Vognmænd til Engelbrecht: Grøn omstilling kræver langt mere, end du lægger op til

Hvis regeringen har som ambition at omstille store dele af den tunge vejgodstransport til vedvarende energi, skal der langt mere til, end transportministeren lægger op til i interviewet i Altinget Transport 29. juni.
Virkeligheden er, at med de teknologier og drivmidler, der er tilgængelige i dag, er skridtet fra diesel til grønne lastbiler milevidt og uoverkommeligt for langt de fleste vognmænd.
Erik Østergaard
Administrerende direktør, DTL
Omstillingen bliver milliarddyr
Nye revolutionerende og konkurrencedygtige transportteknologier og drivmidler vil næppe poppe op som efterårssvampe i en fugtig græsplæne for at blive i ministerens lyriske billedsprog.
Virkeligheden er, at med de teknologier og drivmidler, der er tilgængelige i dag, er skridtet fra diesel til grønne lastbiler milevidt og uoverkommeligt for langt de fleste vognmænd.
Der er forskel på de grønne løsninger, men uanset om man taler om el, brint, biogas, biodiesel eller P2X-brændstoffer vil omstillingen blive hundedyr.
DTL har beregnet, at omkostningerne til en fuldstændig omstilling alt afhængig af den valgte teknologi vil udgøre mellem 4 og 18 milliarder kroner årligt.
Derfor vil der skulle betydelig politisk opbakning og støtte til, hvis man ønsker at omstille en stor del af den tunge vejgodstransport.
Anskaffelsesprisen tromler besparelsen
En el-lastbil koster tre gange mere end en tilsvarende lastbil på diesel.
Selvom det er billigere at køre på den næsten afgiftsfrie el end på diesel, er det langt fra nok til at opveje den rasende høje anskaffelsespris på el-lastbiler.
Når man dertil lægger, at el-lastbilers anvendelsesmuligheder er meget begrænsede på grund af beskeden rækkevidde og lasteevne samt behovet for hyppig opladning, må man konstatere, at eldrift langt fra er nogen konkurrencedygtig løsning.
Jeg må forudse, at regeringens kommende kørselsafgifter og tanker om nulemissionszoner stort set vil være virkningsløse i forhold til den grønne omstilling, og at de nye afgifter og zonekrav udelukkende vil belaste vognmændene med flere omkostninger.
Man kommer ikke uden om, at det vil koste milliarder.
Erik Østergaard
Administrerende direktør, DTL
Investeringsstøtte er en mulighed
Hvis man virkelig ønsker at fremme omstillingen af den tunge godstransport, skal der helt andre og mere potente midler til.
Det kunne for eksempel være investeringsstøtte for at udligne forskellen i anskaffelsespris på en grøn lastbil i forhold til en tilsvarende model på diesel. Man kommer ikke uden om, at det vil koste milliarder.
El betragtes af mange som den ideelle energikilde til transporten, men nogle gange stjæler de teoretiske drømme om den ideelle løsning opmærksomheden fra de mere nærliggende veje, der kunne fungere for vognmanden i praksis.
Den tunge vejgodstransports klimabelastning kunne på kort sigt mindskes betydeligt ved at fremme anvendelsen af biogas, biodiesel og P2X-brændstoffer som HVO.
Det ville stadig blive dyrt, men kunne gøres med langt færre omkostninger, end det vil kræve at elektrificere lastbilerne.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Leif Gjørtz Christensen75 årI dag
Fhv. kommunalbestyrelsesmedlem (EL), Odder, fhv. direktør, Viborg Kommune (2009-14)
Simon Richard Nielsen50 årI dag
Ansv. chefredaktør, B.T. og Euroinvestor
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 93 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Bertel Haarder: Det er tæt på blasfemisk at kalde det firkløverregeringen
- Mette Frederiksen har valgt sin foretrukne arvtager, lyder analysen. Danskerne er langt fra overbeviste



































