Kapitalforvalteren Blackrock har fundet en ny chef for den europæiske afdeling af virksomheden.
En afdeling, der forvalter knap 7.000 milliarder kroner og har 2.000 medarbejdere fordelt på 15 kontorer. Selskabet er således den største uafhængige kapitalforvalter i Europa.
Og valget er faldet på danske Christian Hyldahl, der var topchef i pensionsgiganten ATP indtil efteråret 2018.
Det skriver Berlingske.
Christian Hyldahl skal bestride den nye position sammen med franskmanden Stéphane Lapiquonne.
I efteråret blev han chef for den nordiske del af kapitalforvalteren Blackrock, men nu bliver han også chef for det kontinentale Europa.
Blackrock er en af de største investorer i danske aktier med et tocifret milliardbeløb investeret i danske selskaber.
Christian Hyldahl måtte i 2018 trække sig fra posten som direktør i ATP i kølvandet på afsløringerne af hans fortid som ansvarlig chef for en række mistænkelige handler med Nordea Markets.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan










































