle skibets faktiske miljøpåvirkning ved kontinuerligt at måle udledningen af blandt andet svovl og NOx.

Forbrugerne skal kunne tage et oplyst valg
Det er bestemt ikke umuligt, at disse data fra et skib kan kombineres med den enkelte vare og blive præsenteret simpelt sammen med prisskiltet på hyldeforkanten i dit lokale supermarked.

Sker det, behøver du ikke bare føle og tro, at du gør en forskel. Du kan faktisk begynde at tage velfunderede, bevidste valg, når du handler.

Et spørgsmål, som man kan stille sig selv, er, hvad ligheden mellem julemanden og bæredygtig transport er: ligheden, det er din tro. Du kan vælge at tro på julemanden, og desværre må dine klimavalg altså også bero på tro, når du gør dine juleindkøb.

Burde vi ikke reservere troen til julemanden og udnytte, at moderne teknologi kan gøre det nemt for os at manøvrere og træffe oplyste valg?

God jul og godt nytår.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jenny N. Braat

Adm. direktør, Danske Maritime, næstformand, Den Danske Maritime Fond
cand.merc.

0:000:00