Om  
Ebbe Dal
Stig Kirk Ørskov

Danske Mediers direktør stopper i 2018

Ebbe Dal har meddelt, at han stopper som direktør i Danske Medier i maj 2018, når han fylder 65 år.

Katrine Falk Lønstrup

Danske Mediers administrerede direktør, Ebbe Dal, har mandag meddelt bestyrelsen i Danske Medier, at han fratræder sin stilling, når han i maj 2018 fylder 65 år. 

Det skriver Danske Medier.

"Det er med stor vemod, at vi skal tage afsked med Ebbe Dal. Med ordentlighed, faglighed og en værdimæssig integritet, der er i en klasse for sig, har Ebbe Dal kæmpet de frie danske mediers sag på enestående vis igennem over 25 år. Det er svært at forestille sig Danske Medier uden Ebbe Dal, men vi respekterer hans beslutning og glæder os over, at Ebbe Dal har udviklet en velfungerende og effektiv forening, som i dag står stærkere end nogensinde," siger Danske Mediers bestyrelsesformand, Stig Ørskov.

Ebbe Dal har været direktør i Danske Medier siden 2012, hvor organisationen blev stiftet. Inden da var han administrerende direktør i Danske Dagblades Forening i 20 år.

Det er endnu uvist, hvem der skal overtage direktørposten, og Danske Mediers bestyrelse har i den forbindelse nedsat et udvalg bestående af Stig Ørskov, Jesper Rosener og Ole Søndergaard, der skal stå for ansættelsen af en afløser.

Ebbe Dals sidste arbejdsdag i Danske Medier bliver 16. maj, hvor der i forlængelse af generalforsamlingen i Danske Medier bliver afholdt en afskedsreception.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ebbe Dal

Fhv. adm. direktør, Danske Medier
sergent (Livgarden), eksportuddannelse (ØK), (Den Grafiske Højskole 1976)

Stig Kirk Ørskov

Adm. direktør, JP/Politikens Hus, formand, Danske Mediers Arbejdsgiverforening, næstformand, Danske Medier
ba.scient.adm. (Roskilde Uni. 1997)









0:000:00