(Foto: Colourbox)

Danskere: Intet frit lejde til syge illegale

22. januar 2014 kl. 6:00
MÅLING: Et flertal af danskerne støtter de nuværende regler, hvor personer på illegalt ophold risikerer at blive sendt hjem efter lægebehandling.
| Flere
Bliver man som illegal indvandrer behandlet i sundhedsvæsnet, risikerer man at blive sendt hjem. Denne nuværende praksis bakker et klart flertal af danskerne op om, indikerer en ny meningsmåling.

60 procent af deltagerne svarer i meningsmålingen, som er foretaget af A&B Analyse for Altinget.dk, "nej" til, at udlændinge på illegalt ophold skal kunne blive behandlet uden fare for at blive sendt hjem. (Artikel fortsætter under figur.)

 Deltagerne i undersøgelsen blev spurgt: Personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, risikerer at blive sendt hjem, hvis de får behandling i det danske sundhedsvæsen. Skal disse personer have mulighed for at blive behandlet i det danske sundhedsvæsen uden risiko for at blive hjemsendt?

 

26 procent svarer "ja" til, at denne gruppe kan blive behandlet uden fare for at blive sendt hjem, mens 14 procent er i tvivl.

Problemstillingen er aktuel, fordi regeringen snart barsler med en rapport på området, ligesom Røde Kors melder om stigende behov for lægehjælp blandt illegale immigranter i Danmark.

Røde Kors har siden 2011 drevet en sundhedsklinik i København, hvor udlændinge på illegalt ophold kan blive behandlet, uden der bliver spurgt til sygesikringsbevis eller opholds-papirer. Senest har Røde Kors oprettet en identisk klinik i Århus. Meldingen fra generalsekretær i Røde Kors Anders Ladekarl er, at stadig flere benytter sig af de to tilbud.

"Strømmen til klinikkerne er konstant stigende. Vi har udvidet åbningstiderne, og vi tilbyder nu også tandpleje, da det har vist sig, at mange immigranter har alvorlige tandproblemer," siger Anders Ladekarl. Han ønsker ikke direkte at kommentere på danskernes eller politikernes holdning til spørgsmålet.

"Hvis vi oplever, der er mangel på basal lægehjælp, forsøger vi at hjælpe. Sådan opererer vi også i resten af verden. Men jeg så da gerne, at det ikke var nødvendigt i Danmark. Det burde være en offentlig opgave," siger Anders Ladekarl.

Mens der blandt de borgerlige partier er klar modstand mod at give illegale yderligere adgang til sundhedsvæsnet, er billedet mindre entydigt hos regeringen.

Krag lovede analyse
På området er blikket nu rettet stift mod Sundhedsministeriet og sundhedsminister Astrid Krag (SF). Hun bebudede i 2011, at en analyse af området ville være klar i foråret 2013.

En analyse, der ifølge et folketingssvar fra Astrid Krag, skal "danne baggrund for regeringens videre overvejelser om sundhedsydelser til migranter uden lovligt ophold".

Analysen skal kortlægge problemets omfang, eventuelle konventionsmæssige forpligtelser for Danmark og give et bud på økonomiske konsekvenser på området.

I svarene slog sundhedsminister Astrid Krag fast, at hun som udgangspunkt mener, at illegale skal have ret til den lægehjælp, de danske og internationale regler tilsiger dem.

Inden valget talte daværende Radikales Sundhedsordfører, Manu Sareen, for at lette illegales adgang til det offentlige sundhedsvæsen, mens Socialdemokraterne og SF erklærede sig modstandere af den lempelse.

R: Vi må også være medmenneskelige
Nuværende sundhedsordfører Camilla Hersom kalder problemet for et kæmpe dilemma.

"Fordi grundlæggende skal folk jo ikke være her, hvis de er her illegalt," siger Camilla Hersom. Hun hælder til, at dilemmaet håndteres ved, at sundhedsvæsnet ender med at behandle de illegale i en juridisk gråzone.

"Fordi vi også må være medmenneskelige. Jeg anerkender, at det kan være nødvendigt at acceptere en praksis, hvor gravide og andre med alvorlige, men ikke akutte sundhedsproblemer, kan få hjælp uden at de skal frygte for at blive sendt ud af landet," siger Camilla Hersom.

Hos Enhedslisten vurderer man, at de nuværende regler udgør en stor helbredsrisiko for de illegale.

"Hvis man bliver sendt hjem, så snart man opsøger en læge, vil det blot føre til, at illegale undlader at søge hjælp", siger Stine Brix og fortsætter:

"Det kan få store helbredsmæssige konsekvenser for dem, som undlader at søge hjælp, men også for ufødte børn, hvis mødre undlader at søge læge under graviditen, eller for alle andre, hvis eksempelvis smitsomme sygdomme ikke behandles."

Stine Brix efterlyser et system, hvor behandlingen af syge ikke blandes sammen med politiets arbejde med at søge efter personer med illegalt ophold.

Massiv borgerlig modstand
Regeringen skal ikke vente borgerlig opbakning til forslag, der lemper de nuværende regler. Dansk Folkepartis Sundhedsordfører, Liselott Blixt, slår over for Altinget.dk fast, at personer på illegalt ophold skal sendes hjem efter endt behandling, vis de lokaliseres i sundhedsvæsnet.

Samme melding kommer fra Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde.

"Personer, der opholder sig illegalt i Danmark, har ret til gratis sygehusbehandling i akutte tilfælde. Men det er fuldstændig misforstået at udstede en blankocheck til alverdens ikke-akutte behandlinger for personer, der ikke engang må opholde sig her i landet," siger Sophie Løhde.

Ifølge sundhedsministeriet ventes analysen om illegales sundhedsbehandling klar i februar.

Dokumentaion Sådan har vi spurgt:
Personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, risikerer at blive sendt hjem, hvis de får behandling i det danske sundhedsvæsen. Skal disse personer have mulighed for at blive behandlet i det danske sundhedsvæsen uden risiko for at blive hjemsendt?

- Nej: 60,4%
- Ja: 25,5%
- Ved ikke: 14,1%

Kilde: Målingen er foretaget af A&B Analyse for Altinget.dk blandt 1027 repræsentativt udvalgte danskere over 17 år. Målingen er foretaget mellem den 9. og 15. januar 2014.

 

 
Altinget | Social
 
Altinget | Sundhed

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK