Køb abonnement
Annonce
Om  
Marie Holt Hermansen
Jytte Hilden

Danske Skoleelevers tidligere formand modtager Nina Bang-Prisen

Marie Holt Hermansen er dette års modtager af Nina Bang Prisen.
Marie Holt Hermansen er dette års modtager af Nina Bang Prisen.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
10. april 2024 kl. 14.19

Dette års modtager af Nina Bang-Prisen er Marie Holt Hermansen, der er Danske Skoleelevers forhenværende formand. Prisen uddeles hvert år til en eller flere unge, politisk aktive kvinder, der i deres virke har gjort en forskel i samfundet og vist nye veje frem.

Det skriver Danske Skoleelever i en pressemeddelelse.

Marie Holt Hermansen var formand for Danske Skoleelever fra 2022 til 2023 og er i dag politisk studiemedhjælper i organisationen. Hun går Odense Katedralskole og er desuden medlem af Trivselskommissionen.

Nina Bang-Prisen blev indstiftet af tidligere forsknings- og kulturminister Jytte Hilden (S) i 1999 i anledning af 75-året for udpegelsen Danmarks første kvindelige minister, Nina Bang (S). Tidligere prismodtagere tæller Mette Frederiksen (S) og Christine Antorini (S). 

Marie Holt Hermansen modtager formelt prisen ved en uddeling i Industriens Hus 10. april med deltagelse af Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, ligestillingsminister Marie Bjerre (V) og tidligere kulturminister Jytte Hilden.

Læs også

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026