Danske politikeres magt til at uddele statsborgerskaber er enestående i EU. Nu siger europæiske professorer, at det ikke burde forekomme i en retsstat
Danmark skiller sig ud i EU ved årligt at lade folketingspolitikere afgøre flere hundrede ansøgninger om statsborgerskab. “Bemærkelsesværdigt” og “problematisk”, lyder det fra udenlandske professorer, der kalder det for “et levn fra det 19. århundrede".
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørBag lukkede døre sidder danske folketingspolitikere hvert år og behandler mellem 200 og 500 særlige sager om statsborgerskaber.
Politikerne skal hverken forklare sig eller følge bestemte love, når de beslutter, om en person kan få dansk statsborgerskab eller ej. De stemmer udelukkende ud fra egen overbevisning.
I intet andet EU-land sagsbehandler politikere på den måde. Eller i det omfang.
Den danske solopraksis bliver kaldt både "bemærkelsesværdig" og "usædvanlig" af tre professorer på tværs af EU.
De frygter blandt andet, at politikernes magt i de såkaldte dispensationssager skaber mere vilkårlighed og flere brud på menneskerettighederne.
“Jeg ser det som et levn fra det 19. århundrede, og det burde ikke forekomme i en retsstat i dag,” siger juraprofessor Patrick Wautelet fra Universitetet i Liège i Belgien.
Det er da også en praksis, som Rumænien har afskaffet for længe siden, mens lande som Holland og Belgien inden for nyere tid har reformeret lignende systemer.
Der er en risiko for diskriminerende afgørelser, for det er uigennemsigtigt, hvad de danske politikere baserer deres skøn på.
Maarten Vink
Professor, Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze i Italien
Det fortæller René de Groot, professor emeritus i komparativ ret fra Maastricht Universitet, der kalder den udbredte danske praksis for “meget bemærkelsesværdig”.
Tilsvarende lyder det fra professor Maarten Vink fra Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze i Italien.
Christiansborg
EU
