Danske Patienter til SUH: Patienter er ikke frådende restaurantgæster – de er borgere med reelle behov

Det er dybt bekymrende læsning, når ledelsen på Sjællands Universitetshospital i et debatindlæg i Altinget 27. november 2025 beskriver sundhedsvæsenet med en restaurantanalogi og derved fremstiller borgere og patienter som frådende og grådige gæster, der vil have en større bøf, renere glas og ekstra service.
Det er ledelsen på Sjællands Universitetshospital, der må tage arbejdshandskerne på.
Klaus Lunding og Morten Freil
Hhv. formand, Danske Patienter, direktør, Danske Patienter
Det er ikke en uskyldig metafor. Den flytter fokus væk fra det ansvar, sygehusledelsen har for at sikre et sundhedsvæsen med høj kvalitet, reel inddragelse og lige adgang til behandling, og placerer i stedet ansvaret hos de borgere, der er dybt afhængige af, at hospitalet fungerer.
I Danske Patienter anerkender vi fuldt ud, at ressourcerne i sundhedsvæsenet er begrænsede. Der skal prioriteres, og vi er helt enige i, at ressourcerne skal bruges der, hvor de gør mest gavn, og på dem, der har størst behov.
Men det mål nås ikke ved at udstille patienter som krævende eller grådige. Det nås ved, at ledelsen tager det fulde ansvar på sig, for hvordan hospitalet er indrettet, hvordan arbejdsgange tilrettelægges, hvordan kapacitet prioriteres, og hvordan der samarbejdes med kommuner, almen praksis og patienterne.
Når sygehusledelsen peger på, at problemet ligger hos borgerne, der forventer for meget, er det en forskydning af ansvar. Det er ledelsen på Sjællands Universitetshospital, der må tage arbejdshandskerne på og sikre, at ressourcerne bruges klogt, og at patienter hverken får for meget eller for lidt, men den rigtige hjælp.
Patienterne kommer ikke af lyst
En central præmis i hospitalets restaurantanalogi er direkte forkert. Patienter træder ikke bare ind på Sjællands Universitetshospital, fordi de har lyst. De er visiterede. En læge eller anden sundhedsfaglig har vurderet, at der er et behov, som kræver hospitalsniveau.
Ingen ønsker at komme på hospitalet, hvis de kan undgå det.
Klaus Lunding og Morten Freil
Hhv. formand, Danske Patienter, direktør, Danske Patienter
Når patienter, som allerede er vurderet til at have behov for hjælp, fremstilles som nogen, der bestiller løs fra menukortet, bliver det både uretfærdigt og misvisende. Hvis der er patienter, der møder op til kontroller og undersøgelser uden fagligt grundlag, er det et systemisk og ledelsesmæssigt ansvar. Det er ikke et karakterproblem hos patienterne.
Ingen ønsker at komme på hospitalet, hvis de kan undgå det. De fleste ville langt hellere være raske nok til at holde sig væk.
Der er en central del af virkeligheden, som sygehusledelsen ikke forholder sig til.
Patientoplevelserne på SUH er et klart faresignal
I den seneste nationale undersøgelse af patientoplevelser ligger Sjællands Universitetshospital markant og statistisk signifikant under landsgennemsnittet, når det gælder patienternes oplevelse af at blive inddraget i beslutninger om deres forløb og behandling. Det er et tydeligt faresignal.
Når patienter ikke oplever reel inddragelse, opstår der usikkerhed og utryghed. Det fører til, at mennesker, der er bange for at blive overset eller fejlbehandlet, naturligt efterspørger mere – flere scanninger, kontroller og svar. Ikke fordi de vil have mest muligt, men fordi de ikke ved, om der er gjort det nødvendige.
Set i det lys bliver restaurantbilledet ikke bare træls, men direkte skævvredet. Problemet på Sjællands Universitetshospital er ikke, at patienterne stiller sig op som krævende restaurantgæster. Problemet er, at et universitetshospital med systematisk dårligere patientinddragelse risikerer både at udføre unødvendige ydelser til nogle og svigte andre, der har større behov.
Patientinddragelse virker
Der findes solid dokumentation for, at når patienter reelt inddrages i beslutninger om undersøgelse og behandling, vælger de ofte mindre indgribende og mere præcise løsninger. De siger ikke ja til “mest muligt”, men til det, der giver bedst mening for deres liv, værdier og risikovillighed.
Svaret er at sikre systematisk, kvalificeret patientinddragelse.
Klaus Lunding og Morten Freil
Hhv. formand, Danske Patienter, direktør, Danske Patienter
Det er netop sådan, man undgår overbehandling, spild og unødvendig belastning af et presset sundhedsvæsen. Faglig viden og patientens erfaringer og behov skal kobles, så der hverken gives mere eller mindre end det, der er gavnligt.
Hvis ledelsen på Sjællands Universitetshospital ønsker færre unødvendige ydelser og mindre spild, er svaret ikke at mistænkeliggøre patienterne. Svaret er at sikre systematisk, kvalificeret patientinddragelse og fælles beslutningstagning.
Én ting må ikke overses i denne debat: Medarbejderne på Sjællands Universitetshospital og i resten af sundhedsvæsenet leverer hver dag en kæmpe indsats. De fleste patienter er meget tilfredse med mødet med den enkelte læge, sygeplejerske eller anden sundhedsprofessionel.
Hvis restaurantanalogien endelig skal bruges, er det mere nærliggende at spørge, om man fra ledelsens side har indrettet et system, der fungerer som fagligt velovervejet ’fine dining’ i betydningen præcise, målrettede ydelser tilpasset det konkrete behov, eller om man dybest set driver en form for sundhedsfaglig fastfood med standardiserede ydelser til alle, uanset hvem man er?
Det er ledelsens ansvar at sikre, at frontpersonalet har tid og rammer til at tage den nødvendige dialog med patienterne, også når det handler om at fravælge undersøgelser eller behandling, der ikke gavner.
Ansvaret for at få et universitetshospital til at fungere værdigt, fagligt forsvarligt og med respekt for både patienter og ressourcer ligger ét sted: Hos ledelsen. Ikke hos patienterne.
Artiklen var skrevet af
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Tidligere kommunaldirektør: Vi har ladet andelen af elever med skolevægring vokse. Børnene mister især to ting
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma





































