Danske Medier: Uregulerede techgiganter kan skade demokratiet

DEBAT: Hvis politikerne ønsker sig oplyste samfundsborgere, må de også se på den uretfærdige konkurrence fra techgiganter, som presser de journalistiske medier, skriver administrerende direktør Morten Langager.

Af Morten Langager
Administrerende direktør, Danske Medier

I ugen inden påske kunne læserne af The Washington Post se en annonce med overskriften 'Dear Mr. Zuckerberg'. Annoncen var udformet som et åbent brev og henvendte sig direkte til Facebook-stifteren Mark Zuckerberg og med Danske Medier, eller The Danish Media Association, som afsender.

I annoncen inviterede vi Facebook-stifteren til Mediernes Årsdag 7. maj for at debattere mediernes rolle i demokratiet. Vi valgte at invitere Zuckerberg via en annonce i The Washington Post, fordi Facebook-stifteren selv via den traditionsrige avis har rakt ud efter dialogen og debatten om techgiganternes rolle i et voldsomt forandret medielandskab.

Der er behov for en diskussion om de danske mediers betingelser. Gennem de seneste år er mediernes position sat kraftigt under pres, i takt med at de sociale platforme har fået en større rolle i mange danskeres medieforbrug.

Får nyheder fra sociale medier 
Flere danskere får helt eller delvist deres nyheder og informationer fra de sociale medier. Men når de sociale mediers algoritmer bestemmer indholdet, kommer hensynet til reklamerne først.

Derimod er det en grundpræmis i de journalistisk redigerede medier, at enhver sag skal dækkes fra flere sider. Det giver alt andet lige et mere oplyst grundlag i hverdagen – og i stemmeboksen.

I et velfungerende demokrati er oplysning til borgerne om samfundet af afgørende betydning, og netop i de kommende måneder står borgere i Danmark over for to afgørende valg: et valg til Folketinget og et valg til Europa-Parlamentet.

Både partier, virksomheder og mange andre vil gerne påvirke, hvem der bestemmer i Danmark. Og på de sociale medier kan der købes ukritisk taletid til det meste.

Derfor er der brug for journalistisk redigerede medier. Medier, der har en ansvarshavende chefredaktør, der står til ansvar for indholdet. Medier, der ser det som deres opgave at skille skidt fra kanel, undersøge påstande, oplyse, stille spørgsmål, nuancere og søge svar. Og medier, som ikke blot videredistribuerer andres indhold.

Medierne i Danmark er tilhængere af fremskridt, og den teknologiske innovation bidrager med rigtig meget godt til både borgere og virksomheder. Men der er stor forskel på de journalistisk redigerede medier og de sociale medier – både i forhold til indhold, ansvar og konkurrencevilkår.

Ønsker fair konkurrence  
I Danske Medier har vi et ønske om fair konkurrence. Ulige konkurrencevilkår vil derimod risikere at medføre et mindre udbud af den kvalitetsjournalistik, der er helt essentiel for et oplyst og velfungerende demokrati.

Kort før påske fremlagde Socialdemokratiet en række forslag til en hårdere regulering af techgiganterne, hvis partiet overtager regeringsmagten efter valget. Danske Medier hilser det velkomment, at udfordringerne fra techgiganterne bliver taget seriøst, og der bliver fremsat forslag til, hvordan der kan skabes mere fair konkurrence mellem medierne og techgiganterne.

Techgiganterne og medierne konkurrerer på ulige vilkår, blandt andet på grund af mangel på transparens i techgiganternes algoritmer, begrænset ansvar for indholdet på platforme og lav skattebetaling. Google og Facebook er filtrerende distributionsplatforme, mens journalistiske medier producerer oplysning og indhold.

Hos Danske Medier er vi også bekymrede over, at reklamemarkedet, der er afgørende for finansieringen af de journalistiske medier og kvalitetsjournalistikken, i stigende grad domineres af techgiganterne, der år for år øger deres andel.

Seneste opgørelse for 2018 viser, at 60 procent af den digitale annonceomsætning tilfalder Google og Facebook i Danmark. En del af årsagen er, at der hersker ulige konkurrencevilkår.

Der er ingen tvivl om, at Google og Facebook presser annoncemarkedet via stordriftsfordele og ulige konkurrence. Samtidig har techgiganternes uigennemsigtige algoritmer i mange tilfælde også stor indflydelse på, hvilke oplysninger vi modtager og ikke modtager.

Ansvaret til forskel
Op til folketingsvalget har vi i Danske Medier lanceret en kampagne "Flere sider", der sætter fokus på forskellen mellem de journalistiske medier og de sociale platforme. Som vi skrev i annoncen til Mr. Zuckerberg:

"But to be frank, we do not really trust Facebook’s algorithms to deliver this message directly to you. Whereas we do believe that a good, old-fashioned newspaper ad will always reach its target." 

Det kan være meget svært at få fat på de ansvarlige på de sociale medier. Modsat forholder det sig på medierne, som står til ansvar for det, de publicerer. På de journalistisk redigerede medier er der ansat ansvarshavende chefredaktører, der står til ansvar for indholdet, træffer valg og handler – også, når der opstår fejl.

Medierne i Danmark er underlagt Medieansvarsloven og dermed Pressenævnet. Det betyder, at borgere kan klage, hvis de oplever at blive behandlet uretfærdigt af medierne. Netop ansvaret adskiller de journalistisk redigerede medier fra de sociale platforme.

Et ansvar, medierne med glæde og stolthed påtager sig – hver eneste dag.

Forrige artikel Forælder: Har børn ikke ret til at gå og stå i Danmark? Forælder: Har børn ikke ret til at gå og stå i Danmark? Næste artikel Rina Ronja Kari: EU er klimahykler Rina Ronja Kari: EU er klimahykler