Danske MEP'er: Grønt landbrug går sort tid i møde

Det er meldingen fra den socialdemokratiske MEP'er Christel Schaldemose og den borgerlige løsgænger Anna Rosbach efter, medlemmerne af Europa-Parlamentets landbrugsudvalg onsdag stemte om fremtidens landbrugsstøtteordning.

Parlamentarikerne sagde nemlig ja til mere fleksible grønningskriterier, end det Kommissionen lagde op til i sit udspil fra efteråret 2011. Det vil blandt andet betyde lempeligere krav til både afgrødedifferentiering og permanente græsarealer, og det vækker både bekymring og ærgrelse blandt de to MEP'er.

"Afstemningen gik rent ud sagt ad pommern til. Ændringsforslagene trækker den grønne udvikling i en forkert retning, og der er tale om ekstrem udvanding af Kommissionens oprindelige forslag," siger Christel Schaldemose, der er suppleant i Parlamentets landbrugsudvalg.

Hun henviser til Kommissionens oprindelige krav om, at syv procent af landbrugsjorden fremover skulle omdannes til såkaldte miljømæssige fokusområder. Det er alt for meget, mener parlamentarikerne, som vil sætte det ned til tre procent i 2013 og fem procent i 2016. Derefter skal Kommissionen tage stilling til, om grænsen skal hæves til syv procent.

Afstemningen gik rent ud sagt ad pommern til. Ændringsforslagene trækker den grønne udvikling i en forkert retning, og der er tale om ekstrem udvanding af Kommissionens oprindelige forslag.

Christel Schaldemose (S)
Europaparlamentariker

Frygter dårlig undskyldning
"Det værste er, at der reelt bliver lavet en frivillig grønningsordning. Landene får selv mulighed for at bestemme, hvordan det skal se ud, og derfor frygter jeg, at de vil bruge det som en dårlig undskyldning for ikke at gøre noget," siger Christel Schaldemose.

Den melding møder opbakning fra Anna Rosbach, som er medlem af centrum-højre-gruppen ECR.

"Udvalgets forslag er en markant forringelse af Kommissionens oprindelige forslag, og det løser ikke udfordringerne for landbruget. Vi vil stadig have et landbrug, som er afhængig af økonomisk støtte, og vi får ikke omstillet til en grøn og bæredygtig produktion," siger Anna Rosbach, der til dagligt er medlem af Parlamentets Miljøudvalg.

"Udvalgets forslag betyder, at det er utrolig vigtigt, at den danske regering kæmper hårdt for, at det samlede budget for landbrugsstøtten bliver mindre, end det er nu," siger hun.

Glæde hos Venstre og L&F
Men frygten for en udvanding af grønningen bliver ikke delt af Venstres MEP'er Jens Rohde, som betegner Kommissionens oprindelige grønningskriterier som "alt for ufleksible".

"Grønningen er jo en incitamentsstøtte, og hvis den kun går til landbrug, som er længst tilbage i udviklingen, så får vi jo hverken frontrunners eller mere innovation på det grønne område. Derfor er jeg glad for, at man udvider kriterierne, så også danske landbrug, der allerede er langt fremme på det grønne område, kan få gavn af den," siger venstrepolitikeren, der møder opbakning fra erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarers EU-politiske chef, Niels Lindberg Madsen.

"Kommissionens oplæg var meget firkantet, og det tog ikke hensyn til den hverdag, som danske landmænd har. Derfor er jeg glad for, at grønningen bevæger sig i en mere fleksibel retning," siger han og understreger, at de danske landmand i forvejen er pålagt strammere miljøregulering end deres kollegaer i de andre EU-lande.

"Derfor er det kun rimeligt, at grønningskravene bliver mere fleksible, så de også bliver til at leve med for danske landmænd," siger Niels Lindberg Madsen.

Derudover blev udvalgsmedlemmerne også enige om, at mindst 25 procent af landdistriktsmidlerne fremover skal bruges på at begrænse eksempelvis klimaforandringerne. Det vil også få en betydning for den grønne indsats i Danmark, lyder vurderingen.

Lang vej igen
Trods afstemningen, der fortsætter i dag, torsdag, er der dog stadigvæk lang vej, før det endelige punktum i landbrugsreformen kan blive sat.

Medlemslandene skal også først blive enige om, hvor stort det kommende landbrugsbudget vil blive. Det skal efter planen forhandles på plads under et topmøde i Bruxelles den 7. og 8. februar i år, og det vil højst sandsynligt få en indflydelse på de fremadrettede forhandlinger.

Derudover skal resten af parlamentarikerne også stemme om Landbrugsudvalgets kompromisser. Det vil ske på plenarsamlingen i marts, og der er allerede nu lagt op til nye forhandlingsslagsmål om indholdet af reformen.

Udover at gøre grønningskravene mere fleksible, har udvalgsmedlemmerne også sagt god for at lægge et låg over størrelsen af den interne omfordeling mellem landmændene i de enkelte medlemslande, fastholde sukkerkvoterne indtil år 2020, samt en delvis genindførelse af den koblede støtte.

Christel Schaldemose frygter, at det sidste vil trække landbrugspolitikken flere år tilbage i tiden.

"Jeg ser smørbjerge og vinsøer for mig, og det er en helt forkert måde at styre landbruget på. Vi skal have et mere markedsdrevent landbrug, og derfor er der tale om et tilbageskridt," siger Christel Schaldemose, der vil arbejde for at få det punkt droppet inden plenarsamlingen.

L&F: Fleksibilitet skader bundlinjen
Parlamentarikerne i Landbrugsudvalget sagde også god for at øge fleksibiliteten mellem søjlerne med national medfinansiering. Det er noget, som både Venstres Jens Rohde og Landbrug & Fødevarer ærgrer sig over.

"Jeg er grundlæggende imod fleksibilitet mellem søjlerne, men det har indtil nu været umuligt at forhindre. Det, håber jeg dog, vil ske inden plenarsamlingen," siger Jens Rohde, som møder opbakning fra Niels Lindberg Madsen.

"Vi har fra dag et argumenteret imod fleksibilitet mellem søjlerne. Det er konkurrenceforvridende, og derudover rammer det bundlinjen hos landmændene. Som det ser ud nu, står danske landmænd til at miste 20 procent i landbrugsstøtte. Og hvis man udnytter muligheden for fleksibilitet fuldt ud, bliver reduktionen på hele 35 procent. Det er ganske voldsomt," understreger Niels Lindberg Madsen.